Annonce
Erhverv

Mange kommuner har udsigt til massiv mangel på arbejdskraft

Ledigheden i Danmark er skævt fordelt, og virksomheder i en lang række kommuner vil få store problemer med at skaffe folk i de kommende år. Især i landdistrikterne falder antallet af erhvervsaktive frem mod 2022, viser analyse fra Dansk Erhverv, der igen vil se på pensionsalderen

Beskæftigelse: I 24 af landets kommuner er ledigheden nu under tre procent, og det gør det nærmest umuligt at finde ledige hænder og hoveder at ansætte.

Den dårlige nyhed er, at udviklingen går den gale vej især i landdistrikterne, der allerede frem mod 2022 vil se store fald i antallet af erhvervsaktive borgere.

Det viser en analyse fra Dansk Erhverv, der ser på den ujævne fordeling af ledighed i Danmark.

På landsplan vil antallet af indbyggere i den erhvervsaktive alder stige med 26.000 personer fra starten af 2019 til starten af 2022, men fremgangen sker især i københavnsområdet og de øvrige storbykommuner.

Halvdelen af de danske kommuner har ifølge Dansk Erhverv udsigt til færre personer i den erhvervsaktive alder.

Set på et danmarkskort skiller Vestjylland sig ud med et langt bælte af kommuner, hvor ledigheden i dag er på under tre procent af arbejdsstyrken. I kommuner som Varde og Ringkøbing-Skjern ligger ledigheden nu på henholdsvis 2,5 procent og 2,6 procent.

Annonce
- Hvis det er fuldstændigt umuligt at sætte pensionsalderen hurtigere op, så kunne det være, at vi skulle gå et skridt længere i forhold til at åbne for udenlandsk arbejdskraft, siger Peter Halkjær, arbejdsmarkedschef i Dansk Erhverv. Pr-foto

Stor kommunikationsopgave

Mejerikoncernen Arla Foods har op mod 1000 ansatte på mejerier og et nyt, stort innovationscenter i de vestjyske kommuner, og derfor har det selvklart stor betydning løbende at kunne skaffe arbejdskraft. Arla beskæftiger en blanding af timelønnede og højtuddannede specialister.

- Det bliver en udfordring, og vi har helt klart en kommunikationsopgave i at få synliggjort os over for folk, der ikke lige havde tænkt sig at flytte til Vestjylland. Vi skal forklare, at der er nogle rigtigt spændende karrieremuligheder, siger Stine Krogh Danielsen, rekrutteringschef i Arla Foods.

Hun oplever ikke i dag store problemer med at få besat job, men nikker genkendende til en konkurrence om arbejdskraften mellem de store virksomheder i Vestjylland. Det gælder blandt andre vindmøllefabrikanten Vestas og Bang & Olufsen.

- Vi rekrutterer folk fra hinanden, og det går begge veje. Men hvis der først er et ægtepar, der flytter til Vestjylland, så er der job til dem begge, og det er en fordel, siger Stine Krogh Danielsen.

Hæv pensionsalderen

I Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor Arla driver tre mejerier, er der ifølge en befolkningsfremskrivning udsigt til 491 færre personer i aldersgruppen 20-69 år frem mod 2022. En løsning kunne være at rekruttere flere ansatte fra nabokommunerne, men de står med tilsvarende problemer.

I Dansk Erhverv rejser man derfor et kontroversielt forslag om at beholde folk længere på arbejdsmarkedet.

- Vi mener, at det er muligt at hæve pensionsalderen mere, end der er udsigt til i de kommende år. Den stigning, vi har set i efterløns- og folkepensionsalderen indtil nu, har kun betydet, at flere oppe i årene er fortsat på arbejdsmarkedet. Vi kan ikke se en stor stigning i antallet af søgninger til førtidspension, dagpenge eller kontanthjælp, siger Dansk Erhvervs arbejdsmarkedschef Peter Halkjær.

Men ser du, at det er realistisk med den nuværende sammensætning af Folketinget?

- Det kan sagtens tænkes sammen med, at man fra regeringens side ønsker at skabe endnu bedre rammer for dem, der ikke kan arbejde hele vejen til pensionsalderen, siger Peter Halkjær.

Flere udlændinge

Derudover ser han et stort potentiale i at åbne for mere udenlandsk arbejdskraft i Danmark. Det kræver, at man gør op med nogle af de begrænsninger, som i dag forhindrer virksomhederne i at ansætte flere udlændinge fra lande uden for EU.

- Regeringen kan overveje, at hvis det er fuldstændigt umuligt at sætte pensionsalderen hurtigere op, så kunne det være, at vi skulle gå et skridt længere i forhold til at åbne for udenlandsk arbejdskraft. Det vil ikke oversvømme markedet og hverken påvirke løn eller jobmuligheder for danskere, mener Peter Halkjær.

Problemet med faldet i antallet af erhvervsaktive kommer efter en periode med mere end seks års uafbrudt fremgang i lønmodtagerbeskæftigelse. Det betyder, at der nu for første gang er flere end tre millioner danskere i job.

Den samlede ledighed i Danmark er i øjeblikket på 3,8 procent af arbejdsstyrken.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce