x
Annonce
Rejser

Madscenen i Slovenien: Gourmet til små priser

Slovenerne er store kartoffelspisere, og her på restaurant Druga Violina har man specialiseret sig i brasede kartofler - her serveret i en mast version og formet som en kugle. Foto: Peter Rasmussen
Slovenien har store ambitioner om at blive et land, som man tager til for at forkæle sig selv. Madscenen er i en rivende udvikling og tilbyder store smagsoplevelser til små priser. For eksempel på Restaurant Mak i Maribor.

Aftenens vært skyder overbærende øjenbrynene op i panden. Selskabets bestilling af vand imponerer ham tilsyneladende ikke. Her er det vin, man drikker. Lokal vin. Men han henter nødtvunget vandkaraflerne – både med og uden bobler.

Værtens navn er David Vracko, og hans restaurant Mak i Maribor er et af de steder, som det bestemt kan betale sig at kigge forbi, hvis man skulle komme til Slovenien. David Vracko er helt klar over, at iscenesættelse er en stor del af ethvert godt måltid – og han har iscenesat sig selv som den lidt mystiske vært, der læser gæsternes ønsker og kommer med overraskelser.

Middagen begynder med, at vi alle sammen får dryppet en dråbe et-eller-andet på håndryggen med en pipette. Vi får aldrig at vide, hvad det er, men nogle i selskabet håber på, at det er cannabisolie. Det lille trick får i hvert fald samtalen i restauranten til at flyde og forventningerne til at stige.

Prisen for 10 retter på Restaurant Mak er 67 euro (500 kroner), men det virker, som om antallet af retter er mere afhængigt af værtens humør og selskabets evne til at tage fra. Vi er i hvert fald godt på den anden side af 15 retter, da jeg holder op med at tælle.

Blandt højdepunkterne var lakseroulade med vagtelæg og tomatskum, bøftatar med rodfrugter, valnøddebrød med fed ost og græskarolie, kalvecarpaccio, foie gras på smørristet brød, let røget ørred i ekstrakt af paprika - rygningen foregik på vej fra køkkenet til bordet mellem to skåle. Den slags serveringer kræver en tjener per gæst. Og det er der så også på Mak.

I det hele taget var serveringen yderst professionel og opmærksom, og vores overtjeners viden om de lokale vine var tilsyneladende ubegrænset. Måltidet sluttede med syltet æble med trøffel og en solbær-/blåbæris.

En gennemført god madoplevelse, som det faktisk ikke er så svært at finde frem til i Slovenien.

Annonce

Vejen dertil

Det slovenske nationale flyselskab Adria krakkede i oktober sidste år, så der er ikke længere direkte flyvninger fra Danmark til Slovenien. Men er nødt til at mellemlande i Zagreb og flyve videre derfra med rutefly, hvilket i øvrigt fungerer upåklageligt.

Tager man bilen, skal man regne med en køreafstand på omkring 1500 kilometer fra den dansk-tyske grænse.

Verdens bedste kvindelige kok

Blandt de mest berømte slovenske kokke er Ana Ros, der er slået igennem på den internationale madscene fra restauranten Hisa Franko i den lille by Kobarid. Af det anerkendte Restaurant Magazine er hun kåret som verdens bedste kvindelige kok. Hovedstaden Ljubljana har også mange rigtig gode restauranter, hvor udgangspunktet er årstidens lokale råvarer.

En restaurant, der ligeledes har figureret på Restaurant Magazines liste over verdens bedste, er JB, der er opkaldt efter ejer og køkkenchef Janez Bratovž. Her kombineres fransk kogekunst og internationalt udsyn med en hyldest til Sloveniens gastronomiske kulturarv.

Andre restauranter, der er et besøg værd, er RiziBizi i byen Portoroz. Her arbejder man med et internationalt køkken, der både er præget af restaurantens beliggenhed tæt på havet og tæt på Italien. Her får man for eksempel udmærkede blæksprutter og havbras og en fremragende trøffelpasta.

Restaurant Kruh in Vino (brød og vin) i Dobrova serverer simpel bondekost på den ekstravagante måde. For eksempel svineskank i røget kartoffelmos med kompot af kastanje og blommer.

Restaurant Hisa Belica i Dobrova har specialiseret sig i slovenske nationalretter i den delikate ende, for eksempel græskarsuppe, svampesuppe, hvid polenta og rødt kød, der har fået en hurtig tur på panden.

Restaurant Landerik i Ljubljana. Fransk inspireret køkken med blandt andet foie gras-creme og braiseret oksekæbe på menuen, men også de mere traditionelle slovenske retter dukker op i form af eksempelvis græskarsuppe, purerede kartofler og polenta.

Om rejsen

Rejser var inviteret af Slovenian Tourist Board, som sørgede for transport, ophold og forplejning.

David Vracko er både showman og manden bag en af Sloveniens mest ambitiøse restauranter, Restaurant Mak i Maribor. Foto: Peter Rasmussen
Græskarsuppe i elegant servering med inspiration fra abstrakt kunst. Foto: Peter Rasmussen
Det slovenske og det italienske køkken mødes her i en bygotto, der trods det lidt grødagtige udseende er en let servering. Foto: Peter Rasmussen
10 retter for 67 euro (500 kroner) er en mere end fornuftig pris for et gourmetmåltid med indlagte overraskelser. Foto: Peter Rasmussen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Stemmer fra coronalandet: Såvejr, savn og mangel på svar

Leder For abonnenter

De hjælper bare for at hjælpe: Det er Danmark, når vi er bedst

Vi har jo oplevet anmeldere, der er kommet galt afsted ved at mene noget om bøger, de ikke har læst, og om koncerter, de ikke har hørt. Derfor denne varedeklaration: TV2’s ”Danmark står sammen” blev først sendt efter, at denne avis gik i trykken. Alligevel siger vi: Hvor var det godt. Det handlede nemlig om Danmark, når det er bedst, og om de danskere, der er bedst. Dem, der uden kold kalkule gør noget for deres medborgere. Vi har dem også til hverdag. Hundredtusindvis af frivillige i foreninger og socialt arbejde, men nu popper endnu flere op. Allermest selvfølgelig vores helte i sundhedssektoren suppleret af de tusinder af pensionerede læger og sygeplejersker, der sammen med medicinstuderende melder sig til tjeneste. De, der bringer mad til isolerede. Skolelæreren fra Varde, der kører rundt og hilser på sine elever. De, der arrangerer fællessang i baggårdene. Alle de, som på utallige måder hjælper bare for at hjælpe. Det er ikke bare godt. Det er også rørende, fordi det rammer lige i hjertet af det fællesskab, der trives i bedste velgående trods mange forfaldsmyter om, at vi lever i egoistiske tider. Og det er bare mere bevægende, når nogen gør og opnår noget sammen, end når det sker hver for sig. Vi kender det også fra sport. Det er enestående, når Viktor Axelsen og Mads Pedersen bliver verdensmestre med ketsjer og på cykel, men det giver ikke rigtigt en klump i halsen og fugt i øjenkrogen. Det gør det derimod, når vores håndboldmænd går amok i glæde over at være blevet verdensmestre, eller for den sags skyld, når et hold fodbolddrenge skriger glæden ud over at have vundet deres kreds i den laveste række. Fordi de hver især har gjort deres yderste for at vinde noget sammen. Sådan er det i hvert fald for denne skribent. Formentlig har mange andre det på samme måde. Det rører hjertet, når vi gør noget sammen og for hinanden. Derfor var det et fremragende program, TV2 sendte i aftes om et Danmark, der står sammen.

Annonce