Annonce
Indland

Luksushotel med spa og massage for hunde åbner på Stevns

Privat/Free
Det kommende luksushotel for hunde bliver Danmarks første, fortæller ejer Katja Skjold.

Et nyt luksushotel for hunde åbner til december på Stevns, hvor hundene får egen suite, spa, massage og tv på storskærm.

Det fortæller ejer og daglig leder af Vandrigsgaard Luksus Hundehotel Katja Skjold.

- Hundene kommer til at bo i noget, der ligner et børneværelse med farver, billeder på væggene, blomster i vindueskarmen og rigtige glasdøre, siger Katja Skjold.

Prisen for én hund per dag med egen suite og terrasse er 349 kroner. Det inkluderer blandt andet afstressende musik om natten og masser af nusseri.

Derudover er det muligt at tilkøbe spa, wellness og massage til hunden. Ifølge Katja Skjold er det altafgørende, at hundene har det godt.

- Som mig og mange andre, der i daglig tale er "skøre hundemennesker" og ser dem som vores børn, synes vi ikke, at det er rart at aflevere dem i noget, der ligner en hesteboks, siger 34-årige Katja Skjold.

Ifølge Katja Skjold er det Danmarks første luksus hotel for hunde, der åbner. Idéen har hun fået fra sine rejser til USA.

- Vi har været en del i USA og har været på rundtur i Beverly Hills for at se, hvordan man passer hunde der, siger Katja Skjold.

Hun er oprindeligt uddannet som folkeskolelærer, men har de seneste år drevet en webshop med udstyr til hunde, som hun har solgt for at få råd til at starte hundehotellet.

Katja Skjold kommer til at drive hotellet, der vil bestå af 11 værelser, sammen med sin mand, Michael Skjold. Parret bor desuden på hotellet, der ligger i Store Heddinge på Stevns.

Men Katja Skjold forventer ikke, at de hendes kommende kunder bliver lokale.

- Vores fornemmelse er, at vi primært tiltrækker hundeejere i København og nord for København. Vi har også interesse for udenlandsdanskere, siger Katja Skjold, der allerede har taget imod de første bookinger.

Hotellet åbner 1. december.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Borgmester om sommerhussag: Kommunen har handlet i god tro

Læserbrev: Dagbladet har de seneste dage skrevet om den såkaldte sommerhussag, hvor Danmarks Naturfredningsforening (DN) har klaget over Ringkøbing-Skjern Kommunes administration af Naturbeskyttelsesloven i sommerhusområder på Holmsland Klit. DN har klaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet med anmodning om, at Statsforvaltningen går ind i sagen, hvis klagenævnet ikke gør det, og har efterfølgende bedt miljøminister Lea Wermelin og erhvervsminister Simon Kollerup gå ind i sagen. Det er vigtigt for mig at slå fast, at Ringkøbing-Skjern Kommune bakker op om DN’s ønske om, at ministrene går ind i sagen, hvilket kommunen da også i denne uge har skrevet i et brev til de to ministre. Det er en kompliceret sag, og Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker en tydelig afklaring af, hvordan en så kompleks problemstilling skal håndteres, ligesom vi beder ministrene give os en klar anvisning på den fremtidige sagsbehandling på området. Når Ringkøbing-Skjern Kommune opfordrer ministrene til at gå ind i sagen, er det selvfølgelig også af hensyn til ejerne af ca. 750 sommerhusgrunde, der pt. er i en fastlåst situation med deres sommerhuse og ubebyggede grunde. De 11 områder på Holmsland Klit, som sagen drejer sig om, har både i Holmsland Kommune og sidenhen i Ringkøbing-Skjern Kommune været håndteret som sommerhusområder, hvorfra der er visse undtagelser i Naturbeskyttelseslovens §3. Årsagen til kommunens praksis skyldes primært, at de pågældende områder allerede var rigt udbyggede sommerhusområder, da Naturbeskyttelsesloven trådte i kraft den 1. juli 1992. Derfor kunne de efter kommunens vurdering ikke adskilles fra nabo-områderne med vedtagne lokalplaner, selvom områderne formelt set lå i landzone og først fik status af sommerhusområder efter den 1. juli 1992. DN klager over, at forvaltningen ikke har behandlet byggesagsansøgninger fra grundejere i de pågældende områder som sager, der skulle have dispensation fra Naturbeskyttelsesloven eller hvor en ansøgning om byggetilladelse alternativt skulle afvises. I stedet har kommunen behandlet sagerne, som vi behandler byggesagsansøgninger i alle andre sommerhusområder, hvor der som nævnt er visse undtagelser fra Naturbeskyttelseslovens §3. Hovedparten af byggesagerne har drejet sig om til- og ombygninger, om carporte, udhuse, overdækninger og garager. Andre har søgt om at bygge et nyt sommerhus på fundamentet af et gammelt hus. Selv hvis klagenævnet eller ministrene finder kommunens praksis kritisabel er der altså langt fra tale om, at der i modstrid med Naturbeskyttelsesloven er bygget 750 sommerhuse i beskyttet natur på Holmsland Klit. Det er da også vigtigt for mig at slå fast, at kommunen har handlet i god tro, når vi i årenes løb har sagsbehandlet ud fra en praksis, der bl.a. baserer sig på en dialog Miljøministeriet havde med Holmsland Kommune og Ringkøbing Amt i 1994. I et brev dateret den 19. april 1994 og underskrevet af miljøminister Svend Auken opfordrede ministeriet kommunen til at lade områderne med landzonestatus indgå i sommerhusområder via lokalplaner. ”For at opfylde planlovens bestemmelser om en entydig inddeling af landet i sommerhusområder, byzoner og landzoner har Miljøministeriet, Landsplanafdelingen under drøftelserne med Holmland Kommune tilkendegivet, at kommunen successivt bør overføre de resterende aftaleområder til sommerhusområder via lokalplaner.” Sådan skrev ministeriet, og derfor har først Holmsland Kommune og senere Ringkøbing-Skjern Kommune sidenhen truffet afgørelser ud fra en forudsætning om, at områderne skulle sidestilles med sommerhusområder, der var lokalplanlagt før 1. juli 1992. I 27 år er dette ikke blevet anfægtet, hverken af Ringkøbing Amt, af Miljøstyrelsen under deres §3-gennemgang eller af andre. I Ringkøbing-Skjern Kommune har vi derfor ikke haft grund til at tvivle på, at behandlingen af byggesager fra de pågældende områder skulle sidestilles med andre sommerhusområder. Har vi taget fejl, håber vi, at ministrene kan hjælpe med at finde en løsning på sagen, så de mange grundejere, der pt. står i en uafklaret situation, kan få klarhed. Og vi håber, at ministrene træffer beslutning om, hvordan sommerhusområderne skal administreres fremadrettet.

Annonce