Annonce
Tarm

Lyne Friskoles cykelsponsorløb gav 170.000 kroner

Det lykkedes et stort hold frivillige cyklister at cykle cirka 170.000 kroner sammen ved Lyne Friskoles cykelsponsorløb i Strellev i fredags. Der blev cyklet i alt 1643 kilometer på landevej og 90 kilometer på mtb-bane. Privatfoto

Strellev: Fredagens cykelsponsorløb indbragte 170.000 kroner til Lyne Friskole. Et talstærkt publikum mødte op til løbet, der blev holdt i Strellev ved Strellev Cykel- og Fritidspark. Hver cyklist havde skaffet et antal sponsorer, som alle havde givet tilsagn om et beløb pr kørt kilometer. Skoleleder Lars-Ole Hjort leverede en peptalk, hver gang nogen passerede målstregen.

- Det super flotte resultat betyder, at vi kan gøre en ekstra indsats for vores elever, siger formand for Lyne Friskoles bestyrelse Gitte Thrane i en pressemeddelelse.

Der var sponsorgaver fra mange virksomheder, og hovedpræmien var en uge på en svensk ødegård. 15 frivillige hjalp til.

I takt med friskolerne i Strellev, Kvong og Sdr. Vium lukkede, voksede Lyne Friskole sig større, og med et elevgrundlag fra de omkringliggende landsbyer samt fra Tarm og Nørre Nebel er skolen efterhånden at betegne som områdets friskole, mener Gitte Thrane.

Annonce
En række lokale virksomheder var trådt til som sponsorer ved Lyne Friskoles Cykelsponsorløb i fredags. Det betød en pæn indtægt på 170.000 kroner til skolen, der vil bruge pengene til "en ekstra indsats for vores elever", fortæller Gitte Thrane fra skolens bestyrelse. Privatfoto
Lyne Friskole havde henlagt fredagens cykelsponsorløb til vejene omkring Strellev Cykel- og Fritidspark, så der både kunne cykles på landevej og mtb-bane. Privatfoto
Cykelsponsorløbet havde stor lokal opbakning, og mange motionscyklister benyttede det gode vejr og lejligheden til at lufte cyklen. Privatfoto
Privatfoto
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce