Annonce
Hvide Sande

Lokal i kunstnerboligen: - Jeg har indset, at jeg må tage væk for at kunne lege

De eneste to uger har Lone Keilberg (på billedet) og Sonja Plougsgaard haft opholdt i kunstnerboligen på Tyskerhavnen. Foto: Mads Dalegaard.
Siden 5. april har Lone Keilberg og Sonja Plougsgaard haft ophold i Hvide Sandes kunstnerbolig. De har fundet ny inspiration, og undervejs har de opdaget, hvor gavnligt det er at komme ud af sine faste rammer.

Hvide Sande: Det er sidste eftermiddag for Lone Keilberg og Sonja Plougsgaard i kunstnerboligen Art 56 på Tyskerhavnen i Hvide Sande. Fredag overtager den hollandske maler Adriana Mast det lille træhus. Gennem vinduet kan man se, at taskerne står pakket og klar. Udflytningen er i gang. Men det betyder ikke, at turister og andre interesserede holder sig væk. Der kan ikke være mange ad gangen i værkstedet, så efter en snak med de to smykkekunstnere og et kig på deres arbejde er man nødt til at gå ud igen. Flere venter på at komme til.

- Jeg har mødt mange interessante mennesker. Jeg har lært Tyskerhavnen at kende og den autentiske mangfoldighed, der er her. Det er meget inspirerende at arbejde her, selvom jeg har været lidt begrænset, for jeg har ikke kunnet have alt mit værktøj med. Jeg har arbejdet meget med tråd, siger Sonja Plougsgaard.

Til dagligt har hun sit smykkeværksted i sin bolig i Ringkøbing. Hun lever ikke af at lave smykker. Det er hendes hobby, som hun tager på markeder for at sælge af. Tre mandage i juli er hun også at finde på kunsthåndværkermarkedet i Vester Strandgade i Ringkøbing.

- Som udgangspunkt er der ikke to af mine smykker, der er ens. Det skal være unikt. Ellers bliver det kedeligt, og det skal være sjovt, siger hun med henvisning til, at hun sælger smykkerne under navnet Smykkeunika.

Annonce
Sonja Plougsgaard elsker at "lege" med ædle metaller. Det har hun gjort i over 25 år. Foto: Mads Dalegaard.

Send turisterne videre

Idéen om, at to lokale kunstnere skulle søge om at komme ud i kunstnerboligen, kom fra Lone Keilberg. Hun har selv værksted og butik på Vester Strandgade, og så er hun initiativtager til kunsthåndværkermarkederne.

- Jeg blev gjort opmærksom på, at det ikke kun er malere, der kan søge. Jeg er stolt af at være lokal kunstner og på den måde binde kunstnerboligen og markederne sammen. Jeg vil gerne, at vi kunne skabe et stærkt område for kunsthåndværkere. Jeg kender Sonja fra markederne, og da jeg ikke selv kunne være her i hverdagen, fordi jeg ikke kunne lukke butikken, spurgte jeg, om vi skulle søge sammen, siger Lone Keilberg.

- Vi skal binde området sammen, så turisterne ser lokale kunstnere ikke bare i Ringkøbing, men også i Hvide Sande og Skjern for eksempel. Det handler om helhedstænkning. Vi skal være gode til at arbejde sammen og gode til at pege på hinanden og sende kunderne videre. Jeg opfordrer for eksempel mine kunder til også at gå i Porcelinge, siger hun.

Sol, luft og ro

Men hvad har de to lokale kunstnere så fået ud af at rykke deres værksteder nogle kilometer længere mod vest?

- Her er et dejligt ly. En dejlig luft og en helt anden ro. Jeg har bare ladet dagene gå. Det er meget berigende. Jeg vil absolut anbefale at være vågne og søge, næste gang muligheden kommer, siger Sonja Plougsgaard.

- Det er lige så stor en oplevelse for mig, som det er for ikke-lokale, at se solopgangen. Jeg har bare nydt det. Ikke så langt væk, ligger der også noget skønt. Der er arbejdsro. Jeg har fundet ud af, at jeg er nødt til at tage væk fra bestillinger og drift for at kunne få lov til at lege. Jeg har fået en inspiration, som jeg ikke havde fået i butikken, siger Lone Keilberg.

- Jeg har lavet flere smykker herude, som jeg kalder "forårets knopper". Inspirationen er hentet i den busk, der er lige uden for døren. Jeg kan se den fra min plads her, siger hun.

Smykke lavet af Lone Keilberg, der blev inspireret af kysten sømærker. Foto: Mads Dalegaard.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Magtdemonstrationer: Urimeligt angreb på Danmarks Naturfredningsforening

