Annonce
Livsstil

Mange gode grunde til at holde havearbejdet lidt i ro i vinterperioden

Lad jorden og havens bede være i fred om vinteren. Sørg i stedet for, at de er dækket af visne blade og andet plantemateriale, og lad endelig være med at klippe stauderne ned. Foto: Helle Troelsen
Normalt opfordrer jeg til, at man skal ud i haven og arbejde med jorden og planterne, for det giver så meget glæde og sund motion. Det kunne ellers være tiltrængt oven på julen med overspisning og til tider stressede hverdage med gaveindkøb og juleforberedelser.

Lige nu skal man helst lave så lidt som muligt i haven, for både jorden og de fleste planter har brug for hvile.

Dette bør du undlade at gøre i haven:

Jorden er tung og fyldt med væde, og nede i jorden putter ormene sig i de lune gange under vinterdækket. Hvis du arbejder i jorden, ødelægger du både ormenes gangsystemer og får jorden til at klaske sammen. Så lad jorden være i fred og sørg hellere for at holde den bare jord dækket af et lunt plantemateriale, for eksempel visne blade, halm eller halvomsat kompost.

Lad være med at gå for meget på græsplænen, særligt når jorden er frossen. Det slider på græsset. I de våde vintre, vi har, udvikler græsplænerne sig hurtigt til mudderpøle, hvis vi færdes for meget på dem, og så presses jorden sammen.

Planterne er i vinterhvile og skal egentlig bare være i fred. Undlad at gøde dem, for de kan ikke optage gødningen, når de er i hvile. For meget uudnyttet gødning siver derfor ned i jorden og ender i vores grundvand, hvilket er skidt for miljøet.

Stauderne danner bolig for insekterne og giver føde til fuglene. De beskytter samtidig planterne nede i jorden mod kulde. Og så er de utrolig dekorative med deres silhuetter af frøstande i havens bede. Lad endelig beskærersaksen blive i haveskuret lidt endnu.

Klip heller ikke i roserne. De er sarte planter, der først skal beskæres på dronning Margrethes fødselsdag 16. april. Det samme gælder for sarte buske som sommerfuglebusk, mamelukærmebusk, hortensia og syrisk rose.

I kvasbunker og i kompostbunken overvintrer pindsvin. Undgå derfor at rydde for meget op i de uordentlige hjørner af haven. Vent til foråret, hvor pindsvinene alligevel vågner fra deres vinterhi.

Mange af havens træer kan ikke tåle beskæring om vinteren. Det gælder især for kernefrugttræer som kirsebær, blomme, mirabel og fersken, hvor sårene ikke kan hele. Ahorn, valnød, birk og kastanje er blødere og kan heller ikke tåle beskæring om vinteren, hvor de er i hvile, og deres sår derfor ikke kan hele.

De stedsegrønne buske, for eksempel buksbom kan blive skæmmet af frost, hvis de beskæres om vinteren. De kan heller ikke hele såret om vinteren. Så vent til foråret, hvor vejret er lunere.

Vent med at tømme fuglekasserne. Fuglene bor der om vinteren og holder varmen i det lune redemateriale.

Annonce
Det slider på plænen, at færdes på den, når det er koldt. Foto: Helle Troelsen

Der er dog stadig lidt at gøre derude

Det er svært for havefolk at holde sig fra at gøre noget i haven. Jeg skal derud hver dag og kigge og lige lave lidt.

Hvis det ikke er frostvejr, luftes der godt ud i drivhuset, så der ikke opstår for meget kondens. Det kan give skimmel i planterne, der står vinteropbevaret i drivhusets indertelt.

Tag dyner, puder, skind og tæpper ud til luftning på en kold frostvejrsdag. Det slår skidt og kanel ihjel, som har bosat sig i kludene.

Vinen i drivhuset beskæres i juleferien. For når solen begynder at varme drivhuset op, begynder vinen at skyde, og så kan den bløde for meget.

Haven er til at overskue, når bladene er faldet af træer og buske. Så kan der fældes og tyndes ud i buske og træer.

Hvis der ligger meget sne på havens buske, rystes det af, inden grene knækker under sneens tyngde.

Sarte planter vinterdækkes af grangrenene fra juletræet, når det bæres ud efter jul.

Planter og knolde, der er til vinteropbevaring et beskyttet sted, tilses med jævne mellemrum.

Så går jeg bare og nyder vinterhaven. Jeg kan på rimfrosne dage, hvor haven er dækket af isblomster, blive lige så betaget af skønheden som på en smuk sommermorgen.

