Annonce
Skjern

Lukning truer: Skjern Genbrugsplads står til nedlæggelse i 2020

Det er her, Skjerns borgere i fremtiden formentlig skal aflevere deres affald - den nye genbrugsplads i Tarm. Dronefoto Jørgen Kirk.
Alt tyder på, at genbrugspladsen nedgraderes til grenplads den 1. juli næste år, og at folk i Skjern i stedet skal køre deres affald til genbrugspladsen i Tarm.

SKJERN: Alt tyder på, at genbrugspladsen i Skjern lukkes som ordinær genbrugsplads 1. juli 2020. I en midlertidig periode vil den derefter muligvis blive omdannet til grenplads.

Det er, hvad administrationen foreslår forud før mødet i teknik- og miljøudvalget på tirsdag.

Dermed lægges der op til at omgøre en beslutning, udvalget traf for nøjagtig et år siden om at bevare pladsen i Skjern på sit nuværende niveau, indtil politikerne fandt ud af, hvordan kommunens genbrugsplader i fremtiden kommer til at fungere.

- Det har vi fundet ud af nu, siger formanden for teknik- og miljøudvalget, John G. Christensen (S).

Han peger på, at til næste år indføres en ny affaldsordning med afhentning af både madaffald og restaffald, og i 2023 følges der op på denne ordning med husstandsindsamling ved helårshusene af en række af de mest almindelige genbrugelige fraktioner - glas, metal, papir og pap. Disse skal således ikke længere afleveres på genbrugspladserne.

- Skulle vi renovere genbrugspladsen i Skjern, ville det koste ni millioner kroner, og det vil vi ikke bruge, når vi har en fuldt moderne genbrugsplads i Tarm, siger John G. Christensen.

Annonce
Det vil koste ni millioner at renovere genbrugspladsen i Skjern, og det vil teknik- og miljøudvalget ikke bruge på den. Arkivfoto.

1064 underskrifter

Da teknik- og miljøudvalget sidste år første gang drøftede en nedlæggelse af Skjern Genbrugsplads, skabte det voldsomt røre, og tidligere byrådskandidat for Socialdemokraterne, Jens Jensen, foranstaltede en indsamling af 1064 underskrifter mod lukningen.

I mellemtiden er der så politisk blevet enighed om, hvordan affaldsindsamlingen i fremtiden vil foregå; den betyder langt større kildesortering hos borgerne og afhentning af affaldet ved husstandene, hvilket vil betyde stærkt faldende mængder af besøg på kommunens genbrugsstationer.

Samtidig står genbrugspladsen i Skjern over for en gennemgribende renovering, da en række forhold ikke er i orden: Belægningen på pladsen er i dårlig stand, mandskabsforholdene lever ikke op til den tilladelige standard, og installationerne er i dårlig stand. Der er også sikkerhedsmæssige udfordringer ved at håndtere farligt affald på grund af bygningens dårlige indretning og standard.

Tarm tilstrækkelig

Administrationen vurderer, at genbrugspladsen i Tarm - der blev renoveret i 2017 - arealmæssigt kan håndtere den samlede affaldsmængde. Hvis det mod forventning skulle vise sig nødvendigt med en arealmæssig udvidelse af pladsen i Tarm, er der mulighed for at udvide mod vest.

En lukning af pladsen i Skjern vil give mulighed for at øge servicen i Tarm i form af bemanding i dagtimerne samt udvide åbningstiden i Tarm. Der er desuden planer om at gennemføre et forsøg med døgnåbent på Tarm Genbrugsplads.

Overordnet set vil der være en stribe fordele ved lukning af Skjern Genbrugsplads eller ved at omdanne den til grenplads, påpeger administrationen. Ulempen vil især være, at borgene i Skjern oplever det som en serviceforringelse - især i den nordlige del af Skjern, der fremover vil få større afstand til genbrugspladsen.

På mødet på tirsdag skal teknik- og miljøudvalget ud over en lukning af genbrugspladsen i Skjern tage stilling til, om der skal indrettes en grenplads i en midlertidig periode, og om der skal opsættes "igloer" til indsamling af glas, metal, pap, papir og plast i en midlertidig periode frem til 2023.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Kvinder: Gå hjem og hold fri resten af året

Læserbrev: Danske mænd får i gennemsnit 15 procent mere end deres kvindelige kolleger. Det er sådan cirka halvanden månedsløn. Så hvis kvinder og mænd skal have lige løn for lige arbejde, skal kvinderne have sidste arbejdsdag den 13. november og først møde op igen til januar. I 1976 fik Danmark lov om ligeløn. Det er 43 år siden, men målet er ikke nået endnu. Skal vi for alvor gøre noget ved det, så skal der ny lovgivning til. Ellers har ligelønnen meget lange udsigter. Det vil være absurd, hvis vores børns eller børnebørns generationer på arbejdsmarkedet skal arve uligelønnen. I England har de fået en lov, der pålægger arbejdspladser med flere end 250 ansatte at offentliggøre seks bestemte nøgletal for de ansatte kvinders og mænds løn – herunder forskellen på dem. Derudover skal virksomhederne forklare, hvorfor der er forskel, og hvad man vil gøre for at nedbringe den. Det kunne jeg godt tænke mig at se her også. Det ville være relativt nemt at starte med at stille krav om offentlige, kønsopdelte lønstatistikker. Barselsorloven er et andet område, som vil kunne sætte fart på udligningen. Far skal mere hjem på barsel – og mor tidligere tilbage på job. I både Sverige og Norge tager mere end dobbelt så mange fædre barselsorlov. I denne sammenhæng er det derfor positivt, at et EU-direktiv om øremærket barsel til mænd skal være implementeret herhjemme senest i 2022. Det, at tale åbent om løn på arbejdspladserne, vil også være med til at fremme vilkårene for at få ligeløn. Det er hverken forbudt eller farligt at tale om, hvad man hver især får i løn, så tag snakken med dine kolleger. Lige løn for lige arbejde er et fair krav at stille. Vil du have flere argumenter til ligelønssnakken, så følg med på Kvindernes Sidste Arbejdsdag på facebook.

Annonce