Debat

Man skal ikke kaste med æbler, når man selv er et skrog

Regioner: I et halvt år har regeringen og Dansk Folkeparti ikke forsømt en lejlighed til at skyde på regionerne. Jeg synes ikke, det er ret kønt at se på, og jeg kan slet ikke se fornuften i deres drøm om at nedlægge regionerne og lægge det hele ind under staten.

Det får mig til at tænke på vendingen ”man skal ikke kaste med æbler, hvis man selv er et skrog”. For vi mangler jo at se eksemplerne på, at staten er en fortræffelig driftsherre. Hvordan er det lige, det er gået med Skat, efter at staten overtog ansvaret for at inddrive restancer, og hvordan er det nu med de særlige pladser i psykiatrien, hvor der fra statsligt hold detaljeret blev lovgivet om et specifikt driftsområde.

Det er ikke gået ret godt, kan vi vist hurtigt blive enige om.

Sammenligner vi ambulancedriften, hvor regionerne har ansvaret, med politiets udrykninger, hvor staten har ansvaret, så er det også tydeligt, hvor borgerne skal vente længst på at få hjælp.

Nu står vi overfor et folketingsvalg, som kan komme til at tage livet af regionerne. Derfor er det vigtigt at påpege, at forudsætningen for de borgerliges argumentation er helt i skoven. Det går ikke bedre, når staten har ansvaret.

Samtidig må jeg bare sige, at meget af det, regeringen kommer med som noget nyt, er regionerne allerede i gang med. Vi flytter allerede opgaver til praktiserende læger, og der bliver allerede etableret sundhedshuse i hele landet. Så enten er regeringen og Dansk Folkeparti helt uvidende om, hvad der sker ude i virkeligheden, eller også er det et udtryk for en ufattelig kynisme.

Betyder det så, at alt er fryd og gammen, som det er? Slet ikke.

Sundhedsvæsenet er godt nok blevet løftet i den tid, regionerne har haft ansvaret, men der er pres på derude. Medarbejderne er under pres, og vi kender alle historierne om dygtige folk, der siger stop. Vi har set Arbejdstilsynets rapporter om arbejdspresset, der er så stort, at der i nogle tilfælde ikke en gang er tid til toiletbesøg.

Det er ikke holdbart, men det sidste, der er brug for, er at kaste hele den grundlæggende struktur i sundhedsvæsenet op i luften.

Løsningen er langt mere enkel. Den handler selvfølgelig om penge. Vi skal sikre, at der er ressourcer til at tage os af det stigende antal ældre og kronikere, den dramatiske stigning i psykiatrien og de stigende medicinpriser. Og så skal vi sikre bedre forebyggelse.

Det har vi råd til, hvis pengene ikke klattes væk på skattelettelser. Og det er nok i virkeligheden der, skoen trykker for regeringen og Dansk Folkeparti.

Villy Søvndal
0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Skjern

Stafet for Livet: Over 200.000 kroner til kampen mod kræften

Erhverv

Et paradis for islændere: Landi-Askja på opdagelse omkring Skjern Å

Danmark For abonnenter

Thorbjørn har skabt millionforretning på influencere: Branchens omsætning kan tredobles i år

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Vis lidt respekt for - og på - kirkegårdene

Et instagram moment finder man på Bispebjerg Kirkegård, når de japanske kirsebærtræer blomstrer. Så hippe er de lyserøde selfies, at de er nævnt i dagbladet Politikens 'ultimative byguide til nye studerende', som advarer om, at man får travlt i trængslen: "Du er langt fra den eneste, der fifler med at skrive #sakura på din telefon, og det tager tid at sikre det helt rigtige stoiske smil, når du skal fange dit hoppebillede", hedder det i avisens anbefalinger. Kirkegårde er åbne for alle, ikke kun for de sørgende. Men roen og gravfreden er nogle steder ved at blive overdøvet af selfies, solbadning og udflugter med det hele. For tre år siden gik det helt galt, da en to-dreng legede gemmeleg med sine forældre på Vestre Kirkegård i København: En gravsten faldt ned over drengen, som døde. Ulykken har betydet, at kirkeministeriet og arbejdstilsynet har krævet sikring af kirkegårdenes gravmonumenter. Ikke nogen billig øvelse - og økonomi er da også begrundelsen for, at menighedsrådet i No har besluttet at nedlægge sit lapidarium - stedet, hvor sten fra nedlagte grave står opbevaret. Hvis efterladte ikke inden årets udgang har bedt om at få udleveret sløjfede sten, vil de blive sendt til knusning, lyder det på et opslag ved kirken. Det er vel ikke helt urimeligt at spørge, om et enkelt tragisk dødsfald virkelig behøver at føre til destruktion af kulturarv, fordi menighedsråd føler sig økonomisk presset af sikkerhedskrav. Sikkerhedskrav, som vel at mærke ikke ville være nødvendige, hvis folk kunne færdes med helt almindelig pli på kirkegårdene. Det vil sige uden at tumle larmende omkring mellem - eller for den sags skyld på - gravstenene. Kirkegårdene er for både de døde og de levende. Førstnævnte gruppe tager formentlig både selfies og solbadning i stiv arm, men der er alle gode grunde til, at de levende gør sig klart, at kirkegårde er steder, hvor der først og fremmest skal være plads til ro og fordybelse. Hvis det var udgangspunktet for alle kirkegårdsbesøg, ville der næppe være brug for den helt vilde sikring af gravstenene, og vi ville kunne bevare den kulturhistorie, som stenene er enestående eksponenter for. Det er sten med sjæl - og det vil være blodig synd, hvis de skal ofres for ussel mammon og sjælløs mangel på respekt.

Tarm For abonnenter

73-årig giver atter Europa pedal: Mads Peder cykler ny cykel hjem fra Italien

Navne For abonnenter

Henriette blev kun 33 år: Hun nåede ikke med til barnedåb

Skjern

HydraSpecma investerer i ny fabrik og svensk hovedkontor

Skjern For abonnenter

Galleri: 581 deltog i stafet for livet

Annonce