Annonce
Sport

Mørkøv om udsigt til hedebølge: Nogen kan gå helt ned

Christian Hartmann/Reuters
Det er svært for kroppen at optage nok væske i den franske hede. Det kan koste dyrt i Tour de France.

Temperaturen i Nimes og omegn rundede mandag 37 grader, og det bliver der ifølge meteorologerne næppe ændret det store på, når 16. etape af Tour de France køres omkring den sydfranske by tirsdag.

Det bliver en udmarvende prøvelse for rytterne, og nogle kan komme til at betale dyrt for at køre i den bagende varme, mener Michael Mørkøv.

- Man kan meget, meget let se ryttere, der går helt ned med flaget efter at have kørt i sådan en varme.

- Man skal sørge for at få drukket nok og få fyldt depoterne op. Men det kan være en næsten umulig opgave, siger den danske Quick-Step-rytter.

Tirsdagens etape har start og mål i Nimes. Dagen efter er startstregen placeret i Pont du Gard, hvor det om muligt er endnu varmere.

- Det handler ikke bare om at drikke nok. Det handler også om at optage væsken. Kroppen kan kun optage væske over tid, så det nytter ikke noget at sidde på sit værelse og drikke ti liter vand.

- Man skal huske at indtage de rigtige salte og mineraler, som kan hjælpe med at holde på det væske, man indtager.

- Men på dette tidspunkt i løbet, hvor man er træt og har svært ved at holde fokus på alle de ting, man skal holde fokus på, så kan det blive en afgørende faktor, siger Michael Mørkøv.

Torsdag kører Tour de France-feltet op i Alperne. Her får rytterne næppe problemer med varmen.

Til gengæld skal de vænne sig til tyndere luft. Både torsdag, fredag og lørdag skal feltet op i over 2000 meters højde.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen

Læserbrev: Indlægget “Lad der ikke gå sognepolitik i sagen” om Innovests husning af de kommunale arbejdspladser havde nogle gode pointer, der førte til den rigtige konklusion i et dilemma. Der savnes nogle tal på økonomien, og jeg kan betvivle, kommunalbestyrelsen har det vigtigste; det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede omsætning i detailhandelen. Butikkerne vil miste omsætning. Ikke blot til nabobyerne, men også til storcentrene i de større byer og til netbutikkerne udenfor kommunen. Det vil koste arbejdspladser, give tomme butikslejemål og tomhed i bymidten. Så på den måde et paradoks, når et erhvervscenter er omdrejningspunktet for at trække kunderne væk fra de små lokale erhvervsdrivende. Vi har jo lige fulgt kampen for købmanden i Stauning, og her er det så i større målestok. Du kan blot se til Esbjerg, hvad det har betydet i Kongensgade, at kontorer er flyttet på havnen. Og omvendt, hvad de gør i Billund for at trække folk til midtbyen. Så byrådet bør have det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede detailomsætning i kommunen med i ligningen. Det er ikke nok med en kort tilbagebetalingstid på investeringen i Excel-arket. Så jeg er enig med Jacob Agerbo i, at der ikke skal gå sognepolitik i sagen. For det handler ikke kun om finansiering og besparelser, men også om tabt detailhandel. Ikke “bare” i Skjern midtby. Men i kommunen. For der ingen garanti for, at omsætningen affødt af butiksdøden bliver i Skjern/Tarm, eller for den sags skyld i kommunen. Så derfor vedkommer det også borgerne udenfor Skjern ... Så herfra skal opfordringen lyde; lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen.

Annonce