Annonce
Læserbrev

Man ser hensigten og græmmes: Vil regeringen langsomt kvæle private institutioner?

Der er vel at mærke kun tale om, at børn i kommunale institutioner har fortjent bedre normering. Ikke alle børn.

Læserbrev: Devisen for børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Teil er åbenbart og ikke overraskende: Styrk det offentlige – svæk det private initiativ.

Man kan ikke udlede andet af en ny aftale om minimumsnormeringer i daginstitutioner, som markant forskelsbehandler kommunale og private daginstitutioner: De kommunale institutioner får 500 millioner kroner ekstra øremærket til flere ansatte. De private institutioner får 0 kroner!

Lovgivningen i Danmark sikrer ellers, at aktive forældre kan drive institutioner i deres lokalområde eller drive institutioner med en særlig profil. Altså et brud på kommunernes monopol og en mulighed for at vælge. Men med den nye forskelsbehandling bliver der gnavet godt og grundigt i grundlaget for frit-valgs-ordningen.

Det er regeringen, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet, som netop har aftalt, at normeringerne i daginstitutioner skal forbedres med de 500 millioner kroner, som er sat af til formålet på Finansloven for 2020.

Kommunerne skal sikre, at penge vitterligt går til opnormeringer – men ikke én krone af dem til private daginstitutioner. Pengene må heller ikke indgå i det beregningsgrundlag, som de private daginstitutioner får tilskud efter.

Det er ikke til at tage fejl af hensigten: Det skal være svært – måske umuligt at drive institutioner på private initiativer.

Man får uvægerligt fornemmelsen, at folket er godt nok, så længe det ikke udviser initiativ. Private initiativer kan jo udfordre tanken om, at stat og kommune ved bedst. Altså bedre end forældre, der vælger det tilbud, der passer til familiens ønsker og behov. Private initiativer udfordrer den tanke, at børn er statens ejendom – eller i det mindste statens ansvar.

”Der skal være flere pædagoger, pædagogiske assistenter og medhjælpere, så børnene får den opmærksomhed, de har fortjent,” siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil i ministeriets præsentation af aftalen om bedre normeringer.

Og Radikale Venstres børneordfører Anne Sophie Callesen holder sig heller ikke tilbage: “Alle børn skal have en god start på livet. Nu retter vi endelig op på års besparelser på vores børn, når vi begynder et massivt løft af daginstitutionerne, som skal kunne mærkes alle steder.” siger Anne Sophie Callesen, børneordfører for Radikale Venstre.

Der er vel at mærke kun tale om, at børn i kommunale institutioner har fortjent bedre normering. Ikke alle børn.

Man ser hensigten – og græmmes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kirken skal være åben for alle på én gang

Vi kan efterhånden ikke være i tvivl om, at følgende ligesom er måden at opføre sig på lige nu: Bliv hjemme. Hold afstand. Undgå nærkontakt med andre. Statsminister Mette Frederiksen har sagt det mere end én gang. Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm har sagt det mere end én gang. Næsten alle fra 7 til 97 år kan gentage de tre opfordringer, hvis de bliver vækket midt om natten. Når det er sagt, var det lige før, at jeg fik fornemmelsen af, at en af statsministerens holdkammerater, kirkeminister Joy Mogensen, havde pjækket fra sit job de seneste uger. Det var i hvert et faktum, at 1. april - og nej, det var ikke en aprilsnar - blev ideen om at genåbne kirkerne i løbet af påsken lanceret. Større form for modstrid med de regler, myndighederne selv har opstillet for at undgå, at coronasmitten spreder sig, skal der ledes lang tid efter. Bare tanken om at samle kirkegængere, og der er altså tale om mange ældre mennesker med et skrøbeligt helbred, var langt ude. Samtidig er der ingen tvivl om, at både præster og menighedsråd har arbejdet hårdt og kreativt for, at kirkelivet har levet videre så godt som muligt. Det er blandt andet sket ved at sende ugens prædiken via sociale medier. Der er endda eksempler på flere til tilhørere til en prædiken på nettet i forhold til en traditionel prædiken, der som bekendt kræver, at folk kigger forbi kirken. Der vil dog stadig være faste kirkegængere, der ikke kan være med på de betingelser, og det kan ikke være rigtigt. Derfor var det glædeligt at læse, hvad provesteforeningens formand Peter Birchs blandt andet havde at sige om ministeriets idé: "Når vi genåbner, skal det være for, at vi kan samles. Den her udmelding lægger op til en påskefejring efter først til mølle-princippet, og det er uigennemtænkt. Det er uacceptabelt at gøre gudstjenesten til noget for nogle. Gudstjenesten er og skal altid være åben for alle". Om det er Peter Birchs udmelding, Joy Mogensen har fået tilsendt, eller om hun har slået øverste etage til efter en nedsmeltning, skal jeg lade stå hen i det uvisse. Et eller andet er der i hvert fald sket fra 1. april til 2. april, for kirkerne forbliver lukket i påsken, og sådan skal det selvfølgelig være.

Annonce