Udland

Makedonien godkender navneskift og nærmer sig græsk forsoning

Makedoniens parlamentsmedlemmer under fredagens afstemning, hvor et historisk navneskift blev vedtaget.

En lang strid mellem Makedonien og Grækenland nærmer sig sin ende, efter at Makedonien har godkendt nyt navn.

Makedoniens parlament har fredag stemt for, at landet skifter navn til Republikken Nordmakedonien.

I alt 81 parlamentsmedlemmer stemte for den lovændring, der baner vej for navneskiftet. Dermed fik forslaget det nødvendige flertal på to tredjedele af parlamentets 120 medlemmer.

Navneskiftet betyder samtidig, at en årtier lang konflikt med Grækenland er tættere på at nå sin ende.

Grækenland har siden 1991 modsat sig, at den tidligere jugoslaviske republik kunne kalde sig Makedonien. Årsagen er, at der findes en græsk provins af samme navn.

Navneskiftet træder ikke officielt i kraft, før det bliver godkendt i det græske parlament. Men det anses for at være en formalitet.

Når Makedonien endeligt skifter navn, har Grækenland lovet at ophæve sit veto over for et makedonsk medlemskab af den internationale organisation Nato samt det europæiske EU-samarbejde.

Grækenlands premierminister, Alexis Tsipras, har fredag lykønsket sit makedonske modstykke, Zoran Zaev.

- Premierministeren ønsker Zoran Zaev tillykke med den vellykkede afslutning på processen, lyder det i en udtalelse fra Tsipras' kontor.

Makedonerne stemte i slutningen af september ved en folkeafstemning om, hvorvidt landet skulle skifte navn.

Under halvdelen mødte dog op og stemte, og derfor var afstemningen ikke gyldig. Over 90 procent af dem, der stemte, stemte ja til forslaget.

Trods den lave deltagelse i afstemningen udråbte regeringen det til en sejr og fortsatte den proces, der nu har ført til en vedtagelse af navneskiftet.

Der er 2,1 millioner indbyggere i Makedonien.

0/0

Tophistorier

Annonce
Ringkøbing-Skjern For abonnenter

'Praksis-partisan' efter Produktionsskolens lukning: Vi skal stadig give de unge troen på, at de kan noget

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Skjern

Flere vil i de ukendtes grav - kirkegård åbner ny afdeling med anonyme grave

Danmark

DMI varsler hedebølge: Mere end 28 grader i flere dage i træk

Tophistorier

Seneste nyt

Vestjylland For abonnenter

Varmen og orm er værre end antallet af genudsættelser af vardelaks

Vestjylland For abonnenter

Leo fra Vemb blev 80 år: - Han var en klippe

Leder For abonnenter

Det mener Dagbladet: Lyt til 'praksis-partisanens' gode råd

Praksis-partisan. Sådan kalder Peder Sørensen sig selv. Han har gennem 11 år været leder af Produktionsskolen i Skjern og ved derfor af erfaring, at en praktisk tilgang til liv og læring virker bedre end alverdens bøger. I hvert fald for de elever, som er kommet på netop den skole, fordi de af den ene eller den anden grund er løbet sur i det almindelige skolesystem. Mange af dem har ikke verdens bedste oplevelser med sig i skoletasken, og før de kan blive klar til igen at binde an med bøger og teori, skal de lære at tro på sig selv. Det sker ifølge Peder Sørensen bedst gennem netop praktisk arbejde. Det er i der, langt hovedparten af eleverne har deres styrke, og det er derfor her, der er en basis, man kan bygge en selvtillid op på. At det virker, viser de tørre tal fra skolen i Skjern: 70 procent af eleverne er kommet videre i uddannelse eller arbejde. Med andre ord masser af solstrålehistorier om mennesker, der blev grebet, efter at de var snublet i starten, og som lærte at stå på egne ben. Men nu er det slut: Skolens seneste afgangshold blev også det sidste. Landets produktionsskoler lukker nemlig med udgangen af juli og bliver i stedet til FGU'er - Forberedende Grunduddannelse, der også skal hjælpe eleverne videre til uddannelse eller arbejde. På FGU kommer eleverne ind på ét af tre spor: Et, hvor de kan forbedre sig i boglige fag, et andet til de unge, der kan lide praktisk arbejde, men som også gerne vil forbedre sig i dansk og matematik, og endelig et tredje spor, hvor de unge er i virksomhedspraktik det meste af tiden og resten af tiden i skolepraktik med undervisning i fag, der er relevante for praktikken. Forhåbentlig vil den nye uddannelse vise sig lige så effektiv til at hjælpe ikke mindst de skrøbelige blandt eleverne videre, som Produktionsskolen var. Det er som bekendt ligegyldigt, hvilken farve katten har og hvad den hedder - bare den kan fange mus. Men det vil være klogt at lytte til erfaringerne fra 'praksis-partisaner' som Peder Sørensen. For hvis man vil skabe nye solstrålehistorier, er det afgørende at have fokus på hver enkelt elevs muligheder. Først når de tror på sig selv, kan de være de klar til de boglige fag. Det lyder både enkelt og indlysende.

Vestjylland

Lystfisker langer ud efter fiskeopsynsmand, der fangede 79 laksefisk

Ringkøbing

Mildere klima stiller vestjyske æbler bedst: - Det ser fornuftigt ud, siger lokal avler

Hvide Sande

Vesterhav Syd: Snart går svejsningen af røde rør ved Holmsland Klitvej i gang

Annonce