Annonce
Mad og drikke

Madklubben manifesterer sig i Esbjerg

Jannie Jeppesen er restaurantchef ved Madklubben Esbjerg. Hun kommer fra en stilling som restaurantchef hos Hotel Britannia. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Restaurantkæden Madklubben åbnede i foråret ind i Esbjerg. Siden da har restauranten haft travlt. Det begejstrer restaurantchef Jannie Jeppesen. Hun er glad for at være med til at folkeliggøre dét at gå i byen i kraft af Madklubbens manifest: Her skal være plads til alle.

Når man træder ind ad døren til restauranten Madklubben Esbjerg, bliver man budt velkommen af en hest. Ikke en ægte en, men en sort statuehest i fuld størrelse. Og med en lampeskærm på hovedet. Dernæst bliver de fleste gæster taget imod af restaurantens tjenere eller af restaurantchef Jannie Jeppesen, som kan fortælle, at hesten har været fast inventar, siden Madklubben slog dørene op i Skolegade i foråret.

- Den er en slags talisman for Madklubben og har været med lige fra begyndelsen, fortæller hun.

Med begyndelsen mener hun den første restaurant, som Madklubben åbnede i København i 2007. Noget kunne tyde på, at talismanen fungerer efter hensigten, for Madklubben kan nu - med åbningen af restauranten i Esbjerg - byde gæster indenfor i mere end 20 spisesteder i Danmark. Indenfor i Madklubben Esbjerg er der plads til 200 gæster.

- Min første tanke var, at det var vildt at have så mange pladser til at begynde med, når man tænker på byens størrelse, men det måtte jeg tage i mig igen, fortæller Jannie Jeppesen.

For siden åbningen har Madklubben Esbjerg på de fleste hverdagsaftener bespist omkring 170 gæster, og flere i weekenderne.

- Sommeren har været begunstiget af mange besøgende og turister. Og qua vi lige er åbnet, skal folk også se, hvad vi er for en størrelse, fortæller hun.

Annonce

Madklubben

Madklubben er en restaurantkæde med spisesteder og barer i København, Aarhus og Esbjerg.

Beværtningerne har hver deres særpræg og inspiration fra hele verden. I København finder man Bistro-de-Luxe, Grill København, Tony’s Havnegade, Bistro Royal, Mamma’s, Madklubben Vesterbro, Frankies Pizza, Hanzo, Alabama Social, Bar Next Door, Madklubben Frederiksberg, Madklubben Østerbro, Food Club og Bazaar.

I 2018 åbnede Madklubben Aarhus og Madklubben Grill Aarhus.

I 2019 åbnede Madklubben Esbjerg.

Madklubben er ejet af Anders Aagaard. Madklubben Esbjerg har desuden to medejere, Kim Meyer og Lars Bertelsen.

Læs mere på hjemmesiden madklubben.dk.

Plads til alle

Madklubben har i alt 17 spisesteder, der hver især har et gastronomisk spænd lige fra Sydstaternes køkken til Mellemøstens spisekammer. Selv om hver restaurant har sit eget særpræg, er de fælles om et manifest. I Madklubben på Skolegade står det skrevet på en stor, sort tavle: God mad til fornuftige priser er omdrejningspunktet, så alle har råd til at gå ud.

- Idéen er at skabe et sted med plads til alle - lige fra direktøren til børnefamilierne, fortæller Jannie Jeppesen.

Det betyder også, at gæsterne selv skænker deres vin, der intet krav om påklædning og at de spisende selv skal betjene sig til bestik fra midten af bordet. Alt sammen noget, der desuden skal være med til at give en afslappet stemning, som det også er tjenernes opgave at bidrage til. Som det står på den sorte tavle, kan de ikke vinkortet til fingerspidserne, og de giver heller ikke lange forklaringer på retternes tilblivelse. Til gengæld kan gæsterne forvente at blive betjent med et smil og godt humør.

- Det er min oplevelse, at esbjergenserne er blevet bedre til at gå ud, og et sted som Madklubben skal give dem lyst til det. Vi vil så gerne folkeliggøre det, og det kan det her koncept, mener restaurantchefen.

