Annonce
Skjern

Lokal ungdomsuddannelse sprøjter prisvindende idéer ud: Jeg er hamrende stolt

HTX i Skjern har de seneste år ageret fødselsgang for flere prisvindende idéer. Arkivfoto: Jørgen Kirk
Vestjyske teenagere har de seneste år indtaget podierne til de landsdækkende innovationskonkurrencer. Priser understreger, at man arbejder på den rigtige måde, mener lokal rektor.

SKJERN: En førsteplads, tre andenpladser og en tredjeplads.

Med fem podiepladser i træk har HTX i Skjern domineret de seneste udgaver af iværksætterkonkurrencen Danish Entrepreneurship Awards. For når de unge fra det tekniske gymnasium i Skjern drager til Fredericia for at kæmpe med i alt 140 grupper af unge fra hele landet, er det nærmest blevet en tradition, at vestjyderne bider sig fast i toppen.

Det samme gør sig gældende i innovationskonkurrencen DM i teknologi, hvor elever fra landets tekniske gymnasier duellerer om at have skabt den bedste opfindelse. Når finalen i 2019 holdes om halvanden uge, kan HTX i Skjern bryste sig af at have en finaledeltager for tredje år i træk.

Sidste år vandt en gruppe fra HTX Skjern med hundefoder baseret på melorme, som skal gøre dyrefoder mere CO2-venligt. Året før fik deltagere fra HTX en andenplads i konkurrencen. Her havde to elever udviklet en ring, man kan sætte på køkkenskeer. Så slipper man for, at sovseskeen glider ned i sovsen, og fingrene bliver heller ikke fedtede, når man skal sende sovsen videre.

Rektor John Lemming er svært tilfreds med resultaterne.

- Jeg er hamrende stolt som rektor over at have sådan nogle lærere og elever, siger han.

Annonce

Det er vigtigt, vi husker, at det ikke er konkurrencen i sig selv, der er målet. Målet er, at vi får nogle elever, som dels kan lave et godt eksamensresultat, så de kan komme ind på deres drømmeuddannelse, men som også lærer at arbejde projektorienteret. Det er meget vigtigt.

Arne Lund Mogensen, lærer, HTX Skjern

Konkurrencer bekræfter, man gør det rigtige

For selvom man ikke driver uddannelser for at vinde priser, er priserne med til at understrege, at man arbejder på den rigtige måde, mener rektoren.

- Vi har en pædagogik og undervisningsfacon, der giver eleverne muligheder for at komme frem - ikke alene lokalt, men også på landsplan. Vi gør eleverne kompetente og studieparate til universitetet. Man kan ikke opnå sådan nogle resultater, hvis man ikke kan tænke selvstændigt, siger John Lemming.

HTX-lærer Arne Lund Mogensen bakker op. Han underviser i teknologi og i innovation. Han har derfor været koblet op på mange af de prisvindende projekter, som udvikles i timerne på HTX i Skjern. For ham er det vigtigste, at eleverne lærer, hvordan man griber udviklingsprojekter an.

- Det er vigtigt, vi husker, at det ikke er konkurrencen i sig selv, der er målet. Målet er, at vi får nogle elever, som dels kan lave et godt eksamensresultat, så de kan komme ind på deres drømmeuddannelse, men som også lærer at arbejde projektorienteret. Det er meget vigtigt, siger han.

Lærerne trækker på egne erfaringer

Arne Lund Mogensens pointer bliver bakket af teknologilærer Tina Rosendahl og designlærer Henrik Skov Nielsen. De tre lærere underviser på den studieretning, som har født de fleste af de præmierede iværksætteridéer fra HTX i Skjern.

Samtidig har lærerne det til fælles, at de har været vant til at dyrke projektarbejde, inden de blev undervisere.

Tina Rosendahl har 10 års erfaring som rådgivende ingeniør, og Henrik Skov Nielsen har som arkitekt tegnet en god portion af bygningerne i Skjerns skoleby, inden han blev underviser på HTX.

Hvis du sætter dig ind i en dansk biograf, har den ingeniøruddannede Arne Lund Mogensen sandsynligvis udviklet systemet, som styrer lyset. I dag rådgiver han stadig danske og internationale virksomheder om lysstyring.

Erfaringen giver et netværk samt egne oplevelser at rådgive ud fra. Det giver noget pondus over for eleverne, mener Arne Lund Mogensen.

- Det giver lidt troværdighed, når man siger, det er ikke bare noget, man har læst i en bog, siger han.

Rektor John Lemming roser både lærere og elever for, at skolen kan hive den ene topplacering hjem efter den anden, når gymnasieuddannelserne dyster på innovation. Topplaceringer viser, at undervisningen fungerer, og det er med til at gøre skolen attraktiv for nye elever og deres forældre, mener rektoren. Arkivfoto: Mads Dalegaard

Vigtigt at løse virkelighedens problemstillinger

De tre lærere har selv oplevet, at man ikke løser problemer, uden at man rækker ud til verden.

Tina Rosendahl lærer eleverne, at man ikke bare kan sende en mail og så håbe på, at personen i den anden ende svarer. Der er langt større chance for at få et svar, hvis man ringer.

Henrik Skov Nielsen mener desuden, man skal huske at forlade skrivebordet, hvis man vil løse opgaver bedst muligt.

- Man designer aldrig et projekt hjemme fra skrivebordet. Man skal ud at se, hvilken virkelighed man skal designe noget til. Mange spørger også, hvorfor arkitekter har domiciler? Man skal jo være ude i marken. Det er derude, man får inspiration til nye projekter, siger Henrik Skov Nielsen.

Mødet med virkeligheden sker allerede i 1.g, når eleverne skal introduceres til måden at arbejde på.

De sidste par har år har de nye HTX-elever været en tur i Aarhus for at sætte gang i et projektarbejde om hjemløshed. Hvert år får eleverne en rundtur med de hjemløse mennesker for på egen hånd at opleve, hvilke problemer det rummer ikke at have en fast bopæl.

I år får 1.g-eleverne endvidere en smagsprøve på studieretningen med teknologi som studieretningsfag, når de over to dage skal forsøge at løse et problem, Arla har fundet frem til. Skruelågene på mælkekartoner kan nemlig være svære at skrue af for gigtpatienter, så nu skal HTX-eleverne sammen med Aarhus Universitet i Herning komme med forslag til at løse dét problem.

Arne Lund Mogensen har været lærer for flere projekter, der har klaret sig godt til konkurrencer. De senere år er han desuden blevet en del af dommerpanelet til DM i teknologi. Han og en anden lærer fra HTX i Vejle er dog mest af alt med for at sørge for, at erhvervslivets repræsentanter forstår, hvad teknologifaget går ud på, så erhvervslivets chefer kan bedømme ud fra nogle retfærdige kriterier. Det er derfor ikke Arne Lund Mogensen, som beslutter, hvordan hans egne elever skal klare sig. Foto: Jørgen Kirk
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce