Annonce
Erhverv

Mange advokater overvejer at kvitte hårdt job

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Arbejdspres og lange arbejdsdage får advokatansatte til at overveje at forlade sektoren, viser undersøgelse.

Arbejdspresset er for tungt i advokatbranchen, de ansatte arbejder for mange timer, mange er utilfredse med ledelsen, og de savner mere tid med familien.

Det er i hvert fald en del af konklusionen på en undersøgelse foretaget af fagforeningen Djøf Advokat.

Den viser, at 196 ud af 295 adspurgte advokater eller advokatfuldmægtige, der er medlemmer af Djøf Advokat, overvejer at skifte til en beskæftigelse uden for et traditionelt advokatkontor.

Mathias Krarup, der er formand for Djøf Advokat, er ikke overrasket.

Advokatbranchen har ikke fulgt med i samfundsudviklingen, hvor mange ansatte fokuserer på at skabe en større balance mellem arbejde og familie, vurderer han.

- Vi kan se, at sammenhængen mellem arbejde og fritid vægter højt. Og det har advokatbranchen ikke formået at favne.

- Jeg har et rigtig godt indtryk af branchen, og de gør meget godt, men på det her punkt har man ikke gjort nok. Man har ikke formået at sætte sig ind i, hvad den yngre del af arbejdsstyrken reelt efterspørger, siger Mathias Krarup.

Han mener, at branchen stadig har en forfejlet forestilling om, at advokater skal arbejde mange timer.

- Man har hængt fast i et skisma om, at definitionen på at være ambitiøs er at ville arbejde 60-80 timer om ugen.

- De yngre advokater er top ambitiøse, men det er nu i mindst lige så høj grad ambitiøst at have et godt job, der giver plads til at hente børn, se venner og passe fritidsinteresser, siger han.

På spørgsmålene til advokaterne om, hvorvidt de vil blive, hvis arbejdstiden sænkes, eller hvis der skabes større balance mellem arbejdsliv og familieliv, svarer over 50 procent "ja".

Mathias Krarup påpeger, at man sagtens kan være en ambitiøs advokat, samtidig med at man arbejder 37 timer om ugen.

Advokatbranchen kan blandt andet hjælpe advokaterne ved at sætte flere ansatte på samme opgave, mener Mathias Krarup.

- Det kan koste lidt på indtjeningen i virksomheden, men så er der flere til at tage fra, og så presser du ikke de ansatte, siger han.

Djøf foretog en identisk undersøgelse i 2013, hvor 50 procent af advokaterne svarede, at de overvejede at skifte job. I den nye undersøgelse er tallet 66 procent.

19 procent af de 196 personer, der overvejer et jobskift, svarer, at de muligvis gør det inden for det næste år.

Mathias Krarup forudser, at flere og flere vil takke nej til en advokatkarriere, hvis ikke branchen omstiller sig.

- I sidste ende, hvis det bliver så åbenlyst, at der er et kæmpe problem - og det er der, når 66 procent siger, at de er på vej ud af branchen - så bliver det mindre attraktivt for de jurastuderende at blive advokater.

- Og det bliver et problem for advokatbranchen, som har brug for dygtige advokater, siger han.

Søndag har det ikke været muligt at få en kommentar fra de danske advokatvirksomheders brancheforening, Danske Advokater.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Annonce