I byen i Esbjerg

Jannie Jeppesen kommer fra en stilling som restaurantchef på Hotel Britannia, hvor hun har arbejdet i syv år. Derfor kender hun mange af de lokale gæster, der henover sommeren har spist middag på Madklubben, men hun er også begejstret for alle de nye ansigter, hun har mødt. Og det gælder både for velkendte gæster og nye, at hun bliver ekstra glad, når hun ser dem igen.

- Det største kompliment for os er, når gæsterne kommer igen, fortæller Jannie Jeppesen, der har brugt meget af restaurantens første halve år på også inddrage gæsterne i tilblivelsen.

- Det er en rejse vi er på sammen. Det er fedt, at folk bruger tid på at skrive konstruktiv feedback til os, som vi tager med i vores overvejelser, fortæller hun og kalder de to første opstartsuger en lærerig proces.

Her fik gæsterne 50 procent på regningen, og restauranten mulighed for at køre et helt nyt team af kollegaer godt i stilling og øve sig.

- Madklubben fungerer godt i byen, fordi konceptet i forvejen er meget nede på jorden, mener Jannie Jeppesen.

Med mange år i restaurationsbranchen i Esbjerg har hun lagt mærke til, at folk i det hele taget er begyndt at gå mere ud.

- Alle restaurationer i byen er med til at trække folk ud. Der er en fed synergi mellem alle spisesteder og beværtninger, og det skaber liv i byen, så man selv får lyst til at gå ud.

En oplyst hestestatue i fuld størrelse byder gæsterne velkommen hos Madklubben Esbjerg. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Fisk er populært

1. september skiftede Madklubben Esbjerg menukort. Det gør restauranten fem gange årligt for også at afspejle årstiderne og sæsonens råvarer. Ud fra sommerens menukort blev køkkenet klogere på, hvad der tiltaler gæsterne i byen.

- Esbjerg er i hvert fald ikke bange for fisk, fortæller Jannie Jeppesen.

Sommerens mest solgte ret med pighvar er nu skiftet ud med to nye - pocheret kulmule og rødspætte.

I det hele taget lægger Madklubben vægt på at imødekomme gæsternes behov og tidens strømninger. Køkkenet tilbereder så vidt muligt al mad, så det er glutenfrit, og der er også altid en vegetarret på menukortet.

- Vi følger med tiden. Det bliver man nødt til, ellers tror jeg faktisk ikke, man kan drive restaurant i dag, pointerer hun.

Den nærmeste fremtid for Madklubben Esbjerg byder en ekstra åbningsdag om mandagen. På den længere bane håber Jannie Jeppesen at kunne tilbyde take away, ligesom de andre Madklubben-restauranter i forvejen gør.

- Det, at man kan få et reelt måltid mad med hjem, kan bare noget. Økonomisk set kan det også svare sig, hvis man er alene eller to personer, i forhold til at handle ind og tilberede selv, fortæller Jannie Jeppesen.

Selv om Madklubbens restauranter hver især har deres eget særpræg, har de alle gennemgående træk - ikke kun i madfilosofi - men også i indretningen, hvor blandt andet sofaer er fast inventar.Foto: Birgitte Carol Heiberg
Første punkt på Madklubbens manifest lyder: ”Vi sørger for god vin og mad i lækre omgivelser – vi fortæller ikke lange historier om maden og kender ikke til de intime detaljer omkring vinens tilblivelse.” Foto: Birgitte Carol Heiberg
Gæsterne på Madklubben kan selv betjene sig til bestik på bordene. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Køkkenchef Rasmus Thiele i gang med at tilberede svampesuppe. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Udover de 200 pladser indenfor i restauranten, har en tildækket baggård plads til 50 gæster. Kælderen er indrettet til selskaber, fester og møder. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Restaurantchef Jannie Jeppesen.Foto: Birgitte Carol Heiberg
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tarm

Sutsko giver lighed mellem kønnene i Nepal

Læserbrev

Vil Socialdemokratiet skabe et Danmark i ubalance?

