Hvide Sande

Lokal i kunstnerboligen: - Jeg har indset, at jeg må tage væk for at kunne lege

De eneste to uger har Lone Keilberg (på billedet) og Sonja Plougsgaard haft opholdt i kunstnerboligen på Tyskerhavnen. Foto: Mads Dalegaard.
Siden 5. april har Lone Keilberg og Sonja Plougsgaard haft ophold i Hvide Sandes kunstnerbolig. De har fundet ny inspiration, og undervejs har de opdaget, hvor gavnligt det er at komme ud af sine faste rammer.

Hvide Sande: Det er sidste eftermiddag for Lone Keilberg og Sonja Plougsgaard i kunstnerboligen Art 56 på Tyskerhavnen i Hvide Sande. Fredag overtager den hollandske maler Adriana Mast det lille træhus. Gennem vinduet kan man se, at taskerne står pakket og klar. Udflytningen er i gang. Men det betyder ikke, at turister og andre interesserede holder sig væk. Der kan ikke være mange ad gangen i værkstedet, så efter en snak med de to smykkekunstnere og et kig på deres arbejde er man nødt til at gå ud igen. Flere venter på at komme til.

- Jeg har mødt mange interessante mennesker. Jeg har lært Tyskerhavnen at kende og den autentiske mangfoldighed, der er her. Det er meget inspirerende at arbejde her, selvom jeg har været lidt begrænset, for jeg har ikke kunnet have alt mit værktøj med. Jeg har arbejdet meget med tråd, siger Sonja Plougsgaard.

Til dagligt har hun sit smykkeværksted i sin bolig i Ringkøbing. Hun lever ikke af at lave smykker. Det er hendes hobby, som hun tager på markeder for at sælge af. Tre mandage i juli er hun også at finde på kunsthåndværkermarkedet i Vester Strandgade i Ringkøbing.

- Som udgangspunkt er der ikke to af mine smykker, der er ens. Det skal være unikt. Ellers bliver det kedeligt, og det skal være sjovt, siger hun med henvisning til, at hun sælger smykkerne under navnet Smykkeunika.

Sonja Plougsgaard elsker at "lege" med ædle metaller. Det har hun gjort i over 25 år. Foto: Mads Dalegaard.

Send turisterne videre

Idéen om, at to lokale kunstnere skulle søge om at komme ud i kunstnerboligen, kom fra Lone Keilberg. Hun har selv værksted og butik på Vester Strandgade, og så er hun initiativtager til kunsthåndværkermarkederne.

- Jeg blev gjort opmærksom på, at det ikke kun er malere, der kan søge. Jeg er stolt af at være lokal kunstner og på den måde binde kunstnerboligen og markederne sammen. Jeg vil gerne, at vi kunne skabe et stærkt område for kunsthåndværkere. Jeg kender Sonja fra markederne, og da jeg ikke selv kunne være her i hverdagen, fordi jeg ikke kunne lukke butikken, spurgte jeg, om vi skulle søge sammen, siger Lone Keilberg.

- Vi skal binde området sammen, så turisterne ser lokale kunstnere ikke bare i Ringkøbing, men også i Hvide Sande og Skjern for eksempel. Det handler om helhedstænkning. Vi skal være gode til at arbejde sammen og gode til at pege på hinanden og sende kunderne videre. Jeg opfordrer for eksempel mine kunder til også at gå i Porcelinge, siger hun.

Sol, luft og ro

Men hvad har de to lokale kunstnere så fået ud af at rykke deres værksteder nogle kilometer længere mod vest?

- Her er et dejligt ly. En dejlig luft og en helt anden ro. Jeg har bare ladet dagene gå. Det er meget berigende. Jeg vil absolut anbefale at være vågne og søge, næste gang muligheden kommer, siger Sonja Plougsgaard.

- Det er lige så stor en oplevelse for mig, som det er for ikke-lokale, at se solopgangen. Jeg har bare nydt det. Ikke så langt væk, ligger der også noget skønt. Der er arbejdsro. Jeg har fundet ud af, at jeg er nødt til at tage væk fra bestillinger og drift for at kunne få lov til at lege. Jeg har fået en inspiration, som jeg ikke havde fået i butikken, siger Lone Keilberg.

