Annonce
Skjern

Lukning truer: Skjern Genbrugsplads står til nedlæggelse i 2020

Det er her, Skjerns borgere i fremtiden formentlig skal aflevere deres affald - den nye genbrugsplads i Tarm. Dronefoto Jørgen Kirk.
Alt tyder på, at genbrugspladsen nedgraderes til grenplads den 1. juli næste år, og at folk i Skjern i stedet skal køre deres affald til genbrugspladsen i Tarm.

SKJERN: Alt tyder på, at genbrugspladsen i Skjern lukkes som ordinær genbrugsplads 1. juli 2020. I en midlertidig periode vil den derefter muligvis blive omdannet til grenplads.

Det er, hvad administrationen foreslår forud før mødet i teknik- og miljøudvalget på tirsdag.

Dermed lægges der op til at omgøre en beslutning, udvalget traf for nøjagtig et år siden om at bevare pladsen i Skjern på sit nuværende niveau, indtil politikerne fandt ud af, hvordan kommunens genbrugsplader i fremtiden kommer til at fungere.

- Det har vi fundet ud af nu, siger formanden for teknik- og miljøudvalget, John G. Christensen (S).

Han peger på, at til næste år indføres en ny affaldsordning med afhentning af både madaffald og restaffald, og i 2023 følges der op på denne ordning med husstandsindsamling ved helårshusene af en række af de mest almindelige genbrugelige fraktioner - glas, metal, papir og pap. Disse skal således ikke længere afleveres på genbrugspladserne.

- Skulle vi renovere genbrugspladsen i Skjern, ville det koste ni millioner kroner, og det vil vi ikke bruge, når vi har en fuldt moderne genbrugsplads i Tarm, siger John G. Christensen.

Annonce
Det vil koste ni millioner at renovere genbrugspladsen i Skjern, og det vil teknik- og miljøudvalget ikke bruge på den. Arkivfoto.

1064 underskrifter

Da teknik- og miljøudvalget sidste år første gang drøftede en nedlæggelse af Skjern Genbrugsplads, skabte det voldsomt røre, og tidligere byrådskandidat for Socialdemokraterne, Jens Jensen, foranstaltede en indsamling af 1064 underskrifter mod lukningen.

I mellemtiden er der så politisk blevet enighed om, hvordan affaldsindsamlingen i fremtiden vil foregå; den betyder langt større kildesortering hos borgerne og afhentning af affaldet ved husstandene, hvilket vil betyde stærkt faldende mængder af besøg på kommunens genbrugsstationer.

Samtidig står genbrugspladsen i Skjern over for en gennemgribende renovering, da en række forhold ikke er i orden: Belægningen på pladsen er i dårlig stand, mandskabsforholdene lever ikke op til den tilladelige standard, og installationerne er i dårlig stand. Der er også sikkerhedsmæssige udfordringer ved at håndtere farligt affald på grund af bygningens dårlige indretning og standard.

Tarm tilstrækkelig

Administrationen vurderer, at genbrugspladsen i Tarm - der blev renoveret i 2017 - arealmæssigt kan håndtere den samlede affaldsmængde. Hvis det mod forventning skulle vise sig nødvendigt med en arealmæssig udvidelse af pladsen i Tarm, er der mulighed for at udvide mod vest.

En lukning af pladsen i Skjern vil give mulighed for at øge servicen i Tarm i form af bemanding i dagtimerne samt udvide åbningstiden i Tarm. Der er desuden planer om at gennemføre et forsøg med døgnåbent på Tarm Genbrugsplads.

Overordnet set vil der være en stribe fordele ved lukning af Skjern Genbrugsplads eller ved at omdanne den til grenplads, påpeger administrationen. Ulempen vil især være, at borgene i Skjern oplever det som en serviceforringelse - især i den nordlige del af Skjern, der fremover vil få større afstand til genbrugspladsen.

På mødet på tirsdag skal teknik- og miljøudvalget ud over en lukning af genbrugspladsen i Skjern tage stilling til, om der skal indrettes en grenplads i en midlertidig periode, og om der skal opsættes "igloer" til indsamling af glas, metal, pap, papir og plast i en midlertidig periode frem til 2023.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Magtdemonstrationer: Urimeligt angreb på Danmarks Naturfredningsforening

