Annonce
Navne

Lone har været provst og præst i Ringkøbing i næsten 12 år - nu flytter hun

Lone Hvejsel har været provst og præst i Ringkøbing i næsten 12 år. Nu skifter hun til en stilling som præst for frimenigheden ved Ansgarskirken i Øster Jølby på Mors. Foto: Jørgen Kirk
Lone Hvejsel har været provst og præst i Ringkøbing i næsten 12 år. Nu skifter hun til en stilling som præst for frimenigheden ved Ansgarskirken i Øster Jølby på Mors.

Ringkøbing: - Jeg fylder 58 år i næste uge, så hvis jeg skulle prøve noget nyt i mit arbejdsliv, så skulle det snart til at være. Da jeg så stillingen som præst ved Ansgarkirken i Øster Jølsby på Mors, tænkte jeg, at det var lidt af en drømmestilling, siger provst Lone Hvejsel.

Der var fem ansøgere til stillingen, og to blev indkaldt til prøveprædiken, skriver Nordjyske, der også kan berette, at Lone Hvejsel fik lidt af en drømmestart på sin nye stilling, som hun tiltræder med første prædiken den 1. december, der som bekendt også er første søndag i advent.

"Der var cirka 100 i kirke på hver af de to søndage med prøveprædiken. Og afgørelsen var klar, idet 87 af de fremmødte stemte på Lone Hvejsel, mens den anden kandidat fik fem stemmer. - Vi synes, at Lone Hvejsel har de grundtvigske tanker og holdninger, som passer godt til os", sagde menighedsrådsformand Jens Riis til Nordjyske.

- Når man skal skifte job, er det dejligt at kunne gøre det, mens det går godt. Det gør det i Ringkøbing, og jeg kommer da klart til at savne de gode, samvittighedsfulde medarbejdere her i det nye menighedshus, siger Lone Hvejsel.

Lone Hvejsel var før hun blev provst og præst i Ringkøbing blandt andet sognepræst i Visby-Heltborg-Hassing-Villerslev pastorat i Sydthy.

- I den periode kunne jeg tit kigge over på Mors. Jeg befinder mig godt i det vestjyske og nordjyske område, siger Lone Hvejsel med et smil.

Hendes mand, Jens Dejgaard Jensen, der er kirkegårdsleder i Silkeborg, får lidt længere på arbejde, men det har han det ok med, siger Lone Hvejsel.

Annonce

Morsø Frimenighed

Vi er en grundtvigsk frimenighed, der ser sig selv som en del af det folkekirkelige landskab, idet vi fuldt ud deler det evangelisk, lutherske bekendelsesgrundlag, som Folkekirken benytter sig af. Men der er en række gode, vægtige grunde til, at menigheden blev dannet helt tilbage i 1871. For gennem vores snart 150-årige historie har vi været en væsentlig stemme i kampen for frit at kunne tale, tænke og tro!

Vi har i mange år været den største blandt såvel valg- som frimenighederne herhjemme.

Vi vil holde på, at Vorherre må have været i et usædvanligt strålende humør, da turen var kommet til, at Han skulle skabe Mors. Han gav os i al fald højt til himlen. Og det forpligter, for så kan vi leve et jævnt og muntert, virksomt liv med højt til loftet!

Kilde: Morsoefrimenighed.dk

Lone Hvejsel

Lone Hvejsel er opvokset ved Silkeborg og studerede senere på teologistudiet i Aarhus. Det første embede havde hun i Visby, Heltborg, Hassing og Villerslev sogne i Thy, hvor hun var de første 18 år.
Hun har været formand for Det Mellemkirkelige Stiftsudvalg. Hun har også arbejdet i Israel med palæstinensiske kristne i Østjerusalem, og i to omgange har hun været udsendt som feltpræst i Afghanistan.
Sin første officielle arbejdsdag som provst i Ringkøbing Pastorat havde hun den 15. maj 2008. I dag er hun 57 år (58 år i næste uge).
Privat er hun gift med Jens Dejgaard Jensen, der er kirkegårdsleder i Silkeborg. Sammen har de tre voksne børn.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce