Annonce
Udland

Månelandingen har betydning for nutidens teknologi

Neil Armstrong/Ritzau Scanpix
50 år efter den første månelanding har den betydning for nutidens udvikling af mobiltelefoner og computere.

- Et lille skridt for mennesket, et stort spring for menneskeheden.

Sådan lød det den 21. juli 1969 klokken 03.56 dansk tid, da Nasa-astronauten Neil Armstrong som det allerførste menneske satte fod på Månen.

50 år senere er det forsat et stort og vigtigt skridt for menneskeheden. Det vurderer Kristian Pedersen, der er direktør for DTU Space og professor i rumforskning.

- Der er en masse af den teknologi, vi bruger i dag, der kan spores direkte tilbage til Apollo-programmet, siger han og fortsætter:

- Den (teknologien, red.) gør, at vi for eksempel kan bruge små og supereffektive processorer i vores mobiltelefoner eller computere. Det havde vi fået alligevel, men vi havde ikke fået det nu - i den udstrækning og til den billige pris.

Da Armstrong satte sin fod på Månen var det kulminationen på hundredtusindvis af menneskers arbejde igennem ti år. Det førte både til samfundsmæssige og teknologiske gennembrud.

- Jeg tror, at det i dag er vanskeligt at forstå, hvor stort det er, blandt andet fordi det er længe siden.

- Der er små 400.000 kilometer ud til månen, og der er store udfordringer med at lave en raket og et rumfartøj, der kan bringe mennesker sikkert til månen og tilbage igen, siger Kristian Pedersen.

Siden Armstrong trådte ud på Månen har konspirationsteorier forfulgt månelandingen og sat spørgsmålstegn ved den. Ifølge Kristian Pedersen underbygger det dens enorme betydning.

- Jeg synes, at det er med til at sætte det i endnu større relief, hvor stort det var, at relativt mange mennesker har brugt så stor en del af deres tid på at prøve at spinde en historie over, hvorfor de mener, det ikke er rigtigt.

- For mig at se er der ingen tvivl om, at vi har været på Månen, siger han og henviser blandt andet til, at vi nu på Jorden har 500 kilo månesten, som stammer fra månemissionerne.

Efter månelandingen i 1969 blev det til yderligere fem bemandede månelandinger. Den seneste i 1972. Og ifølge professoren i rumforskning er der en klar forklaring.

- Det er forbandet besværligt og dyrt.

- Det kræver en politisk opbakning og vilje til at ville investere så store ressourcer i sådan et projekt, siger Kristian Pedersen.

Han vurderer, at der er udsigt til, at der i nærmere fremtid igen vil være mennesker, som sætter deres fødder på Månen.

- Jeg tror ikke, at der er nogen tvivl om, at vi får mennesker på Månen, og jeg tror da også, at vi skal få mennesker at se på Mars en dag, siger han og anslår, at der vil komme mennesker på Månen inden for ti års tid.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Samarbejde kan være en kur mod butiksdød

De findes allerede mange steder - samarbejdsaftaler. Det gælder i hvert fald i foreningslivet. Her har mange klubber og foreninger på den ene eller anden måde slået pjalterne sammen for at sikre, at der er deltagere nok på de forskellige hold, og det kan være både badminton, fodbold, gymnastik eller noget helt fjerde. Alternativet har i mange tilfælde været at lukke ned, og det med at lukke ned fører sjældent noget positivt med sig. I en helt anden boldgade kan det meget vel være, at netop et samarbejde kan give god mening - nemlig når det drejer sig om at holde liv i de lokale butikker. Butiksdøden har i årevis hærget i mange af kommunens talrige landsbyer. Som regel har de lokale kæmpet til det sidste for at holde liv i dagligvareforretningen, men alt for mange gange har de måttet kaste håndklædet i ringen, og landsbyen står uden butik. Sidste år var det Stauning, der var igennem denne proces, da Brugsen lukkede. Her endte historien heldigvis lykkeligt sidst i 2019, idet Brian Pedersen overtog forrretningen, der fortsætter som en Min Købmand. Forhåbentlig bakker de lokale op om den! Nu er det andelsbutikken i Velling, der er i klemme. For nylig sagde købmanden op, men forretningen drives dog videre af behjertede frivillige. Men det går ikke for godt med økonomien, og findes der ikke en løsning, risikerer Velling at stå uden dagligvarebutik med de konsekvenser, det får for lokalsamfundet. Det bliver alt andet lige mindre attraktivt at bo i byen, når der ikke er en butik. I tirsdags var der ekstraordinær generalforsamling om butikkens fremtid. Der var blandt de fremmødte borgere opbakning til at forsøge at drive butikken videre. Og så var der en gæst, der slog de optimistiske strenge an - købmanden fra Stauning. Efter hans mening er der bestemt baggrund for en dagligvarebutik i Velling - og han kunne godt se sig selv i et samarbejde mellem de to købmandsbutiker. Det er endnu ikke bestemt, hvad et samarbejde helt konkret skal bestå af, men det lyder fornuftigt. Skal dagligvarebutikkerne i landsbyerne overleve, må de i mange tilfælde finde utraditionelle løsninger. Det kræver dog, at kunderne bakker helhjertet op. Ellers kan det være lige meget med de gode intentioner og flotte ord på en generalforsamling.

Annonce