Annonce
Vestjylland

Lystfisker langer ud efter fiskeopsynsmand, der fangede 79 laksefisk

Per Dahl Jensen (70) fra Oksbøl har selv fanget op mod 36 vardelaks på en sæson. Men med ny viden om udsatte laks overlevelsesmuligheder har han trappet sit fiskeri ned. Han finder, at laksefiskeriet er gået for vidt for nogens vedkommende, der går mere op i antallet end selve fiskeriet. Foto: Henrik Reintoft
Per Dahl Jensen fra Oksbøl finder, at fiskeopsynsmand ved Varde Å gik for vidt, da vedkommende i fjor fangede 79 vardelaks og havørreder.

Oksbøl/Varde: Den vestjyske og oprindelige vildlaks er totalfredet, ligesom havørreden har det hårdt i Varde Å. Og når lystfiskerne alligevel må lande eksempelvis en vardelaks, så skyldes det laksekvoten, som hvert år tildeles af Fiskeristyrelse efter anbefaling fra DTU Aqua.

Selv samme styrelse har en række fiskeopsynsmænd åerne. Og en af dem gik i fjor for vidt ifølge lystfisker Per Dahl Jensen (70) fra Oksbøl.

- Han fangede 79 vardelaks og havørreder. Han tog 40 i oktober. Det, synes jeg, er forkert, siger Per Dahl Jensen.

De 79 fangster er fordelt på 65 vardelaks og 14 havørreder. Per Dahl Jensen tager problematikken op, da en laks, for hver gang den fanges og udsættes, har mindre chance for at overleve.

- En fiskeopsynsmand skal gå forrest. Han skal ikke være laksens største fjende. Han skal være moderat, mener Per Dahl Jensen.

JydskeVestkysten har talt med vedkommende fiskeopsynsmand, der ikke ønsker at kommentere sagen. Vedkommende er ikke længere fiskeopsynsmand. For god ordens skyld skal det nævnes, at det intet har med antallet af fangede vardelaks at gøre.

Annonce
Jeg var selv en af dem, der tidligere fangede mange vardelaks. Op til 36. Men så kom der nogle nye undersøgelser, der påviste dødeligheden ved at genudsætte laksen. Så blev jeg helt flov og trappede ned.

Lystfisker Per Dahl Jensen, Oksbøl

Moralsk forkert

Per Dahl Jensen gør selv opmærksom på, at fiskeopsynsmanden ifølge reglerne for fiskeriet i Varde åsystem ikke har gjort noget forkert.

- Det er moralsk forkert. Jeg var selv en af dem, der tidligere fangede mange vardelaks. Op mod 36. Men så kom der nogle nye undersøgelser, der påviste dødeligheden ved at genudsætte laksen. Så blev jeg helt flov og trappede ned, siger Per Dahl Jensen.

Han synes, at Varde Sportsfiskerforening skal følge eksemplet med laksefiskeriet i Skjern Å. Når man har fanget 15 laks på en sæson, så må man ikke fiske mere.

Ikke min kop te

I Varde Å er det en anbefaling, ikke en regel. Og det er en anbefaling udstukket af Varde Å Sammenslutningen, som får tildelt laksekvoten.

- Vi må evaluere det og tage det op til næste sæson, siger Kaj Verner Lauridsen, der er formand for Varde Sportsfiskerforening.

Om fiskeopsynsmandens 79 laksefangster i fjor, siger han:

- Det er ikke min kop te.

Der er ikke enighed i bestyrelsen. Der var i år lagt op til, at der højst måtte fanges to vardelaks per døgn. Men det blev ved en anbefaling, ikke en regel.

- Hvis nogen kommer med et forslag, så kan der stemmes om det på generalforsamlingen, siger Kaj Verner Lauridsen.

Per Dahl Jensen opfordrer Varde Å Sammenslutningen til at indføre samme regler som i Skjern Å. Her må man maksimalt fange 15 laks per mand per sæson. Og hvis man har fanget en laks, så er det derefter forbudt at fiske med orm. Foto: Henrik Reintoft
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Udbud af ambulancekørsel: Den gode idé opstår i samarbejdet

Læserbrev: I løbet af januar tager Region Midtjylland vigtige skridt i retning af at fastlægge fremtidens ambulancekørsel, når der tages stilling til det kommende udbud af kørslen. Der er meget på spil i regionsrådets måde at skrue udbuddet sammen på: Grundlæggende spørgsmål om, hvilken pris og kvalitet borgerne kan få for skattekronerne i de kommende år, og mulighederne for at bruge offentlig-privat samarbejde som driver for innovation i den offentlige sektor. I disse år går en stor generation på pension med udsigt til at leve længere, og færre er tilbage til at forsørge flere. Lige som vi står overfor udfordringer med at få sundhedskronerne til at række, fordi folk lever længere, og flere får kroniske sygdomme. Der er med andre ord grundlag for at tænke nyt og bruge det store potentiale, der ligger i samarbejdet mellem sektorerne, til at få mere for pengene og levere ny og innovative løsninger. De gode ideer og intelligente løsninger på sundhedsområdet er allerede mange – og regionerne er grundlæggende gode til at række ud til offentlig-privat samarbejde i udviklingen af nye innovative teknologier og måder at løse sundhedsudfordringen på. Historisk gælder det også indenfor det akutte og det præhospitale område, hvor vi har set forsøg med el-køretøjer, kunstig intelligens, stabilisering eller færdigbehandling af KOL-patienter. Og mange nye tiltag er for længst implementeret, som for eksempel den elektroniske patientjournal, der optimerer patientforløbet, eller EKG taget allerede i ambulancen, som sikrer, at hjertepatienter kommer til det rigtige hospital. Langt flere bliver i dag hjulpet hurtigere og bedre, fordi den fælles innovation fungerer. Region Midt står overfor de kommende udbud på ambulanceområdet, og her har regionen gode muligheder for at stille krav i udbud til andet og mere end blot økonomien. Udbud bliver dermed en vej til at omsætte innovationen og de smarte løsninger hos leverandørerne til realitet til gavn for borgerne. Man behøver ikke se længere end til Norge, hvor flere kommuner gik sammen om at stille krav om CO2-neutrale byggepladser til leverandørerne i forbindelse med et stort fælles byggeri. På den måde kommer offentlige økonomiske muskler i spil og bliver en driver for innovationen. På samme måde har Region Midtjylland med udbuddet gode muligheder for at skubbe på innovation på sundhedsområdet til patienternes og borgernes fordel.

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Skatteborgerne skal se aftalerne: Kommunen betalte én million for lokaler, men brugte kun for 700.000

Annonce