x
Annonce
Udland

Mange sårede i opgør om asyllejre på græske øer

Eurokinissi/Ritzau Scanpix

Asyllejre på Lesbos, Samos, Chios, Leros og Kos huser nu over 38.000 mennesker.

Hundredvis af indbyggere på den græske ø Lesbos var onsdag i kamp med politi i opgør om ny lejr til asylsøgere på øen.

Annonce

Politi blev mødt med sten og svarede igen med tåregas, chokgranater og gummikugler. Mange blev kvæstet.

Det var anden dag i træk, at lokalbefolkningen protesterede mod bygningen af en ny lejr ved Mantamados på øens nordlige del.

Landsbyen ligger få kilometer fra strandene, hvor mange gummibåde fra Tyrkiet ankommer. Lejren skal huse 7.000 personer, siger politikilder.

– Vi er i en krigstilstand. De har våben, vi har vore hjerter og vor sjæl, siger den lokale præst fader Stratis i en kritik af politiet og myndighederne.

Både på Lesbos, Chios og Samos er der indledt generalstrejke mod regeringens planer om at opføre nye interneringslejre. De nuværende lejre er stærkt overfyldte og forholdene i dem beskrives som "forfærdelige" af nødhjælpsarbejdere.

På Chios demonstrerede omkring 2.000 personer mod regeringens planer onsdag.

En gruppe aktivister brød ind på et hotel, hvor specielt uddannede urobetjente var indkvarteret. Alle otte politifolk blev kvæstet.

Efter uger med resultatløse samtaler mellem regeringen og lokale myndigheder på øerne, har landets højreorienterede regering i hemmelighed sendt byggemateriel og maskiner samt hundredvis af politifolk til Lesbos og Chios.

Det har skabt voldsom vrede hos mange af øernes indbyggere.

Asyllejrene på Lesbos, Samos, Chios, Leros og Kos huser nu over 38.000 mennesker. Lejrene har kun en kapacitet til 6.200 personer.

19.000 asylsøgere bor i og udenfor Moria-lejren på Lesbos, som er bygget for cirka 3.000 personer.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Stemmer fra coronalandet: Såvejr, savn og mangel på svar

Leder For abonnenter

De hjælper bare for at hjælpe: Det er Danmark, når vi er bedst

Vi har jo oplevet anmeldere, der er kommet galt afsted ved at mene noget om bøger, de ikke har læst, og om koncerter, de ikke har hørt. Derfor denne varedeklaration: TV2’s ”Danmark står sammen” blev først sendt efter, at denne avis gik i trykken. Alligevel siger vi: Hvor var det godt. Det handlede nemlig om Danmark, når det er bedst, og om de danskere, der er bedst. Dem, der uden kold kalkule gør noget for deres medborgere. Vi har dem også til hverdag. Hundredtusindvis af frivillige i foreninger og socialt arbejde, men nu popper endnu flere op. Allermest selvfølgelig vores helte i sundhedssektoren suppleret af de tusinder af pensionerede læger og sygeplejersker, der sammen med medicinstuderende melder sig til tjeneste. De, der bringer mad til isolerede. Skolelæreren fra Varde, der kører rundt og hilser på sine elever. De, der arrangerer fællessang i baggårdene. Alle de, som på utallige måder hjælper bare for at hjælpe. Det er ikke bare godt. Det er også rørende, fordi det rammer lige i hjertet af det fællesskab, der trives i bedste velgående trods mange forfaldsmyter om, at vi lever i egoistiske tider. Og det er bare mere bevægende, når nogen gør og opnår noget sammen, end når det sker hver for sig. Vi kender det også fra sport. Det er enestående, når Viktor Axelsen og Mads Pedersen bliver verdensmestre med ketsjer og på cykel, men det giver ikke rigtigt en klump i halsen og fugt i øjenkrogen. Det gør det derimod, når vores håndboldmænd går amok i glæde over at være blevet verdensmestre, eller for den sags skyld, når et hold fodbolddrenge skriger glæden ud over at have vundet deres kreds i den laveste række. Fordi de hver især har gjort deres yderste for at vinde noget sammen. Sådan er det i hvert fald for denne skribent. Formentlig har mange andre det på samme måde. Det rører hjertet, når vi gør noget sammen og for hinanden. Derfor var det et fremragende program, TV2 sendte i aftes om et Danmark, der står sammen.

Annonce