Annonce
Kultur

Mand og mand imellem

Tomas Lagermand Lundmes bog bekræfter, at kærligheden er fuld af problemer, uanset om man er et bøssepar, som i ”En rigtig kærlighed”, eller har en hvilken som helst anden seksuel observans. Foto: Politikens Forlag
Boganmeldelse: Tomas Lagermand Lundme: ”En rigtig kærlighed”.

Bøger: Hvad enten man hælder til Platons opfattelse, at kærligheden er en alvorlig sindslidelse, eller Zolas, at den er et mirakel, kan man også i Tomas Lagermand Lundmes roman konstatere, at den er fuld af problemer, uanset om man er et bøssepar, som i ”En rigtig kærlighed”, eller har en hvilken som helst anden seksuel observans.

Romanens hovedpersoner er JEG og DU. ”Du skriver ikke flere bøger om os, vel?” spørger DU, men det er præcis, hvad JEG gør, nemlig denne bog.

Undertegnede forstår godt DU og forfatterens selverkendelse (?), for det ofte at genbruge hovedstolen eller konteksten - at være homo og anderledes - er som at være for mange om ét tebrev: Teen bliver for tynd.

Nå, men JEG og DU møder en aften hinanden på bøssebaren Pan, JEG falder bardus for DU’s blå øjne og den måde, han viser tænder på: som rovdyrene i Zoo. De forelsker sig i hinanden, flytter sammen og forsøger at få kærligheden til at holde; det handler bogen om.

DU har en fast stilling, tjener penge, mens JEG ”hang ud i Ungdomshuset på Jagtvej med alle de andre 'voksne', som var sure over, at de ikke var unge længere”. JEG er den sarte i forholdet. Det svære er, at han skal hænge sin identitet op på deres kærlighed og samliv, på at skabe og være en familie, i stedet for på popmusikkens idoler. Stadig at beundre no future-idealerne vil være noget af et paradoks i den sammenhæng.

Hans kamp for at fylde sit eksistentielle tomrum med indhold bliver især udfordret af DU’s ønske om, at de skal adoptere et barn, men JEG er nøjsom: ”Jeg var lykkelig. Fugle, en kat, dig og mig. Sådan skulle det være. En familie. Noget var vi”. Om det er angsten for at dele DU’s kærlighed med et barn eller hans foruddiskonterede angst for smerten ved at miste det, er svært at sige, men det virker, som om han har en patologisk fornøjelse ved at dyrke smerten.

På den anden side ville et barn også være en motivation for at blive sammen, et fælles projekt, en moralsk forpligtigelse. Nemt har de det ikke de to. Som man kan høre, er der, som i et utal af romaner, tale om parforholdsproblematik, men indholdet bliver ikke meget mere anderledes eller interessant af, at parterne her er to mænd; banaliteterne, navlepilleriet og det uskønne komediespil er det samme. Dertil kommer mange gentagelser, puerile replikskifter og jeg-anaforer; man kommer til at længes efter stærk kaffe.

Den får man heldigvis henimod slutningen i kapitlet ”Vinter”, hvor JEG overfaldes, maltrakteres og bestjæles af primitive, fordomsfulde mennesker, som den overfaldne ikke vil hænge ud eller etnisk identificere; gør misforstået hensyn til andre anderledes agerende en selv mere fri? Her lægges der op til diskussion, her viser romanen endelig tænder.

Tomas Lagermand Lundme: ”En rigtig kærlighed”

206 sider. Politikens Forlag, er udkommet

Annonce
Tomas Lagermand Lundme: ”En rigtig kærlighed”. Foto: Politikens Forlag
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Vil Socialdemokratiet skabe et Danmark i ubalance?