Læserbrev: I et læserbrev den 22. februar i Dagbladet Ringkøbing-Skjern ses Leif Christensen fra Bork med et forsvar for den fejladministration, som Ringkøbing-Skjern Kommune har udøvet gennem mere end 25 år ved at lade hånt om Naturbeskyttelsesloven gennem hundredvis af ulovlige tilladelser til byggeri i sommerhusområder på Holmsland Klit. Han mener, der blot er tale om rent juristeri, når kommunen ikke i tide fik lokalplanerne på plads, og at parterne i sagen er enige om, at ingen har begået denne juridiske fodfejl med forsæt. Det vides ikke, hvilke parter der henvises til. Men hvis ikke man kan stole på, at myndighederne forvalter efter lovgivningen, kan der for alvor tales om det vilde vesten. Jeg har den fornøjelse at bo midt i et af disse naturskønne sommerhusområder. Da jeg for 10 år siden erhvervede mit helårshus, skete det med vished om, at nabomatriklerne, der henlå med naturskønne lyngklædte klitter, ville forblive sådan, da der på matriklerne er en tinglyst servitut, der forbyder byggeri af enhver art, og området i øvrigt, ifølge de oplysninger enhver kan se på arealinfo i Danmarks Miljøportal, er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3. Jeg erhvervede en naturperle med frit udsyn over Tipperne og hele Ringkøbing Fjord, og havde ingen synlige naboer, bare uspoleret natur! Da jeg senere gjorde kommunen opmærksom på en aktivitet, der kunne tyde på et kommende nabobyggeri, fik jeg blot at vide, at matriklerne ikke er omfattet af fredningsbestemmelser af nogen art. Kommunen gjorde sig ingen anstrengelse for at undersøge, om der kunne være noget om snakken. Kommunen gav efterfølgende tilladelse til arealomlægninger med mulighed for at bygge to sommerhuse og i øvrigt udlæg af ny vej tværs over de lyngklædte klittoppe. Den stille idyl er nu afløst af en erhvervsmæssig udlejning af sommerhus med ugentlige ud- og indflytninger, smækkende bildøre og larmende turister, der kører ræs på mountainbikes i klitterne. Da kommunen samtidig så stort på nabohensyn ved byggetilladelsen, er jeg desuden ufrivilligt tvangsindlagt til fra min 1. sals stue at skulle følge med i turisternes morgenmad, frokost og aftensmadsindtagelse uge efter uge, dog heldigvis med lidt pause i januar og februar. Jeg opdagede, at det ikke blot var i mit nærområde, men adskillige andre steder på Klitten, kommunen har set bort fra § 3 beskyttelsen på trods af, at kommunen selv har indskrevet den i lokalplanerne på foranledning af daværende Ringkøbing Amt, der godt forstod at rette sig efter lovgivningen! Som privatperson kan der ikke klages over en kommunes vandalisering af naturområder. Efter en årelang diskussion med kommunen, som ikke lod sig rokke i sine synspunkter, måtte jeg derfor ty til andre muligheder. Jeg kontaktede Danmarks Naturfredningsforening, som velvilligt har brugt utallige timer på denne sag. Med beskyldningen om, at Danmarks Naturfredningsforening har en evig trang til at demonstrere magt, bringer Leif Christensen en urimelig kritik af Danmarks Naturfredningsforening. Mange frivillige økonomiske bidrag og meget uegennyttig frivilligt arbejde bliver anvendt af denne organisation til at sætte en stopklods, når kommuner og andre af griskhed for øgede grundskatter, erhvervsaktivitet og turismeindtægter forgriber sig på uerstattelige naturværdier. Skytset bør rettes mod Ringkøbing-Skjern Kommune, der om nogen demonstrerer magt. Det er kommunen, der arrogant gennem nu flere år har nægtet at have begået fejl, skønt selv planlovseksperter ikke er i tvivl. Det er kommunen, der uretmæssigt har indkrævet høje ejendomsskatter og givet ejerne forventninger om byggetilladelser. Og det er kommunen, der fortsætter med at tage de mange berørte sommerhusejere som gidsler ved at undlade at træffe de beslutninger, der kunne stoppe dette cirkus på trods af, at alle historiske dokumenter i sagen viser, at kommunen har handlet forkert. Som om dette ikke var nok! Den tidligere ejer af mit hus formastede sig til at opføre en tagterrasse på taget af en sidebygning på ejendommen. Kommunen har accepteret i snesevis af sådanne tagterrasser i sommerhusområderne gennem årerne. Men da jeg ikke straks kunne tage folkeregisteradresse på ejendommen, som det blev krævet af kommunen for at acceptere tagterrassen, har kommunen nidkært jagtet denne sag i mere end 10 år! På trods af, at kommunen selv har beskrevet, at tagterrassen ligger så godt afskærmet, at den ikke er til gene for naboer, og at ingen nogensinde har klaget over forholdet, har kommunen gennemført politianmeldelse og ført retssager i såvel byret som landsret for at håndhæve sit krav om retablering. Her kan man med rette tale om magtdemonstration! Når private formaster sig til at bryde loven, er der ingen nåde. Heller ikke da ejeren af Hvidbjerg Camping ved Blåvand kommer på kant med § 3 ved at udvide med et par ekstra båse til et telt. Så blæser der ikke milde vinde: ”Hvis ferieparken formår at få reetableret forholdene omkring søen, kan den undgå at få straf, vurderer kommunen”. Og hvis private lodsejere i Lønstrup sikrer deres ejendomme gennem en kystsikring, der rent faktisk virker, men dømmes ulovligt, er kommunen straks på banen: ”Vores udgangspunkt, da vi meldte sagen til politiet, var, at det skulle fjernes” udtaler den lokale formand for Teknik og Miljø. Hvorfor skal der ses igennem fingre med tilsvarende ulovligheder, når de forvoldes af en offentlig myndighed, som her i Ringkøbing-Skjern Kommunes tilfælde med de ulovlige byggegodkendelser til sommerhuse på Holmsland Klit? Og hvorfor skal Danmarks Naturfredningsforening skældes ud, når de blot arbejder for, at gældende lovgivning overholdes?

Annonce