Annonce
Rejser

Madrid: Kvinderne uden hatte

Kvinderne 1920'ernes avantgarde-kunstnermiljø i Madrid chokerede det bonerte borgerskab. Foto: Accion Cultural Española
Ny restaurant, Sinsombrero, i den spanske hovedstad hædrer de kvinderetsforkæmpere, som for knap hundrede år siden satte deres præg på byen, men som siden har været lidt glemt i landets historie.

Suffragetter kaldtes kvinderne, som i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet stod i spidsen i kampen for at blive fuldgyldige medlemmer af samfundet. På filmklip fra 5. juni 1915 på Amalienborg Slotsplads kan man se dem med vind i håret og de lange hvide kjoler, som var deres kendetegn, i spidsen for tusindvis af danske kvinder, som markerede, at de endelig havde fået stemmeret.

I Spanien var det ikke hvide kjoler og røde skråbånd, der blev symbolet, men manglende hatte. Her var det den kvindelige halvdel af Madrids avantgarde-kunstnermiljø, der i 1920'erne gjorde op med den undertrykkende kvindeopfattelse. Blandt andre Federico García Lorca, Luis Buñuel og Salvador Dalí var også aktive.

"En dag tog vi vore hatte af, for vi følte, at vores tanker og idéer blev presset inde, og da vi krydsede Poerta del Sol, kastede de sten på os og kaldte os alle slags navne", har maleren Maruja Mallo senere fortalt. Hun og de øvrige kvinder fortsatte med at gå uden hat offentligt, hvilket dengang var mindst lige så provokerende, som da deres danske rødstrømpesøstre brændte BH'erne 50 år senere. Las Sinsombrero - uden hat - blev kvinderne og deres oprør kaldt.

I 1931 fik kvinder valgret til det spanske parlament. Fem år senere udbrød den spanske borgerkrig. Kunstnerne flygtede og blev spredt for alle vinde, og i de efterfølgende 40 års diktatur var Las Sinsombrero ikke en del af Francos version af Spaniens historie. Deres indsats blev lidt glemt.

Men nu er "kvinderne uden hatte" aktuelle igen. Deres indflydelse kunstnerisk og politisk er anerkendt, og en ny restaurant i byens centrum har taget navnet Sinsombrero - og byder velkommen med en væg med knager og hængende damehatte.

Restaurantens interiør giver en 1920'er-klubstemning med enkel rummelighed, læder, diskret marmor, art deco-lamper og en stor central bar. Menukortet er også et besøg værd med varianter over klassiske spanske retter i herlig fusion med det asiatiske køkken.

Sinsombrero

Hvor: Paseo de la Castellana 4, Madrid.

Hvornår: Søndag-torsdag klokken 13.30-01, fredag-lørdag klokken 13.30-03.

Læs mere på www.sinsombrero.es.

Lige i nærheden

Mød Cristiano Ronaldo, Marylin Monroe og Johnny Depp i Pirates of Caribia i Museo de Cera, Madrids voksmuseum på Paseo de Recoletos 41 et par hundrede meter væk: www.museoceramadrid.com.

Eller oplev Spaniens spændende fortid i Museo Arqueológico Nacional: www.man.es.

Lidt nord for Sinsombrero ligger stormagasinet El Corte Inglés.

På en væg i den nye restaurant hænger damehattene. Foto: Sinsombrero
Enkel, lys og rummelig indretning i 1920'er-klubstil. Foto: Sinsombrero
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Læserbrev

Overforbrug: Mere genbrug af plastsække og -poser

Læserbrev: I et svar til mig fra Ringkøbing-Skjern Kommune fremgår, at man fremover vil ændre instruks, vedrørende plastsække og –poser, idet der nu på kommunens genbrugspladser bliver skiltet med opfordringen: 'Tøm plastsække og -poser, så de kan genbruges'. Som jeg tidligere har været inde på, er det et stort overforbrug / plastsvineri med blandt andet plastsække, der finder sted. Og så er genbrug af plastsække en vej til formindskelse heraf. Borgmester Hans Østergaard har tidligere, i brev til mig, takket mig for min indsats på området og skriver videre: ”Jeg er overordnet helt enig med dig i, at vi skal være meget opmærksomme på plastproblematikken, og finde løsninger på denne”. En af disse løsninger er at genbruge plastsække. Og det er da skønt, at Ringkøbing-Skjern Kommune er de første, der går ind for genbrug af plastsække og –poser. Der er trods alt, på landsplan, også en stor besparelse herved. Der kører p.t. en kampagne på tv der hedder: ”Plant et træ for 20 kroner”. Ifølge Danmarks Statistik er der cirka 2,7 millioner husstande i Danmark. Hvis alle kommuner går ind for ideen om at genbruge plastsække, ville landets borgere på årsbasis, efter mine beregninger, kunne spare cirka 150 millioner kroner. Og det kunne der så plantes cirka 7,5 millioner træer for. Og jeg tror, at alle er enige i, at der er mere brug for at plante træer end for et unødvendigt stort forbrug af plastsække og –poser.

Ringkøbing For abonnenter

Økonom bakker rektorer op: Skolearbejdet er hovedbeskæftigelsen

Annonce