Annonce
Vestjylland

Lystfisker langer ud efter fiskeopsynsmand, der fangede 79 laksefisk

Per Dahl Jensen (70) fra Oksbøl har selv fanget op mod 36 vardelaks på en sæson. Men med ny viden om udsatte laks overlevelsesmuligheder har han trappet sit fiskeri ned. Han finder, at laksefiskeriet er gået for vidt for nogens vedkommende, der går mere op i antallet end selve fiskeriet. Foto: Henrik Reintoft
Per Dahl Jensen fra Oksbøl finder, at fiskeopsynsmand ved Varde Å gik for vidt, da vedkommende i fjor fangede 79 vardelaks og havørreder.

Oksbøl/Varde: Den vestjyske og oprindelige vildlaks er totalfredet, ligesom havørreden har det hårdt i Varde Å. Og når lystfiskerne alligevel må lande eksempelvis en vardelaks, så skyldes det laksekvoten, som hvert år tildeles af Fiskeristyrelse efter anbefaling fra DTU Aqua.

Selv samme styrelse har en række fiskeopsynsmænd åerne. Og en af dem gik i fjor for vidt ifølge lystfisker Per Dahl Jensen (70) fra Oksbøl.

- Han fangede 79 vardelaks og havørreder. Han tog 40 i oktober. Det, synes jeg, er forkert, siger Per Dahl Jensen.

De 79 fangster er fordelt på 65 vardelaks og 14 havørreder. Per Dahl Jensen tager problematikken op, da en laks, for hver gang den fanges og udsættes, har mindre chance for at overleve.

- En fiskeopsynsmand skal gå forrest. Han skal ikke være laksens største fjende. Han skal være moderat, mener Per Dahl Jensen.

JydskeVestkysten har talt med vedkommende fiskeopsynsmand, der ikke ønsker at kommentere sagen. Vedkommende er ikke længere fiskeopsynsmand. For god ordens skyld skal det nævnes, at det intet har med antallet af fangede vardelaks at gøre.

Annonce
Jeg var selv en af dem, der tidligere fangede mange vardelaks. Op til 36. Men så kom der nogle nye undersøgelser, der påviste dødeligheden ved at genudsætte laksen. Så blev jeg helt flov og trappede ned.

Lystfisker Per Dahl Jensen, Oksbøl

Moralsk forkert

Per Dahl Jensen gør selv opmærksom på, at fiskeopsynsmanden ifølge reglerne for fiskeriet i Varde åsystem ikke har gjort noget forkert.

- Det er moralsk forkert. Jeg var selv en af dem, der tidligere fangede mange vardelaks. Op mod 36. Men så kom der nogle nye undersøgelser, der påviste dødeligheden ved at genudsætte laksen. Så blev jeg helt flov og trappede ned, siger Per Dahl Jensen.

Han synes, at Varde Sportsfiskerforening skal følge eksemplet med laksefiskeriet i Skjern Å. Når man har fanget 15 laks på en sæson, så må man ikke fiske mere.

Ikke min kop te

I Varde Å er det en anbefaling, ikke en regel. Og det er en anbefaling udstukket af Varde Å Sammenslutningen, som får tildelt laksekvoten.

- Vi må evaluere det og tage det op til næste sæson, siger Kaj Verner Lauridsen, der er formand for Varde Sportsfiskerforening.

Om fiskeopsynsmandens 79 laksefangster i fjor, siger han:

- Det er ikke min kop te.

Der er ikke enighed i bestyrelsen. Der var i år lagt op til, at der højst måtte fanges to vardelaks per døgn. Men det blev ved en anbefaling, ikke en regel.

- Hvis nogen kommer med et forslag, så kan der stemmes om det på generalforsamlingen, siger Kaj Verner Lauridsen.

Per Dahl Jensen opfordrer Varde Å Sammenslutningen til at indføre samme regler som i Skjern Å. Her må man maksimalt fange 15 laks per mand per sæson. Og hvis man har fanget en laks, så er det derefter forbudt at fiske med orm. Foto: Henrik Reintoft
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen

Læserbrev: Indlægget “Lad der ikke gå sognepolitik i sagen” om Innovests husning af de kommunale arbejdspladser havde nogle gode pointer, der førte til den rigtige konklusion i et dilemma. Der savnes nogle tal på økonomien, og jeg kan betvivle, kommunalbestyrelsen har det vigtigste; det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede omsætning i detailhandelen. Butikkerne vil miste omsætning. Ikke blot til nabobyerne, men også til storcentrene i de større byer og til netbutikkerne udenfor kommunen. Det vil koste arbejdspladser, give tomme butikslejemål og tomhed i bymidten. Så på den måde et paradoks, når et erhvervscenter er omdrejningspunktet for at trække kunderne væk fra de små lokale erhvervsdrivende. Vi har jo lige fulgt kampen for købmanden i Stauning, og her er det så i større målestok. Du kan blot se til Esbjerg, hvad det har betydet i Kongensgade, at kontorer er flyttet på havnen. Og omvendt, hvad de gør i Billund for at trække folk til midtbyen. Så byrådet bør have det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede detailomsætning i kommunen med i ligningen. Det er ikke nok med en kort tilbagebetalingstid på investeringen i Excel-arket. Så jeg er enig med Jacob Agerbo i, at der ikke skal gå sognepolitik i sagen. For det handler ikke kun om finansiering og besparelser, men også om tabt detailhandel. Ikke “bare” i Skjern midtby. Men i kommunen. For der ingen garanti for, at omsætningen affødt af butiksdøden bliver i Skjern/Tarm, eller for den sags skyld i kommunen. Så derfor vedkommer det også borgerne udenfor Skjern ... Så herfra skal opfordringen lyde; lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen.

Annonce