Danmark

Mød spidskandidaterne: Her er de 10 danske spidskandidater til europaparlamentsvalget

Mød kandiddaterne for de 10 danske lister, der er opstillet til europaparlamentsvalget her.Fotos: Mads Claus Rasmussen/Olafur Steinar Gestsson/Liselotte Sabroe/Linda Kastrup/Søren Bidstrup/Philip Davali/Malene ANthony Nielsen/Ritzau Scanpix
I ugerne op til europaparlamentsvalget har avisen Danmark mødt spidskandidaterne for de 10 danske lister, der stiller op til valget. Mød alle 10 spidskandidater her.

Søndag 26. maj skal danskerne stemme til europaparlamentsvalget.

Avisen Danmark har op til valget mødt alle spidskandidaterne for de 10 danske lister, der stiller op til valget. Portrætterne af kandidaterne er blevet bragt i løbet af maj i tilfældig rækkefølge.

Du kan læse - eller genlæse - alle artiklerne om kandidaterne herunder.

Rækkefølgen er tilfældig.

Margrethe Auken, SF

Margrethe Auken, spidskanditat for SF til europaparlamentsvalget. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

SFs spidskandidat Margrethe Auken er klar til sin fjerde periode i Europa Parlamentet. Her ser hun masser af emner at kaste sig over, især klimaet, den lukkede beslutningsproces og den omsiggribende skattesvindel.

Mød Margrethe Auken her.

Morten Løkkegaard, Venstre

Morten Løkkegaard, spidskanditat for Venstre til europaparlamentsvalget. Arkivfoto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Venstre og dermed Morten Løkkegaard ligger til et godt EU-valg. Han er partiets spidskandidat og ser klimaet, migrationen og frihandelen som de mest påtrængende opgaver for det kommende Europa Parlament.

Mød Morten Løkkegaard her.

Morten Helveg Petersen, Radikale Venstre

Morten Helveg Petersen, spidskanditat for Radikale Venstre til europaparlamentsvalget. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Familiehistorien handler om et solidt aftryk i politik. For de radikales EU-spidskandidat, Morten Helveg Petersen, bygger fremtidens fremgang på et stærkt europæisk samarbejde - især for klimaets skyld.

Mød Morten Helveg Petersen her.

Nikolaj Villumsen, Enhedslisten

Nikolaj Villumsen, spidskanditat for Enhedslisten til europaparlamentsvalget. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

For første gang stiller Enhedslisten op til et EU-valg. Spidskandidaten Nikolaj Villumsen mener, at skal de store grænseoverskridende problemer løses, skal EU-reglerne udfordres, for den sags skyld overtrædes.

Mød Nikolaj Villumsen her.

Pernille Weiss, Konservative

Pernille Weiss, spidskanditat for Konservative til europaparlamentsvalget. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Uden den voldsomme politiske erfaring afløser Pernille Weiss den konservative eks-formand Bendt Bendtsen som partiets spidskandidat til Europa-Parlamentet. Hun sætter topprioritet på klimaet, migrationen og den internationale handel.

Mød Pernille Weiss her.

Mette Bock, Liberal Alliance

Mette Bock, spidskanditat for Liberal Alliance til europaparlamentsvalget. Arkivfoto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Valget til Europa-Parlamentet er et skæbnevalg, der skal forhindre EU i at falde sammen, mener kulturminister Mette Bock. Kampen mod sammenbruddet er så vigtig, at hun dropper sit medlemskab af Folketinget til fordel for posten som Liberal Alliances EU-spidskandidat.

Mød Mette Bock her.

Jeppe Kofod, Socialdemokratiet

Jeppe Kofod, spidskanditat for Socialdemokratiet til europaparlamentsvalget. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix

Jeppe Kofod er klar til sin anden periode i EU-parlamentet som spidskandidat for Socialdemokratiet. Han ser klimaet, den internationale grådighed og sikringen af EUs ydre grænser som de væsentligste opgaver de næste fem år.

Mød Jeppe Kofod her.

Rina Ronja Kari, Folkebevægelsen mod EU

Rina Ronja Kari, spidskanditat for Folkebevægelsen mod EU til europaparlamentsvalget. Foto: MAlene Anthony Nielsen/ Ritzau Scanpix

Folkebevægelsen mod EU har været repræsenteret lige siden første direkte valg til Europa Parlamentet i 1979. Modstanden er intakt og bevægelsens spidskandidat Rina Ronja Kari er klar til endnu en periode i parlamentet i Bruxelles.

Mød Rina Ronja Kari her.

Rasmus Nordqvist, Alternativet

Rasmus Nordqvist, spidskanditat for Alternativet til europaparlamentsvalget. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Rasmus Nordqvist er spidskandidat i Alternativets første forsøg på at få en plads i Europa Parlamentet. Hans indsats har klimaet, uligheden og et styrket europæisk samarbejde som sine tre højest prioriterede mærkesager.

Mød Rasmus Nordqvist her.

