Udland

Måling: Støtte til løsrivelse af Catalonien falder

Juan Medina/Reuters
Siden juni 2017 har alle målinger hidtil vist, at der var et flertal for løsrive Catalonien fra Spanien.

For første gang i næsten to år mener et flertal af befolkningen i Catalonien, at det er bedst at fortsætte som en spansk region frem for at løsrive sig.

I en ny meningsmåling svarer 48,6 procent, at de vil fortsætte som en del af Spanien, mens 47,2 procent støtter uafhængighed.

Siden juni 2017 har alle målinger hidtil vist, at der var et flertal for løsrivelse af den velhavende region i det nordvestlige Spanien, hvor Barcelona er hovedstad.

Målinger er foretaget af det statslige Center for Sociologiske Studier i perioden mellem 30. april og 6. maj.

Spanien gik til parlamentsvalg den 28. april. Under valgkampen var Cataloniens løsrivelsesbestræbelser og den politiske krise i regionen et markant tema for alle større partier.

Hele den politiske situation er fortsat præget af krisen efter Cataloniens mislykkede løsrivelsesforsøg i 2017. De spanske socialister vandt klar sejr i valget, der viste et splittet Spanien.

12 politiske ledere fra Catalonien er anholdt og fængslet, og en sag mod dem er i gang ved højesteret.

Ved parlamentsvalg har et flertal af vælgerne i Catalonien traditionelt stemt på partier, som var imod løsrivelse, og ved valget i sidste måned var det færre end 40 procent af vælgerne, som stemte på separatistpartier.

Den socialistiske premierminister, Pedro Sanchez, har udelukket nye folkeafstemninger om løsrivelse, men han siger, at han er åben for dialog med separatisterne.

Sanchez har brug for deres støtter i parlamentet, hvor hans parti ikke har flertal, og hvor han har brug for at danne en mere robust regering.

Catalonien står for en femtedel af Spaniens økonomiske produktion, men løsrivelsesbevægelsen har fået tusindvis af firmaer til at søge væk.

/ritzau/Reuters


0/0

Tophistorier

Annonce
Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Redningsaktion på fjorden: Lys fra mobiltelefon reddede ung sejler

Skjern

Mand omkom i solouheld i morges: Blev erklæret død på stedet

Tophistorier

Seneste nyt

Ringkøbing

Vandringsmænd slog deres egen rekord: Fynboer indsamlede 85.553 kroner til kritisk syge børn

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Den indre varulv hyler, og det lyder ikke kønt

Da den sidste danske ulv i 1813 blev skudt ved Estvadgård lidt sydvest for Skive, var der næppe én, der fældede en tåre i den anledning. Da slet ikke de bønder på egnen, hvis får nu kunne være i fred. I et mangelsamfund som det danske for 200 år siden var der ganske enkelt ikke plads til ulven. I de mellemliggende par århundreder har næppe nogen skænket ulven en tanke - endsige savnet den. Den var ikke længere en del af den danske fauna. At den skulle vende tilbage, var der meget få, der havde fantasi til at forestille sig. Ikke desto mindre var det, hvad der skete omkring 2009, og lige siden har ulven forårsaget en slags kulturel borgerkrig i Danmark, der er helt ude af proportioner i forhold til dyrets indvirkning på den danske natur og dens formodede trussel eller mangel på samme mod mennesker. Skal man være lidt grov, kan man sige, at ulven har fået den indre varulv bragt frem i mange danskere. Det er ikke kønt. Som Anette Lund Andersens store reportage i Dagbladet i dag dokumenterer, er det rent ud forbløffende, i hvilket omfang og med hvilken lidenskab, mennesker engagerer sig i striden om ulven. Man tager sig til hovedet i vantro over en "ulvehader", der skyder en ulv med riffel ud af vinduet på sin bil. Og man flår sig i håret af frustration over en "ulveelsker", der truer folk på livet, og begår hærværk mod en lokal kirke for at understrege sit synspunkt. Mellem disse yderligheder er der alle mulige holdninger, der dog generelt tenderer mod det stadigt mere polariserede - hovedsageligt på grund af de forbistrede asociale medier, der nærmest pr. automatik synes at forstærke alle holdninger i ekstremistiske retninger. Det billede, Anette Lund Andersen tegner i sin reportage, er dybt forstemmende. Det fortæller om en debat og dens deltagende aktører, der synes at have mistet al proportionssans, evne og vilje til at lytte til andre menneskers synspunkter. Lederskribenten her føler sig fristet til at citere sin gamle, afdøde fars tilbagevendende kommentar, når medmennesker af den ene eller den anden grund bevægede sig ud ad en tangent: "Har de ikke andet at gå op i?!?" Det er måske dér, problemets rod ligger.

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Testmøllesag i nye problemer: Skal finde 20 millioner til lovet lufthavnsudstyr

112 For abonnenter

Sejler du en lille smule, når du sejler? Sådan er reglerne for berusede sejlere

112

Ung sejler blev reddet i land - nu mangler båden

Sommerland

’Lille Louisiana’ ligger i Videbæk: Jeg blev helt imponeret, da jeg så bygningen

Annonce