Annonce
Tarm

Lokale elever laver lanterner for at hjælpe børn og familier i Skjern og Tarm

Der opstod fejl under opmålingen, men her kører det for Meinards, Jeppe, Vibeke og Frederik. PR-foto
Elever fra FGU-skolen har siden august arbejdet på projekt, der skal hjælpe udsatte børn og familier i både Skjern og Tarm.

Tarm: - Hjælp andre - køb en lanterne.

Sådan lyder det fra industrielever på FGU-skolen, Jernvej i Skjern. De har lavet næsten 500 lanterner, og hvis man køber en, støtter man projekt julehjælp med alle pengene.

Lanternerne er støttet af blandt andre Sydbank Fonden og Frode Madsens Fond og består af både mad og gaver, som uddeles kort før jul til udsatte børn og familier i og omkring tvillingebyerne Skjern og Tarm.

Annonce
Paw i gang med det helt store slibearbejde. PR-foto

En stor motivation

For flere elever har det været en kæmpe motivation, at deres arbejde resulterer i en meget bedre juletid for familier, som måske slet ikke har råd til at holde jul.

- Man får faktisk medlidenhed med børn, som ikke kan tage del i vores traditioner, siger flere af eleverne i pressemeddelelsen.

For andre er det en motivation, at holdet er sammen om et fælles projekt.

- Det har givet et godt fællesskab, at vi skal i mål med den samme opgave, siger elever.

De fleste elever er lettede over, at de nu er færdige med lanternerne. Projektet startede så småt i august, og lige siden er der ikke gået en dag, uden at mindst et par stykker har haft fingrene i en eller flere lanterner. Nu bliver der plads til nye, spændende opgaver fra skolens ordreliste.

En færdig lanterne består af mange arbejdsprocesser. Jern er klippet i mindre plader og efterfølgende mærket op for at se, hvor pladen skal bukkes. Lanternerne har 36 fuldsvejsninger, som alle skal slibes ned.

Salget af lanterne er i gang i flere butikker, og der er også mulighed for at få fingre i en af dem på julemessen i Tarm, der foregår 9. og 10. november.

Ingen ved helt, hvor mange timer de har svejset, men det er mange. PR-foto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En succes giver problemer

Set med biologøjne må det betegnes som en ubetinget succes... I 1999 satte Naturstyrelsen 18 bævere ud ved Flynder Å-systemet i Klosterheden lige syd for Lemvig. De 18 er i de mellemliggende år blevet til et sted mellem 240 og 270 bævere, anslår forskere. Kritikere mener, at det er endnu flere. For lige præcis det mål, Naturstyrelsen havde med bæverudsætningen, er også det, der kalder på kritik fra dem, der bliver udsat for den flittige gnaver med ingeniørfærdighederne. Bævernes dæmninger skaber oversvømmelser og får områder omkring deres konstruktioner til at forsumpe. Det giver en mere interessant og alsidig natur - mere "biodiversitet", som det hedder - men prisen er altså, at nogle lodsejere får dårligere muligheder for at udnytte deres jordarealer. Bæveren har bredt sig fra Klosterheden til en pæn portion af Jylland. Også til Ringkøbing-Skjern Kommune er gnaveren ankommet, selv om der kun med nogenlunde sikkerhed kan siges et være et par familier i Husby Sø og Nørresø. Henning Fjord Aaser, der er biolog ved Naturstyrelsen i Vestjylland, er dog ikke i tvivl om, at bæveren vil blive mere udbredt i vores kommune. "Der er flere egnede levesteder for dem. De vil gerne leve steder, hvor der er adgang til ferskvand, og hvor der er noget løvtræ tæt ved. Det kan være småsøer, vandløb og grøfter", siger han i en artikel i Dagbladet. Det er væsentligt at slå fast, at bæveren ikke er en invasiv art. Skønt den har været fraværende fra dansk natur i 1000 år, er den naturligt hjemmehørende her; det er vel netop derfor, den så hurtigt har kunnet slå rod. Men lige som eksempelvis skarven og ikke mindst ulven kommer også dyr, der historisk hører til i vores natur nemt til at støde sammen med menneskers interesser. I gamle dages mangelsamfund var der ingen plads til sentimentalitet; konkurrerende dyr blev skånselsløst fortrængt eller udryddet. Det er fint, at vi i dag har samfundsmæssigt overskud til atter at give dem plads. Men vi må trods alt ikke glemme, at der fortsat er mennesker, for hvem denne konkurrence er benhård hverdag. Deres interesser er vi også nødt til at tage hensyn til. Vi skulle jo gerne alle kunne være her...

Annonce