- Jeg har lavet flere smykker herude, som jeg kalder "forårets knopper". Inspirationen er hentet i den busk, der er lige uden for døren. Jeg kan se den fra min plads her, siger hun.

Smykke lavet af Lone Keilberg, der blev inspireret af kysten sømærker. Foto: Mads Dalegaard.
0/0
Forsiden netop nu
Videbæk For abonnenter

Nicoline, Kasper og Lukas: Hvis vi ikke havde klubben, ville vi sidde hjemme foran en skærm

Skjern

Kjærgaard er færdig som kommunaldirektør

Danmark For abonnenter

Far, mor og søn blev dræbt i flystyrt på Island: Svært at fatte, hvad der er sket

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Det er ganske gratis at sige ja til at gøre en forskel

Per Fjord bor i Skjern. Det samme gør Emmanuel Cinzah. Annie Pihlmann bor i Hvide Sande. Tre mennesker med en aldeles forskellig baggrund og uddannelse. De kender sandsynligvis ikke hinanden på det mere personlige plan og har nok ikke holdt grillfester sammen, men på vidunderlig vis er de alligevel fælles om noget af det, der for alvor giver værdi. De er på hver sin måde frivillig, og det er vel at mærke med så tilpas stort et hjerte, at det er umuligt at lade være med at give dem en "skriftlig krammer" her på lederplads. I den seneste uge har de i Dagbladet fortalt om deres passion - det at være frivillig - og det er læsning, der trænger helt ind under huden og giver stof til eftertanke. Når Annie Pihlmann, der de seneste ni år har stået i spidsen for at holde styr på de 90 frivillige på Anker Fjord Hospice i Hvide Sande, på beskeden vis siger: "Det er en gave at være med i frivilligt arbejde. For os er det helt naturligt at være frivillige, fordi du kan være med til at gøre en forskel på en god måde. Det giver så meget mening" ... Når Per Fjord, der gennem tiden har været involveret i omkring 25 foreninger samt tiltag i og omkring Skjern, understreger, at det altid har været fællesskabet, der har trukket det store læs: "Det, man får igen, er at se glæde hos andre. Det er belønning nok i sig selv" ... Når Emmanuel Cinzah, fortæller, hvorfor det betyder meget for ham, at han - ud over at være præst for 200 voksne og børn i den baptistiske menighed i Skjern, køre skolebus for Lyne Friskole morgen og eftermiddag og have opgaver som tolk - har arbejdet for at etablere et børnehjem i Myanmar for at hjælpe børn i det land, han selv flygtede fra, fordi han blev forfulgt: "Vi skal hjælpe, og vi skal gøre så meget, som vi kan for vores hjemland" ... Når man hører om sådan et engagement, burde det ikke lade til at være svært at lokke flere frivillige til at give en hånd med. Men sådan er verden anno 2019 ikke skruet sammen. Annie Pihlmann kan godt bruge flere frivillige hænder på hospice i Hvide Sande, og Per Fjord har haft mere end svært ved at finde en afløser til at fylde Tigris-dragten, den grønne figur, der er med til at underholde tilskuerne under Skjern Håndbolds hjemmekampe. Det er ikke så mærkeligt, at han frygter, at de unge kommer til at gå glip af noget: "Det er da klart sjovere at møde folk i virkeligheden end at møde dem gennem en skærm". Hvor har Per Fjord ret, og forhåbentlig er der alligevel om 30, 40 og 50 år både en Per, en Emmanuel og en Annie her i lokalområdet. For det er mennesker som de tre, der er med til at gøre det lettere for alle os andre at bo og leve her i kommunen. Så husk nu - det er ganske gratis at sige ja til at være frivillig og være med til at gøre en forskel. Og det giver også noget til én selv.

Erhverv

Nu kan man snart få kinesisk mad i Borris igen

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Tvinds Fælleseje øger sit millionoverskud

112

Vold: 15-årig knallertkører slået ned med teleskopstang

Ringkøbing-Skjern

Ikke i min baghave: Det er for let at slippe for upopulære vindmøller og biogasanlæg