Annonce
Kultur

Lukas Grahams kæmpehit er mest indbringende sang i 2010'erne

Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Hittet "7 Years" af Lukas Graham er den mest indbringende sang i det seneste årti hos Koda.

Det danske band Lukas Graham har lavet den mest indbringende sang i det seneste årti.

Det er hittet "7 Years" fra 2015, der topper listen over de 20 mest indtjenende numre hos rettighedsselskabet Koda. Det oplyser Koda i en pressemeddelelse.

Tidligere i år nåede sangen en stor milepæl, da den krydsede en milliard afspilninger på streamingtjenesten Spotify. Sangen er dermed den mest streamede danske sang nogensinde.

Lukas Graham har tidligere fortalt, at sangen blev skrevet på bare tre og en halv time.

Bandet med den 31-årige forsanger har også en anden sang - "Drunk in The Morning" fra 2012 - på 12. pladsen.

Nummer to på Kodas liste er en sang, som ikke er sunget af danskere. Det er Lady Gagas "Born This Way", som danskeren Jeppe Breum Laursen, der tidligere var en del af popduoen Junior Senior, har været med til at skrive.

Derefter kommer Aquas storhit "Barbie Girl" fra 1997, som Lene Nystrøm, René Dif, Søren Rasted og Claus Noreen står bag.

Det er langt fra den eneste sang, som er på listen for 2010'erne, selv om den er skrevet tidligere.

Faktisk er 11 af de 20 sange fra før 2010. Det gælder blandt andet Alphabeats "Fascination" fra 2006, der er på 6. pladsen, samt "Sunshine Reggae" fra 1983, som danskerne John Guldberg og Tim Stahl fra Laid Back står bag.

Det eneste nummer med en dansk tekst af de 20 sange på listen er Rasmus Seebachs "Natteravn", der er fra 2009. Sangen er nummer 14.

Den ældste sang på listen er Jacob Gades "Tango Jalousie" fra 1925, som trods næsten 100 år på bagen er den 11. mest indtjenende sang i 2010'erne.

/ritzau/

Annonce
Link til pressemeddelelse fra Koda
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

En ommer: Lad dog Skjern Produktforretning få lov at udvide

Læserbrev: Hvad er det, teknik og miljøudvalget spænder ben for? I disse grønne omstillingstider, endelig er der en virksomhed, der vil vækste, som I så vil bremse. Hvorfor kan produktforretningen ikke få lov at udvide med en ny hal? Jeg forstår da godt dit synspunkt, John Christensen, med at det er træls, at man har investeret i industrigrunde, som ikke er i brug. Det kunne ellers blive et flot syn med 4-6 meter høje rustne metalskrot-bunker i Skjern industrikvarter, har I tænkt på dette? Hvad så, hvis Ådum autoophug og Ringkøbing autoophug også vil udvide? Så skal de jo også flytte ind i industrikvarteret, som jo så snart ville blive for lille, men fantastisk farvestrålende at se på. Nej prøv for en gangs skyld ikke at se på kroner og øre, men brug den fornuftige del af hovedet. Er der nogle, der kan finde bedre placeringer til disse industrier end der, hvor de nu ligger? Hvem generes af Skjern produkthandel, hvor den er i dag? Jeg har læst om en tidligere miljømedarbejder ved kommunen, at der aldrig har været problemer med miljøet, så hvorfor prøve at tvinge dem til at flytte. Måske ud af kommunen, og væk er både arbejdspladser og skattekronerne. Men det har I jo prøvet før med HV transport i Hover. Synes I, det var en god ide? Hvor mange arbejdspladser og skattekroner kostede det? At man kan fejle én gang er da ikke ensbetydende med, at kommunen skal blive ved med dette. Jeg tror ikke, der er ret mange, som kører forbi Ringkøbingvej 17, der er klar over, hvad der ligger fantastisk flot gemt bag beplantede jordvolde og træer, nej lad blot dem udvide, hvis de har brug for dette. Måske til et par nye medarbejdere, som så kunne betale skat i kommunen. Og det kunne måske også være tænkeligt, at virksomheden også kunne lave mere overskud, som så kunne komme kommunekassen til gode. Det ville i hvert fald ikke ske, hvis den skulle flytte til industrikvarteret. Det er en ommer, teknik og miljøudvalg. Brug den fornuftige del af hovedet denne gang.

Annonce