Læserbrev: I et læserbrev den 22. februar i Dagbladet Ringkøbing-Skjern ses Leif Christensen fra Bork med et forsvar for den fejladministration, som Ringkøbing-Skjern Kommune har udøvet gennem mere end 25 år ved at lade hånt om Naturbeskyttelsesloven gennem hundredvis af ulovlige tilladelser til byggeri i sommerhusområder på Holmsland Klit. Han mener, der blot er tale om rent juristeri, når kommunen ikke i tide fik lokalplanerne på plads, og at parterne i sagen er enige om, at ingen har begået denne juridiske fodfejl med forsæt. Det vides ikke, hvilke parter der henvises til. Men hvis ikke man kan stole på, at myndighederne forvalter efter lovgivningen, kan der for alvor tales om det vilde vesten. Jeg har den fornøjelse at bo midt i et af disse naturskønne sommerhusområder. Da jeg for 10 år siden erhvervede mit helårshus, skete det med vished om, at nabomatriklerne, der henlå med naturskønne lyngklædte klitter, ville forblive sådan, da der på matriklerne er en tinglyst servitut, der forbyder byggeri af enhver art, og området i øvrigt, ifølge de oplysninger enhver kan se på arealinfo i Danmarks Miljøportal, er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3. Jeg erhvervede en naturperle med frit udsyn over Tipperne og hele Ringkøbing Fjord, og havde ingen synlige naboer, bare uspoleret natur! Da jeg senere gjorde kommunen opmærksom på en aktivitet, der kunne tyde på et kommende nabobyggeri, fik jeg blot at vide, at matriklerne ikke er omfattet af fredningsbestemmelser af nogen art. Kommunen gjorde sig ingen anstrengelse for at undersøge, om der kunne være noget om snakken. Kommunen gav efterfølgende tilladelse til arealomlægninger med mulighed for at bygge to sommerhuse og i øvrigt udlæg af ny vej tværs over de lyngklædte klittoppe. Den stille idyl er nu afløst af en erhvervsmæssig udlejning af sommerhus med ugentlige ud- og indflytninger, smækkende bildøre og larmende turister, der kører ræs på mountainbikes i klitterne. Da kommunen samtidig så stort på nabohensyn ved byggetilladelsen, er jeg desuden ufrivilligt tvangsindlagt til fra min 1. sals stue at skulle følge med i turisternes morgenmad, frokost og aftensmadsindtagelse uge efter uge, dog heldigvis med lidt pause i januar og februar. Jeg opdagede, at det ikke blot var i mit nærområde, men adskillige andre steder på Klitten, kommunen har set bort fra § 3 beskyttelsen på trods af, at kommunen selv har indskrevet den i lokalplanerne på foranledning af daværende Ringkøbing Amt, der godt forstod at rette sig efter lovgivningen! Som privatperson kan der ikke klages over en kommunes vandalisering af naturområder. Efter en årelang diskussion med kommunen, som ikke lod sig rokke i sine synspunkter, måtte jeg derfor ty til andre muligheder. Jeg kontaktede Danmarks Naturfredningsforening, som velvilligt har brugt utallige timer på denne sag. Med beskyldningen om, at Danmarks Naturfredningsforening har en evig trang til at demonstrere magt, bringer Leif Christensen en urimelig kritik af Danmarks Naturfredningsforening. Mange frivillige økonomiske bidrag og meget uegennyttig frivilligt arbejde bliver anvendt af denne organisation til at sætte en stopklods, når kommuner og andre af griskhed for øgede grundskatter, erhvervsaktivitet og turismeindtægter forgriber sig på uerstattelige naturværdier. Skytset bør rettes mod Ringkøbing-Skjern Kommune, der om nogen demonstrerer magt. Det er kommunen, der arrogant gennem nu flere år har nægtet at have begået fejl, skønt selv planlovseksperter ikke er i tvivl. Det er kommunen, der uretmæssigt har indkrævet høje ejendomsskatter og givet ejerne forventninger om byggetilladelser. Og det er kommunen, der fortsætter med at tage de mange berørte sommerhusejere som gidsler ved at undlade at træffe de beslutninger, der kunne stoppe dette cirkus på trods af, at alle historiske dokumenter i sagen viser, at kommunen har handlet forkert. Som om dette ikke var nok! Den tidligere ejer af mit hus formastede sig til at opføre en tagterrasse på taget af en sidebygning på ejendommen. Kommunen har accepteret i snesevis af sådanne tagterrasser i sommerhusområderne gennem årerne. Men da jeg ikke straks kunne tage folkeregisteradresse på ejendommen, som det blev krævet af kommunen for at acceptere tagterrassen, har kommunen nidkært jagtet denne sag i mere end 10 år! På trods af, at kommunen selv har beskrevet, at tagterrassen ligger så godt afskærmet, at den ikke er til gene for naboer, og at ingen nogensinde har klaget over forholdet, har kommunen gennemført politianmeldelse og ført retssager i såvel byret som landsret for at håndhæve sit krav om retablering. Her kan man med rette tale om magtdemonstration! Når private formaster sig til at bryde loven, er der ingen nåde. Heller ikke da ejeren af Hvidbjerg Camping ved Blåvand kommer på kant med § 3 ved at udvide med et par ekstra båse til et telt. Så blæser der ikke milde vinde: ”Hvis ferieparken formår at få reetableret forholdene omkring søen, kan den undgå at få straf, vurderer kommunen”. Og hvis private lodsejere i Lønstrup sikrer deres ejendomme gennem en kystsikring, der rent faktisk virker, men dømmes ulovligt, er kommunen straks på banen: ”Vores udgangspunkt, da vi meldte sagen til politiet, var, at det skulle fjernes” udtaler den lokale formand for Teknik og Miljø. Hvorfor skal der ses igennem fingre med tilsvarende ulovligheder, når de forvoldes af en offentlig myndighed, som her i Ringkøbing-Skjern Kommunes tilfælde med de ulovlige byggegodkendelser til sommerhuse på Holmsland Klit? Og hvorfor skal Danmarks Naturfredningsforening skældes ud, når de blot arbejder for, at gældende lovgivning overholdes?

Annonce