Annonce
Ringkøbing-Skjern

Madmøder skal skabe vækst og udvikling i Midt- og Vestjylland

Nogle madmøder vil komme til at være fulde af smagsoplevelser baseret på lokale varer. PR-foto
Syv midt- og vestjyske borgmestre har netop markeret starten på en ny fødevaresatsning under overskriften Madmødet. Hundredvis af inspirerende møder og folkelige arrangementer skal bidrage til udviklingen af fødevareerhvervet i regionen.

Ringkøbing-Skjern: Mad er en vigtig del af livet - og en vigtig del af erhvervslivet i Midt- og Vestjylland. Derfor går Ringkøbing-Skjern, Holstebro, Skive, Struer, Lemvig, Herning og Ikast-Brande Kommuner nu sammen om at styrke regionens fødevareerhverv gennem en fælles indsats.

Det skal blandt andet ske på Madmødet, som er en lang række aktiviteter, der folder sig ud over de næste måneder og kulminerer i en fejring af landsdelens fødevarer 14.-16. maj næste år.

Der vil være madevents i alle syv kommuner og aktiviteter på tværs, lyder det fra arrangørerne i Business Region MidtVest.

Borgmester Hans Østergaard, som også er bestyrelsesformand for Business Region MidtVest, siger i en pressemeddelelse: - Fødevareerhvervet er et af de vigtigste arbejdsområder i Midt- og Vestjylland, og Madmødet blev til på baggrund af et fælles ønske om at skabe samarbejde for at udvikle erhvervet endnu mere i vores område.

Annonce

Kort om Madmødet

Madmødet projektledes af Business Region MidtVest, som er et samarbejde mellem de syv midt- og vestjyske kommuner.

Målet for samarbejdet er at styrke væksten, skabe nye jobs og tiltrække kvalificeret arbejdskraft til området.
Madmødet, eller madmøderne, er samlet omkring en række større aktiviteter og tematikker, for eksempel "Spis ved bondens bord"; "Det’ bare mad"; "Fremtidens fødevarer"; "Fremtidens arbejdskraft" og "Smag på Vestjylland".

De fleste aktiviteter sker i dagene 14.-16. maj 2020 ude hos producenter og fødevareerhvervets øvrige aktører i alle de syv kommuner. /exp

Det skal udvikle sig

Madmødets aktiviteter vil byde på alt fra fællesspisning og besøg hos producenter til debatter om landsbyudvikling og arbejdskraft. Meningen er, at samarbejdet skal udvikle sig og ikke være begrænset til nogle få dages festival.

Susanne Nors, chef for Business Region MidtVest, forklarer: - Udviklingen af et helt fødevareerhverv kræver langt mere end én begivenhed. Det er hårdt arbejde over mange år. Det handler om dialog, viden, erfaring, mod og om at sætte de rigtige mennesker sammen, og det gør vi ved Madmødet ved at invitere til dialog mellem folket, producenten, kokken og politikeren, siger hun.

Meningen er også, at man skal kunne møde producenterne af de lokale fødevarer. PR-foto
Ambitionen for Madmødet er at gøre Midt- og Vestjylland rigere ved at invitere til dialog mellem folket, producenten, kokken og politikeren. PR-foto
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Politisk opbakning til Sommerfuglen skyldes stedets kvaliteter

Læserbrev: Sommerfuglen er kommunes nye fritidstilbud til børn og unge med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Kongstanken er at have ét lokalt fritidstilbud af høj pædagogisk kvalitet i stedet for at benytte aflastningspladser på forskellige institutioner i egen og andre kommuner. Jeg er citeret i Dagbladet søndag for at sige, at den politiske opbakning til Sommerfuglen skyldes behovet for at få stedet fyldt op. Det er en udtalelse, der taget ud af en sammenhæng. Den politiske opbakning til Sommerfuglen hænger helt og aldeles sammen med tilbuddets kvaliteter. Børn med funktionsnedsættelser har svært ved at finde fritidsaktiviteter, der kan rumme deres udfordringer, og det begrænser muligheden for at knytte venskaber. Børnene på Sommerfuglen går typisk på specialskole, og det betyder, at de fleste går i skole og skaber relationer uden for deres nærmiljø. Med Sommerfuglen prioriterer vi, helt i tråd med børne- og familiepolitikken, at give børn og unge med særlige behov mulighed for at dyrke fritidsinteresser og danne trygge og nære relationer med andre børn i kommunen. Relationer de kan bygge videre på gennem deres opvækst, så Sommerfuglen bidrager til ambitionen om at skabe gode overgange fra børneområdet til voksenområdet. Politisk har vi besluttet, at Sommerfuglen som udgangspunkt er kommunens tilbud, med mindre der er faglige begrundelser for noget andet. Det har vi, fordi det er et godt tilbud, og fordi målsætningen om at skabe relationer mellem børn og unge på tværs af kommunen fordrer, at de er sammen. Jeg forstår godt, at det kan være en stor mundfuld for børn, unge og forældre at skulle flytte fra et sted, de kender og er glade for. Men jeg ved også, at de børn og unge, der er begyndt i Sommerfuglen, er glade for og trygge ved det. Der er foretaget en faglig vurdering af, hvorvidt hvert enkelt barns behov kan rummes i Sommerfuglen. I de tilfælde hvor det modsatte er konklusionen, er der fortsat et alternativt tilbud. Jeg forstår også godt, at de institutioner, kommunen hidtil har købt pladser hos, er kede af at miste børn. Men i denne sammenhæng er vores opgave som kommune først og fremmest at give børn og unge med særlige behov de samme muligheder, som andre børn og unge i kommunen. Det er klart, at dialogen med de berørte familier og institutioner skal foregå på en god og respektfuld måde. Når vi hører, at det ikke er oplevelsen alle steder, er der naturligvis grund til at vurdere, om vi kunne have gjort det anderledes. Det er i øvrigt helt almindelig praksis.

Annonce