Annonce
Skjern

Møllen drejer ikke kun som vinden blæser

<p>Møllens nav er afgørende for produktionen. Her siddder nemlig en mekanisme, der kan dreje vingerne.</p>

Kurt Østergaard, indehaver af KVA Vind i Astrup, har udviklet en ny mølle, der kan tilpasses nøjagtigt til kundens el-forbrug.

Teknik i en vindmølle kan være vanskeligt at forklare på avispapir, så lad os indledningsvis gøre det så enkelt som overhovedet muligt: Kurt Østergaard, ejer af KVA Vind i Astrup, har designet en ny husstandsmølle, der kan lave strøm ved meget lave vindhastigheder, og ved meget blæst kan den justeres, så den ikke laver mere, end der er behov for. Kort og godt kan den indstilles til den produktion, der er behov for.
Annonce
Kurt Østergaards mølle kommer til at stå på et tårn, der er 20 meter høj. Vingediameteren bliver på 9,9 meter.
»Når det blæser ad Pommern til, kan alt jo lave strøm. Kunsten er at få en mølle til at lave strøm, når det ikke blæser så meget,« forklarer Kurt Østergaard.
Møllens nav er afgørende for produktionen. Her siddder nemlig en mekanisme, der kan dreje vingerne.
Nacellen står lige nu i værkstedet på Borrisvej, og når der i den kommende weekend holdes energimesse i Astrup, bliver den kørt dertil på en trailer, så interesserede kan bese den.
Kurt Østergaard har brugt meget tid på at udvikle den nye mølle, der er på vej til at blive typegodkendt. Beregninger skal der laves mange af, og møllen er dimensioneret til at kunne holde til en vindhastighed på 57 meter i sekundet. Det svarer til dobbelt orkan. Foto: Jørgen Kirk
Når der til januar er Agromek i Herning, skal møllen vises frem der, og til den tid er den ved at være klar til at blive sendt på markedet. Inden da venter en typegodkendelse og en testperiode på møllen, som hvis den blev stillet op ved ejendommen i Astrup, ville kunne levere 40.000 kilowatt-timer årligt. Prisen er 385.000 kroner, eksklusiv montering.

Drejelige vinger

Kurt Østergaard begyndte med at eksperimentere med vindkraft i 1981, hvor han byggede sin egen mølle til ejendommen i Astrup. Senere kom han til at arbejde med generatoranlæg, og på et tidspunkt begyndte han at opkøbe gamle Vestas-møller, renovere og ombygge dem, så de kunne bruges som husstandsmøller, og da der ikke var så mange at købe op af længere, besluttede han sig for at udvikle en mølle. Det var samtidig med, der kom en stor interesse for husstandsmøller, og den første mølletype er nu solgt i omkring 300 eksemplarer. Det er hensigten, at den hidtidige mølle skal udfases langsomt, og afløses af den nyudviklede mølle.
Den nuværende mølle har pitch-regulering af vingerne. Det betyder, at vingerne som udgangspunkt står, så de kan fange de lave vindhastigheder. Når det blæser meget, så kommer centrifugalkraften ind, og vingerne drejes, så møllen ikke løber løbsk, da en drejning har en bremsende kraft. Indtil nu er det foregået med kontravægt, men i den nye udgave er der sat motorstyring på. Det betyder, at styringen kan måle vindhastigheden og løbende justere vingerne derefter.
»Den kan starte op ved 2,5 meter i sekundet og alligevel lave strøm,« forklarer Kurt Østergaard om vindhastigheden, der svarer til, at et flag begynder at røre på sig.
Et af de svage punkter på en mølle har altid været gearingen, hvor hastigheden fra vingerne skal ganges op, så generatoren får nok omdrejninger til at producere strøm. Derfor er den nye mølle uden gear, men forsynet med en generator, der har så mange poler, at den kan lave strøm ved få omdrejninger.
I og med, at Kurt Østergaard har renoveret mange af de gamle møller, har han også kendskab til deres svage sider. De erfaringer er brugt i den nye møller, og den type møller, som Kurt Østergaard har renoveret, er den såkaldte V15 fra Vestas. Grundet sin slidstyrke, er den blevet kaldt vindmøllernes Rolls Royce, og den har været en inspirationskilde under udviklingsarbejdet.

