Leder

Loke, Thor og frygten for Den RamaDanske højskolesangbog

Lad os bare få endnu flere sangstemmer med i det store fælles kor af danskere. Når vi synger sammen, er det nemlig svært at få luft til at slås.

I mit vestjyske barndomshjem var hverken Grundtvig eller Højskolesangbogen til at komme udenom. Det samme gjaldt forståelsen af, at trosfrihed og ytringsfrihed er to helt nødvendige grundsten i både det store demokrati og det lille skænderi. Frihed for Loke såvel som for Thor. Sådan lød dogmet.

Nyere udgaver har overhalet mit grundigt slidte og meget værdsatte arvestykke indenom; min sangbog indeholder ikke det samme som hverken de 14 forudgående eller de tre efterfølgende. Nu er udgave nummer 19 af Højskolesangbogen på vej, og som det før er set, giver valg og fravalg hos det udvalg, der sammensætter Danmarks mest solgte bog, igen anledning til et larmende kor af protester. Denne gang skyldes balladen overvejelser om at tage 'Ramadan i København' med i den nye udgave. Sangen er skrevet af Isam B.

Isam B? Det er ham fra Outlandish; et nu opløst band, som blandt andet nyfortolkede 'I Danmark er jeg født' så smukt, at selv en melodikonservativ kone som jeg må lette på stråhatten. Nu har han - på opfordring fra højskolerne - skrevet en sang, der står til måske at komme med i 'den lille blå'. Og dermed var fanden løs i denne uges Laksegade. En sang, som hylder en muslimsk højtid? Ikke i vores grundtvigianske højskolers baghaver, tak. Sådan lød det med mere eller mindre skinger stemmeføring fra mange sider.

Hvis det var kirkeministeriet, der overvejede at udgive Den RamaDanske Salmebog, ville der have været alle gode grunde til at hæve stemmerne. Men det er det ikke. Det er sangbogen fra og for de højskoler, der er lige så rummelige, som de er ærkedanske. Og de to ting hænger faktisk rigtig godt sammen. Højskolesangbogen favner, som den ser ud lige nu, sange skrevet af både kommunister og nazister; modstandsfolk og pacifister. Et overtal af kristne, et par ateister samt nogle temmelig kendte britiske hare krishna-tilhængere kan man også finde blandt bidragyderne.

De danske højskoler står ikke stille og har aldrig gjort det. Det samme gælder deres sangbog. I højskolebevægelsen er der plads til både Loke og Thor - og gamle Grundtvig ville, tror jeg, være rigtig godt tilfreds med, at der stadig er en stor grad af frihed og ørenlyd for begge parter. Så lad os bare få endnu flere sangstemmer med i det store fælles kor af danskere. Når vi synger sammen, er det nemlig svært også at have luft til at slås.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Navne For abonnenter

Henriette blev kun 33 år: Hun nåede ikke med til barnedåb

Kultur

'Vestjyllands smukkeste motionsløb': Vejrguderne kastede glans over cykelløb

Vestjylland

Nørre Vosborgs sensommermarked har vokseværk

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Vis lidt respekt for - og på - kirkegårdene

Et instagram moment finder man på Bispebjerg Kirkegård, når de japanske kirsebærtræer blomstrer. Så hippe er de lyserøde selfies, at de er nævnt i dagbladet Politikens 'ultimative byguide til nye studerende', som advarer om, at man får travlt i trængslen: "Du er langt fra den eneste, der fifler med at skrive #sakura på din telefon, og det tager tid at sikre det helt rigtige stoiske smil, når du skal fange dit hoppebillede", hedder det i avisens anbefalinger. Kirkegårde er åbne for alle, ikke kun for de sørgende. Men roen og gravfreden er nogle steder ved at blive overdøvet af selfies, solbadning og udflugter med det hele. For tre år siden gik det helt galt, da en to-dreng legede gemmeleg med sine forældre på Vestre Kirkegård i København: En gravsten faldt ned over drengen, som døde. Ulykken har betydet, at kirkeministeriet og arbejdstilsynet har krævet sikring af kirkegårdenes gravmonumenter. Ikke nogen billig øvelse - og økonomi er da også begrundelsen for, at menighedsrådet i No har besluttet at nedlægge sit lapidarium - stedet, hvor sten fra nedlagte grave står opbevaret. Hvis efterladte ikke inden årets udgang har bedt om at få udleveret sløjfede sten, vil de blive sendt til knusning, lyder det på et opslag ved kirken. Det er vel ikke helt urimeligt at spørge, om et enkelt tragisk dødsfald virkelig behøver at føre til destruktion af kulturarv, fordi menighedsråd føler sig økonomisk presset af sikkerhedskrav. Sikkerhedskrav, som vel at mærke ikke ville være nødvendige, hvis folk kunne færdes med helt almindelig pli på kirkegårdene. Det vil sige uden at tumle larmende omkring mellem - eller for den sags skyld på - gravstenene. Kirkegårdene er for både de døde og de levende. Førstnævnte gruppe tager formentlig både selfies og solbadning i stiv arm, men der er alle gode grunde til, at de levende gør sig klart, at kirkegårde er steder, hvor der først og fremmest skal være plads til ro og fordybelse. Hvis det var udgangspunktet for alle kirkegårdsbesøg, ville der næppe være brug for den helt vilde sikring af gravstenene, og vi ville kunne bevare den kulturhistorie, som stenene er enestående eksponenter for. Det er sten med sjæl - og det vil være blodig synd, hvis de skal ofres for ussel mammon og sjælløs mangel på respekt.

Skjern

HydraSpecma investerer i ny fabrik og svensk hovedkontor

Ringkøbing For abonnenter

Forening for kirkegårdskultur: Tænk jer grundigt om, før I fjerner gravstenene

Kultur

Venskab og oplevelser for livet: Ringkøbinggarden i træningslejr i Kloster

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Agterlanternen Svend kunne se frem til en lang dag med lidende ultraløbere

Annonce