Læserbrev: Det glæder mig, at Socialdemokratiet efter massivt pres fra befolkningen og samtlige af folketingets partier har droppet planerne om at skære millioner i støtten til landets fri- og privatskoler. Det betyder, at ni skoler i Midtjylland kan ånde lettet op – for de planlagte besparelser ville have tvunget dem til at lukke og slukke. At det ikke sker, er en kæmpe gevinst for de små sogne, som er dybt afhængige af skolernes overlevelse. Desværre er Socialdemokratiets ambitioner om at skade landdistrikterne ikke lagt helt i graven. Det gælder flere centrale områder, hvor Venstre har kæmpet for et Danmark i bedre balance. En af disse er bredbåndsdækningen. For selvom, at Danmark er en af de mest digitaliserede samfund i verden, kan udviklingen ikke mærkes i alle dele af landet. Venstre arbejder derfor hårdt for en tidssvarende og tilgængelig digital infrastruktur i hele Danmark. Med vores ambitiøse bredbåndspulje har vi fra 2016-2018 givet tilskud til hurtigere internet til mere end 12.000 danske adresser – heraf 2.070 i Midtjylland. Målet var de tyndt befolkede områder, hvorfor det var helt naturligt at over 98 pct. af adresserne var i landzoner, sidst bredbåndspuljen blev uddelt. Disse initiativer var strengt nødvendige, da vi overtog regeringsmagten i 2015, hvor den afgåede socialdemokratiske regering havde overset området. Det samme gør sig gældende nu, hvor den nye socialdemokratiske regering ikke viderefører vores succesfulde bredbåndspulje i deres finanslovsforslag for 2020. Det bekymrer mig oprigtigt. For det er ikke rimeligt, at nogle danskere har begrænset adgang til eksempelvis kontakt med det offentlige eller en arbejdsdag hjemmefra. Ej heller skal forældre i landdistrikterne have flakkende internetforbindelse, når de logger på skolernes kommunikationsplatform Aula. Torsdag indkaldte Venstre Klima- Energi- og Forsyningsministeren Dan Jørgensen til samråd for at høre, hvordan ministeren vil sikre bedre bredbåndsdækning i alle dele af landet. Ministeren blev irriteret over, at vi kigger ham over skulderen. Men det er vi jo nødt til. For tænk sig, hvad der kunne være sket, hvis vi ikke havde kigget Børne- og undervisningsministeren over skulderen i debatten om friskolerne. Der tegner sig et mønster i Socialdemokratiets politik, som desværre ikke stopper ved friskolerne og bredbåndsdækningen. Venstre har gennemført en fødevare- og landbrugspakke, som udover at sikre landbruget gode rammevilkår, øger væksten og arbejdspladserne. Jeg er stolt af dansk landbrug, som er et af de mest klima- og miljøeffektive i EU, og jeg ved, at vi kan blive endnu bedre. Det skal vi arbejde sammen for at sikre. Men det er ikke den rigtige løsning at tilbagerulle fødevare- og landbrugspakken, som flere af regeringens støttepartier peger på. Strengere regulering vil tvinge produktionen til udlandet og i sidste ende ikke gøre noget godt for hverken klimaet eller de jobs i fødevareindustrien. Det undrer mig, hvis Socialdemokratiet vil ændre Venstres fødevare- og landbrugspakke, og dermed risikere danske arbejdspladser i landdistrikterne. God infrastruktur gør ligeledes livet lettere for borgerne i landdistrikterne. Det kan være hæmmende for både vækst og velfærd, når kollegerne eller mor og far er fastlåst i trafikken. Derfor prioriterede Venstre at investere i flere og bedre veje, da vi sidst sad i regering. Vi afsatte penge til at lukke motorvejshullerne om Herning og udvide både rute 15 til Ringkøbing og rute 34 til Skive. Det ærgrer mig, at Socialdemokratiet har sat området helt på standby. Samtidigt prioriteres flere dyre jernbaneprojekter, som man langt fra får glæde af i alle dele af landet. På denne baggrund bliver vi nødt til at spørge: Hvad har Socialdemokratiet tænkt sig at gøre for at forhindre et Danmark i ubalance?

Skjern For abonnenter

Sammenlægning af andelskasser: Faster Andelskasse beholder styrkeforholdet - og har tjekket bøgerne efter

Skjern

Faster Andelskasse skal sammenlægges med københavnsk pengeinstitut

Annonce