Klar til eksport

Husstandsmøllerne har gennem de senere år været genstand for forskellig lovgivning og afregning, og det har Kurt Østergaard også taget bestik af. Problematikken med overskudsstrøm er der taget højde for i denne mølle, da produktionen kan reguleres, og Kurt Østergaard ved, at de forskellige ordninger altid er på lånt tid.
Derfor gik han i gang med udviklingsarbejdet, mens politikerne drøftede ordningerne.
»Det har vist sig, at når man er godt foran, så står man med et velafprøvet produkt, når nye regler træder i kraft,« siger Kurt Østergaard.
Møllen er bygget til at kunne modstå en vindhastighed på 57 meter i sekundet, og det er med henblik på eksport til egne, hvor strømmen er dyr, og vejret noget andet end i Danmark.
»For at overleve i denne branche, skal vi have et produkt, der kan sælges rundt om i verden,« forklarer Kurt Østergaard, der har nogle kontakter til interesserede i udlandet.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Udvikling: Det er vores butik - vi har selv skabt den

Læserbrev: I eftersommeren 2018 mistede vi i Stauning vores brugsforening, hvor folk havde handlet gennem mere end 100 år. Tankstationen lukkede også. Det var en ringe trøst, at COOP-koncernen – tilsyneladende uden mange tanker om sine dybeste rødder – var i gang med at lade sine brugser i en lang række landsbyer gå konkurs. Som én af os i Stauning med velplaceret ironi udtrykte det: ’Det er da vist ligesom en so, der æder sine egne grise’. Men ulykken tog ikke gå-på-modet fra os. Tværtimod var der folk i Stauning, som omgående tog initiativet. De gik på med krum hals. De samlede Staunings kræfter. De fik ting til at ske. Der er nemlig det ved det, at det dér med at få noget til at ske - det ligger nærmest indbygget i Staunings DNA. Derfor skete det, at vi allerede i foråret 2019 – bare et halvt år efter brugsens lukning – kunne byde benzinselskabet Go’on velkommen til Stauning. Biler begyndte igen at dreje ind. Der var igen aktivitet. Og nu på lørdag, 23. november, sker der det, at vores nye købmand kan byde os velkommen – og vi ham – i en topmoderne dagligvareforretning, der er gennemgribende renoveret fra A til Z af professionelle håndværkere. Herudover har mange forskellige frivillige bidraget med oprydning, rengøring, opstilling af inventar - og sat 2500 varenumre på de rette hylder efter købmandens anvisninger. Det er mærkeligt at tænke på – ja, egentligt fantastisk, alt det der er nået på godt et år i et gnidningsløst og humørfyldt samarbejde. Det hele er nået, takket være stauningboernes kæmpeindsats, også økonomisk. Lige efter brugsens lukning strittede initiativerne naturligt nok lidt i alle retninger. Set udefra lignede det måske lidt situationen, når man kradser lidt med en pind i en myretue. Men ligesom myrer hurtigt organiserer sig og får skaderne repareret, når ødelæggelsens pind har kradset i deres tue, så samlede også Stauning sig hurtigt om det væsentlige: nemlig at få samlet økonomi nok til at købe det gamle nedlagte mejeri midt i byen, hvor brugsen havde butik fra omkring 1970. Og selve målet, det lå fast helt fra starten: senest ved udgangen af 2019, så skulle der igen være dagligvarebutik her i Stauning. At det mål er nået, det siger noget meget vigtigt om Stauning. Først og fremmest siger det, at vi er i stand til at samle os og stå sammen for at få ting til at ske. Men ligeså vigtigt: i Stauning har vi folk iblandt os, der besidder de mange vidt forskellige kompetencer, der gør det muligt at tingene faktisk også kommer til at ske – bliver til virkelighed. Det skal vi huske at fortælle hinanden, når vi går rundt og handler med vores nye købmand i vores nye butik. For den fortælling er en vigtig del af vores fælles historie. Den må vi aldrig glemme. Ligesom den gamle brugsforening, som vore forgængere for 100 år siden gik sammen om at skabe, blev en vigtig del af deres fælles historie. Men nu er det vores butik. Vi har selv skabt den. Den er vores værk. Det var os, der fik det til at ske. Uden os, så var vores butik der ikke. Og uden os – så er butikken der ikke! Det er også værd at minde hinanden om. Butikken har brug for os. Og vi har brug for butikken. Det var jo derfor, vi sørgede for, at den kom.

Annonce