Læserbrev: Det glæder mig, at Socialdemokratiet efter massivt pres fra befolkningen og samtlige af folketingets partier har droppet planerne om at skære millioner i støtten til landets fri- og privatskoler. Det betyder, at ni skoler i Midtjylland kan ånde lettet op – for de planlagte besparelser ville have tvunget dem til at lukke og slukke. At det ikke sker, er en kæmpe gevinst for de små sogne, som er dybt afhængige af skolernes overlevelse. Desværre er Socialdemokratiets ambitioner om at skade landdistrikterne ikke lagt helt i graven. Det gælder flere centrale områder, hvor Venstre har kæmpet for et Danmark i bedre balance. En af disse er bredbåndsdækningen. For selvom, at Danmark er en af de mest digitaliserede samfund i verden, kan udviklingen ikke mærkes i alle dele af landet. Venstre arbejder derfor hårdt for en tidssvarende og tilgængelig digital infrastruktur i hele Danmark. Med vores ambitiøse bredbåndspulje har vi fra 2016-2018 givet tilskud til hurtigere internet til mere end 12.000 danske adresser – heraf 2.070 i Midtjylland. Målet var de tyndt befolkede områder, hvorfor det var helt naturligt at over 98 pct. af adresserne var i landzoner, sidst bredbåndspuljen blev uddelt. Disse initiativer var strengt nødvendige, da vi overtog regeringsmagten i 2015, hvor den afgåede socialdemokratiske regering havde overset området. Det samme gør sig gældende nu, hvor den nye socialdemokratiske regering ikke viderefører vores succesfulde bredbåndspulje i deres finanslovsforslag for 2020. Det bekymrer mig oprigtigt. For det er ikke rimeligt, at nogle danskere har begrænset adgang til eksempelvis kontakt med det offentlige eller en arbejdsdag hjemmefra. Ej heller skal forældre i landdistrikterne have flakkende internetforbindelse, når de logger på skolernes kommunikationsplatform Aula. Torsdag indkaldte Venstre Klima- Energi- og Forsyningsministeren Dan Jørgensen til samråd for at høre, hvordan ministeren vil sikre bedre bredbåndsdækning i alle dele af landet. Ministeren blev irriteret over, at vi kigger ham over skulderen. Men det er vi jo nødt til. For tænk sig, hvad der kunne være sket, hvis vi ikke havde kigget Børne- og undervisningsministeren over skulderen i debatten om friskolerne. Der tegner sig et mønster i Socialdemokratiets politik, som desværre ikke stopper ved friskolerne og bredbåndsdækningen. Venstre har gennemført en fødevare- og landbrugspakke, som udover at sikre landbruget gode rammevilkår, øger væksten og arbejdspladserne. Jeg er stolt af dansk landbrug, som er et af de mest klima- og miljøeffektive i EU, og jeg ved, at vi kan blive endnu bedre. Det skal vi arbejde sammen for at sikre. Men det er ikke den rigtige løsning at tilbagerulle fødevare- og landbrugspakken, som flere af regeringens støttepartier peger på. Strengere regulering vil tvinge produktionen til udlandet og i sidste ende ikke gøre noget godt for hverken klimaet eller de jobs i fødevareindustrien. Det undrer mig, hvis Socialdemokratiet vil ændre Venstres fødevare- og landbrugspakke, og dermed risikere danske arbejdspladser i landdistrikterne. God infrastruktur gør ligeledes livet lettere for borgerne i landdistrikterne. Det kan være hæmmende for både vækst og velfærd, når kollegerne eller mor og far er fastlåst i trafikken. Derfor prioriterede Venstre at investere i flere og bedre veje, da vi sidst sad i regering. Vi afsatte penge til at lukke motorvejshullerne om Herning og udvide både rute 15 til Ringkøbing og rute 34 til Skive. Det ærgrer mig, at Socialdemokratiet har sat området helt på standby. Samtidigt prioriteres flere dyre jernbaneprojekter, som man langt fra får glæde af i alle dele af landet. På denne baggrund bliver vi nødt til at spørge: Hvad har Socialdemokratiet tænkt sig at gøre for at forhindre et Danmark i ubalance?

Skjern For abonnenter

Sammenlægning af andelskasser: Faster Andelskasse beholder styrkeforholdet - og har tjekket bøgerne efter

Skjern

Faster Andelskasse skal sammenlægges med københavnsk pengeinstitut

Annonce