Annonce
Indland

Mange ældre mister dagpenge uden at have anden indtægt

Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Cirka 30 procent af de 50-59-årige, der mistede dagpenge i 2018, fik hverken løn eller offentlig ydelse.

En række ledige ældre har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet igen, og flere ender uden økonomisk støtte fra det offentlige.

Omkring 30 procent af borgere i alderen 50-59 år, der efter to år mistede retten til dagpenge i 2018, havde således hverken en indtægt fra løn eller en offentlig ydelse at falde tilbage på, seks måneder efter at de røg ud af dagpengesystemet.

For de 60-64-årige var det 23 procent, som stod i samme situation.

Det skriver Politiken på baggrund af en opgørelse fra brancheorganisationen Danske A-Kasser.

Organisationen ser samme udvikling i 2019, og det bekymrer direktør Verner Sand Kirk.

- Vi ser det allerede, og der vil komme en støt stigende gruppe af ledige ældre lønmodtagere, der ender i en økonomisk sump, fordi de ikke har helbredet til at arbejde videre, eller fordi de bliver sorteret fra af aldersforskrækkede arbejdsgivere, siger han til Politiken.

Opgørelsen viser, at næsten 1500 personer i alderen 50-64 år mistede dagpengeretten forrige år. Godt 400 af dem fik hverken løn eller offentlig ydelse i stedet.

Regeringen har lovet at hjælpe de lønmodtagere, som er mest nedslidte, med en særlig pensionsordning. Det er dog endnu ikke meldt ud, hvem der vil blive omfattet af den ventede ordning.

De ledige seniorer, som både kan og ønsker at arbejde, får ingen gavn af den, påpeger Per H. Jensen, professor i samfundsvidenskab ved Aalborg Universitet.

Han frygter, at der skabes et proletariat af seniorer, der falder udenfor, fordi det kan være enormt svært at komme tilbage på arbejdsmarkedet.

- De må vente længere og længere på folkepensionen. Og det er næsten umuligt at få kontanthjælp, siger han til avisen.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vurderer, at ledige seniorer uden forsørgelse må tage småjobs ellers trække på private pensionsopsparinger. Det gør dog, at pengene mangler, når de når pensionen.

Ældre Sagen kalder det dybt ulykkeligt, at nogle ældre ender uden det økonomiske sikkerhedsnet, fordi de ryger ud af dagpengesystemet.

Især når der samtidig er virksomheder, som efterspørger arbejdskraft.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) erkender, at en ret til tidlig tilbagetrækning ikke vil gavne dem, som kan og vil arbejde.

- Det er en kæmpe udfordring, at nogle seniorer kan komme så langt væk fra arbejdsmarkedet, at det fører til en social deroute, siger han til Politiken.

Han påpeger, at der er behov for at "få fat i kraven" på de virksomheder, som sorterer seniorer fra.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det lyder godt, men: De passer ikke på Danmark

Det er så let at stille sig op og sige, at ”jeg passer på Danmark”. Det lyder godt. Man virker handlekraftig. Men når man som Mette Frederiksen er statsminister, har man andre forpligtelser end at gå med de nemme og populære løsninger, som hun gjorde, da hun præsenterede regeringens bud på, hvordan vi forhindrer terrordømte i at planlægge og udføre mere terror, når de er sluppet ud af fængslet. En regeringschef har pligt til at vælge løsninger, der holder sig inden for rammerne af, hvilken type land vi gerne vil være. Og her svigtede Mette Frederiksen. Hun foreslår nemlig, at personer, der har afsonet en dom for terror, kan forbydes at færdes i bestemte områder og have kontakt til bestemte personer i op til ti år. For at undersøge, om de overholder forbuddet, skal politiet have ret til uden dommerkendelse at trænge ind i deres hjem og undersøge deres computere. Det er her, statsministeren glemmer sin forpligtelse over for retsstatens principper. Grundloven siger helt uden dikkedarer i paragraf 72, at både husundersøgelser og undersøgelser af borgernes kommunikation kun kan ske efter en retskendelse. Der står dog også, at man kan lave love, der giver undtagelse fra paragraffen, og det er så dét, regeringen vil gøre. Men det er grundlæggende helt forkert. Regeringens forslag om at øge straffene for terror og terrorrelaterede forbrydelser betragteligt er helt i orden. Det er også rimeligt at udstede forbud om ophold og kommunikation for denne ekstraordinært usympatiske gruppe af forbrydere. Og spark dem endelig ud af landet, når der er lovhjemmel til det. Det må bare aldrig blive andre end en domstol, der gør domstolenes arbejde. Magtens tredeling er et princip, der ikke må fraviges. Hverken politikere eller myndigheder skal afsige domme eller udstede retskendelser. Det skal kun dommere. Det har regeringens normale støtter forstået, men de borgerlige partier sikrer flertallet til endnu et skridt væk fra retsstaten. De skulle skamme sig. De passer ikke på Danmark.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];