Peter Kofod, Dansk Folkeparti

Peter Kofod. spidskanditat for Dansk Folkeparti til europaparlamentsvalget. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Dansk Folkepartis Peter Kofod satte sig op mod partiledelsen og fik et EU-spidskandidatur som straf. Den ufrivillige flytning fra Folketinget vil han bruge på at sikre EU's ydre grænsekontrol, kampen mod social dumping og for at sikre velfærdsydelser.

Mød Peter Kofod her.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Forfatters besøg i Ringkøbing er blevet til en novelle, hvor fordommene får et twist

Kultur

'Hvad jeg synes om ringkøbingerne?' - Læs Thorstein Thomsens novelle Ringkøbing-Klip

Kultur For abonnenter

Elisabeth går tæt på familien i ny bog: Jeg har ikke et ønske om at hænge nogen ud

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Ugens tal og regnskaber

Læserbrev

Defensiv taktik, hvis man vil være den bedste fritidskommune

Læserbrev: ”Hvordan bliver Ringkøbing – Skjern Kommune den bedste fritidskommune i Danmark?”. Dette var titlen på en invitation til alle foreninger fra Kultur- og Fritidsudvalget til et møde i Videbæk den 27. marts. Efterfølgende ønskede fodbold- og håndboldklubberne i RKSK et møde, der blev afholdt ultimo juni, med formanden for Kultur- og Fritidsudvalget for at bidrage med deres synspunkter til emnet ”den bedste fritidskommune”, men også for at komme i dialog omkring de berammede besparelser på fritidsområdet. Fodboldklubberne undrer sig stadig over, at de som den eneste idrætsgren direkte skal bidrage med 194.000 kroner (jvf. besparelseskataloget) ”i tilskud til fodboldklubberne til aflønning af deres kridtbander”. Alle ved sikkert, hvilket stort arbejde disse ulønnede frivillige bandemedlemmer gør, for at børn og unge kan få motion og spille fodbold. De slår for eksempel kanter, rydder op, kridter baner, omlægger baner, vander, laver reparationer med mere. Men nej – de får ikke løn, men et beskedent årligt opstarts- og afslutningsarrangement som tak. Ordene "aflønning af deres kridtbander" er derfor dårlig valgt og bliver ikke bedre af, at konsekvensen for spareforslaget kan udlignes ved ”at hæve medlemskontingentet pr. medlem med 43,62 kroner.” Det viser sig kun alt for tydeligt, at nogle går med den opfattelse, at det er gratis for fodboldklubberne at passe fodboldbanerne. Herfra skal lyde en opfordring til, at kommunen laver en undersøgelse af, hvad det reelt koster fodboldklubberne i drift til for eksempel el- og vandforbrug, elattest, elpærer, traktor, kridtbander, mindre nyanskaffelser, vandingsmaskine, vedligeholdelse af rullegræs og afskrivninger på lysmaster, vandingsanlæg, traktor, græsslåmaskiner m.v. I øvrigt får klubberne kun delvis tilskud til mål, net og kridtmaskiner. Fodboldspillet er i dag en idrætsgren, der dyrkes udendørs hele året. Det bliver nu forstærket af, at indefodbold ikke er en aktivitet, der længere udløser aktivitetstilskud. Det vil også ramme hallerne på timeudlejningen. Disse ting gør næppe kommunen til den bedste fritidskommune, og det er en defensiv taktik. Vi kan jo spare os ihjel og tage gejsten fra de mange frivillige ledere og trænere i samtlige kommunens idrætsforeninger. Vi skal i stedet være offensive og følge befolkningsudviklingen med, at flere og flere dyrker idræt. Vi skal afskaffe 25 års reglen for de foreninger, der benytter vore idrætshaller. Det kan faktisk gøres gratis og dermed uden ekstra omkostninger for Kommunen. Vi skal forhøje lokaletilskuddet fra de nuværende 68 procent (= nettoudgift for foreninger p.t. 191 kroner pr. time) til f.eks. 78 procent (= nettoudgift for foreninger 131 kroner pr. time), hvilket vil animere idrætsforeningerne til at leje yderligere haltimer. Håndboldklubberne og deres frivillige får så mere tid til at tænke på andet end økonomi. Det vil – ud fra mine oplysninger – betyde en merudgift for kommunen på cirka 2.500.000 kroner, men er en god investering og er tillidsskabende for idrætshallernes daglige brugere, som dermed giver bedre økonomi forfor eksempel håndbold uden at skade hallernes økonomi, snarere tværtimod.

Alarm 112

55-årig mand blev fundet død i Ringkøbing Fjord

Danmark For abonnenter

At være læge, eller ikke at være læge: Stig Gerdes og Styrelsen for Patientsikkerhed mødes i retten

Kultur

Flot hæder: Forsamlingshus-ejer tildelt Rækker Mølle Prisen

Ringkøbing-Skjern

Det er fedt! Løbeveninderne kom under bjælken trods bekymring

Annonce