Roserne er sarte planter og kan ikke tåle beskæring om vinteren. De kan i stedet nydes, når de står smukt med iskrystaller på en kold vinterdag. Foto: Helle Troelsen
Selvom planterne er i vinterhvile, så stråler de så flot en kold vinterdag med de flotte frøstande, farverige grene og bark på træer og buske. Her er det koralbarklønnen, der lyser op i haven. Foto: Helle Troelsen
Det er med at nyde vinterhaven, hvor planterne er dækket af isblomster. Det kan være lige så betagende som blomsterfloret en dejlig sommermorgen. Foto: Helle Troelsen
Foto: Helle Troelsen
Lad være med at rode rundt i kompostbunken. Inde i midten af den er der lunt og tørt, så her søger pindsvinene ofte hen for at sove vintersøvn. Den vågner først op til april. Foto: Helle Troelsen
Når det har sneet, og den ligger i tykke lag på havens planter, så er der risiko for, at grenene kan knække under sneens tyngde. Så er det med at give buskene en ordentlig rystetur. Foto: Helle Troelsen
Vent med at beskære stedsegrønne buske, f.eks. buksbom. De kan blive skæmmede af frost, hvis de beskæres om vinteren, og sårene kan ikke heles med fare for, at der går svampe og sygdomme i dem. Foto: Helle Troelsen
Skind hænges til luftning på en frysende kold vinterdag. Det renser dem for støvmider, kattelopper og hvad der ellers gemmer sig derinde. Foto: Helle Troelsen
Husk at lufte godt ud i drivhuset, når temperaturen er over frysepunktet. Ellers opstår der for meget kondens og skimmelsvamp i de overvintrende planter. Foto: Helle Troelsen
Rosen ”The Pilgrim” blomstrer længe. Den er så fin, når de gule blomster titter frem af sneen. Foto: Helle Troelsen
Spætmejse spiser lystigt af de hjemmelavede fedtkugler. Disse to modeller er ikke helt gangbare, hvis man altså er plaget af rotter. For de kan nemlig kravle i træer og komme til foderet, når det hænger i en snor. Dekorativt er det, men ikke helt praktisk, hvis man altså vil undgå rotter. Foto: Helle Troelsen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Galloway-køer mangler stadig deres ejer

Læserbrev

Udbud af ambulancekørsel: Den gode idé opstår i samarbejdet

Læserbrev: I løbet af januar tager Region Midtjylland vigtige skridt i retning af at fastlægge fremtidens ambulancekørsel, når der tages stilling til det kommende udbud af kørslen. Der er meget på spil i regionsrådets måde at skrue udbuddet sammen på: Grundlæggende spørgsmål om, hvilken pris og kvalitet borgerne kan få for skattekronerne i de kommende år, og mulighederne for at bruge offentlig-privat samarbejde som driver for innovation i den offentlige sektor. I disse år går en stor generation på pension med udsigt til at leve længere, og færre er tilbage til at forsørge flere. Lige som vi står overfor udfordringer med at få sundhedskronerne til at række, fordi folk lever længere, og flere får kroniske sygdomme. Der er med andre ord grundlag for at tænke nyt og bruge det store potentiale, der ligger i samarbejdet mellem sektorerne, til at få mere for pengene og levere ny og innovative løsninger. De gode ideer og intelligente løsninger på sundhedsområdet er allerede mange – og regionerne er grundlæggende gode til at række ud til offentlig-privat samarbejde i udviklingen af nye innovative teknologier og måder at løse sundhedsudfordringen på. Historisk gælder det også indenfor det akutte og det præhospitale område, hvor vi har set forsøg med el-køretøjer, kunstig intelligens, stabilisering eller færdigbehandling af KOL-patienter. Og mange nye tiltag er for længst implementeret, som for eksempel den elektroniske patientjournal, der optimerer patientforløbet, eller EKG taget allerede i ambulancen, som sikrer, at hjertepatienter kommer til det rigtige hospital. Langt flere bliver i dag hjulpet hurtigere og bedre, fordi den fælles innovation fungerer. Region Midt står overfor de kommende udbud på ambulanceområdet, og her har regionen gode muligheder for at stille krav i udbud til andet og mere end blot økonomien. Udbud bliver dermed en vej til at omsætte innovationen og de smarte løsninger hos leverandørerne til realitet til gavn for borgerne. Man behøver ikke se længere end til Norge, hvor flere kommuner gik sammen om at stille krav om CO2-neutrale byggepladser til leverandørerne i forbindelse med et stort fælles byggeri. På den måde kommer offentlige økonomiske muskler i spil og bliver en driver for innovationen. På samme måde har Region Midtjylland med udbuddet gode muligheder for at skubbe på innovation på sundhedsområdet til patienternes og borgernes fordel.

Annonce