Annonce
Udland

Mand dømt for racistisk drab er henrettet i USA

Mordet på afroamerikaneren James Boyd Jr. i 1998 i Texas sendte chokbølger gennem USA.

Den selverklærede racist John William King, der stod bag drabet på afroamerikanske James Boyd Jr., er blevet henrettet i Texas, USA.

Drabet på James Boyd Jr. bliver betegnet som en af USA's værste hadforbrydelser.

King blev erklæret død klokken 07.08 onsdag lokal tid efter at have modtaget en dødelig indsprøjtning i fængslet Texas State Penitentiary i byen Huntsville.

Den 44-årige morddømte havde ingen sidste ord inden henrettelsen, men skrev i et brev:

- Capital punishment (en amerikansk term for dødsstraf, red.). Dem uden kapital får straffen.

King var lederen af en gruppe, der i 1998 i Texas lænkede den 49-årige afroamerikaner Boyd Jr. fast til en Ford pickup og kørte bilen over fire kilometer, indtil Boyd døde af sine kvæstelser.

Gruppen efterlod herefter Boyd Jr.'s lig i vejsiden.

Drabet sendte rystelser gennem USA og satte lys på racediskrimination i Texas.

- Jeg håber ikke, at folk husker ham som et nummer i statistikken over hadforbrydelser. Det var en familiemand, en far, en bror og en søn, udtalte en af Byrd Jr.'s søstre tidligere ifølge NBC News.

John William Kings krop var prydet med racistisk motiverede tatoveringer, herunder en af en sort mand, der var blevet hængt i et træ, nazisymboler og ordene "Aryan pride" - på dansk "arisk stolthed".

King havde helt op til henrettelsen fastholdt sin uskyld og sagt, at han forlod gruppen inden drabet på James Boyd Jr.

Derudover sagde han, at drabet ikke var motiveret af had, men af en narkotikahandel, der var gået galt.

Ud over King blev Lawrence Russell Brewer henrettet for samme forbrydelse i 2011.

Den tredje person, der er dømt for drabet, Shawn Allen Berry, er blevet straffet med livstid.

Det var tredje gang i år, at staten Texas benyttede sig af dødsstraffen. Texas er den stat i USA, der oftest anvender dødsstraf.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En succes giver problemer

Set med biologøjne må det betegnes som en ubetinget succes... I 1999 satte Naturstyrelsen 18 bævere ud ved Flynder Å-systemet i Klosterheden lige syd for Lemvig. De 18 er i de mellemliggende år blevet til et sted mellem 240 og 270 bævere, anslår forskere. Kritikere mener, at det er endnu flere. For lige præcis det mål, Naturstyrelsen havde med bæverudsætningen, er også det, der kalder på kritik fra dem, der bliver udsat for den flittige gnaver med ingeniørfærdighederne. Bævernes dæmninger skaber oversvømmelser og får områder omkring deres konstruktioner til at forsumpe. Det giver en mere interessant og alsidig natur - mere "biodiversitet", som det hedder - men prisen er altså, at nogle lodsejere får dårligere muligheder for at udnytte deres jordarealer. Bæveren har bredt sig fra Klosterheden til en pæn portion af Jylland. Også til Ringkøbing-Skjern Kommune er gnaveren ankommet, selv om der kun med nogenlunde sikkerhed kan siges et være et par familier i Husby Sø og Nørresø. Henning Fjord Aaser, der er biolog ved Naturstyrelsen i Vestjylland, er dog ikke i tvivl om, at bæveren vil blive mere udbredt i vores kommune. "Der er flere egnede levesteder for dem. De vil gerne leve steder, hvor der er adgang til ferskvand, og hvor der er noget løvtræ tæt ved. Det kan være småsøer, vandløb og grøfter", siger han i en artikel i Dagbladet. Det er væsentligt at slå fast, at bæveren ikke er en invasiv art. Skønt den har været fraværende fra dansk natur i 1000 år, er den naturligt hjemmehørende her; det er vel netop derfor, den så hurtigt har kunnet slå rod. Men lige som eksempelvis skarven og ikke mindst ulven kommer også dyr, der historisk hører til i vores natur nemt til at støde sammen med menneskers interesser. I gamle dages mangelsamfund var der ingen plads til sentimentalitet; konkurrerende dyr blev skånselsløst fortrængt eller udryddet. Det er fint, at vi i dag har samfundsmæssigt overskud til atter at give dem plads. Men vi må trods alt ikke glemme, at der fortsat er mennesker, for hvem denne konkurrence er benhård hverdag. Deres interesser er vi også nødt til at tage hensyn til. Vi skulle jo gerne alle kunne være her...

Annonce