Hvide Sande

Lokal i kunstnerboligen: - Jeg har indset, at jeg må tage væk for at kunne lege

De eneste to uger har Lone Keilberg (på billedet) og Sonja Plougsgaard haft opholdt i kunstnerboligen på Tyskerhavnen. Foto: Mads Dalegaard.
Siden 5. april har Lone Keilberg og Sonja Plougsgaard haft ophold i Hvide Sandes kunstnerbolig. De har fundet ny inspiration, og undervejs har de opdaget, hvor gavnligt det er at komme ud af sine faste rammer.

Hvide Sande: Det er sidste eftermiddag for Lone Keilberg og Sonja Plougsgaard i kunstnerboligen Art 56 på Tyskerhavnen i Hvide Sande. Fredag overtager den hollandske maler Adriana Mast det lille træhus. Gennem vinduet kan man se, at taskerne står pakket og klar. Udflytningen er i gang. Men det betyder ikke, at turister og andre interesserede holder sig væk. Der kan ikke være mange ad gangen i værkstedet, så efter en snak med de to smykkekunstnere og et kig på deres arbejde er man nødt til at gå ud igen. Flere venter på at komme til.

- Jeg har mødt mange interessante mennesker. Jeg har lært Tyskerhavnen at kende og den autentiske mangfoldighed, der er her. Det er meget inspirerende at arbejde her, selvom jeg har været lidt begrænset, for jeg har ikke kunnet have alt mit værktøj med. Jeg har arbejdet meget med tråd, siger Sonja Plougsgaard.

Til dagligt har hun sit smykkeværksted i sin bolig i Ringkøbing. Hun lever ikke af at lave smykker. Det er hendes hobby, som hun tager på markeder for at sælge af. Tre mandage i juli er hun også at finde på kunsthåndværkermarkedet i Vester Strandgade i Ringkøbing.

- Som udgangspunkt er der ikke to af mine smykker, der er ens. Det skal være unikt. Ellers bliver det kedeligt, og det skal være sjovt, siger hun med henvisning til, at hun sælger smykkerne under navnet Smykkeunika.

Sonja Plougsgaard elsker at "lege" med ædle metaller. Det har hun gjort i over 25 år. Foto: Mads Dalegaard.

Send turisterne videre

Idéen om, at to lokale kunstnere skulle søge om at komme ud i kunstnerboligen, kom fra Lone Keilberg. Hun har selv værksted og butik på Vester Strandgade, og så er hun initiativtager til kunsthåndværkermarkederne.

- Jeg blev gjort opmærksom på, at det ikke kun er malere, der kan søge. Jeg er stolt af at være lokal kunstner og på den måde binde kunstnerboligen og markederne sammen. Jeg vil gerne, at vi kunne skabe et stærkt område for kunsthåndværkere. Jeg kender Sonja fra markederne, og da jeg ikke selv kunne være her i hverdagen, fordi jeg ikke kunne lukke butikken, spurgte jeg, om vi skulle søge sammen, siger Lone Keilberg.

- Vi skal binde området sammen, så turisterne ser lokale kunstnere ikke bare i Ringkøbing, men også i Hvide Sande og Skjern for eksempel. Det handler om helhedstænkning. Vi skal være gode til at arbejde sammen og gode til at pege på hinanden og sende kunderne videre. Jeg opfordrer for eksempel mine kunder til også at gå i Porcelinge, siger hun.

Sol, luft og ro

Men hvad har de to lokale kunstnere så fået ud af at rykke deres værksteder nogle kilometer længere mod vest?

- Her er et dejligt ly. En dejlig luft og en helt anden ro. Jeg har bare ladet dagene gå. Det er meget berigende. Jeg vil absolut anbefale at være vågne og søge, næste gang muligheden kommer, siger Sonja Plougsgaard.

- Det er lige så stor en oplevelse for mig, som det er for ikke-lokale, at se solopgangen. Jeg har bare nydt det. Ikke så langt væk, ligger der også noget skønt. Der er arbejdsro. Jeg har fundet ud af, at jeg er nødt til at tage væk fra bestillinger og drift for at kunne få lov til at lege. Jeg har fået en inspiration, som jeg ikke havde fået i butikken, siger Lone Keilberg.

- Jeg har lavet flere smykker herude, som jeg kalder "forårets knopper". Inspirationen er hentet i den busk, der er lige uden for døren. Jeg kan se den fra min plads her, siger hun.

Smykke lavet af Lone Keilberg, der blev inspireret af kysten sømærker. Foto: Mads Dalegaard.
0/0
Annonce
Tarm For abonnenter

Jonas har fans verden over - men skal stadig gå tur med hunden Pepsi hjemme i Tarm

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

OK til udvidede åbningstider i studenterugerne

Hvide Sande

Søndervig festede: Vi fik vist sat flueben ved det hele

Læserbrev

Defensiv taktik, hvis man vil være den bedste fritidskommune

Læserbrev: ”Hvordan bliver Ringkøbing – Skjern Kommune den bedste fritidskommune i Danmark?”. Dette var titlen på en invitation til alle foreninger fra Kultur- og Fritidsudvalget til et møde i Videbæk den 27. marts. Efterfølgende ønskede fodbold- og håndboldklubberne i RKSK et møde, der blev afholdt ultimo juni, med formanden for Kultur- og Fritidsudvalget for at bidrage med deres synspunkter til emnet ”den bedste fritidskommune”, men også for at komme i dialog omkring de berammede besparelser på fritidsområdet. Fodboldklubberne undrer sig stadig over, at de som den eneste idrætsgren direkte skal bidrage med 194.000 kroner (jvf. besparelseskataloget) ”i tilskud til fodboldklubberne til aflønning af deres kridtbander”. Alle ved sikkert, hvilket stort arbejde disse ulønnede frivillige bandemedlemmer gør, for at børn og unge kan få motion og spille fodbold. De slår for eksempel kanter, rydder op, kridter baner, omlægger baner, vander, laver reparationer med mere. Men nej – de får ikke løn, men et beskedent årligt opstarts- og afslutningsarrangement som tak. Ordene "aflønning af deres kridtbander" er derfor dårlig valgt og bliver ikke bedre af, at konsekvensen for spareforslaget kan udlignes ved ”at hæve medlemskontingentet pr. medlem med 43,62 kroner.” Det viser sig kun alt for tydeligt, at nogle går med den opfattelse, at det er gratis for fodboldklubberne at passe fodboldbanerne. Herfra skal lyde en opfordring til, at kommunen laver en undersøgelse af, hvad det reelt koster fodboldklubberne i drift til for eksempel el- og vandforbrug, elattest, elpærer, traktor, kridtbander, mindre nyanskaffelser, vandingsmaskine, vedligeholdelse af rullegræs og afskrivninger på lysmaster, vandingsanlæg, traktor, græsslåmaskiner m.v. I øvrigt får klubberne kun delvis tilskud til mål, net og kridtmaskiner. Fodboldspillet er i dag en idrætsgren, der dyrkes udendørs hele året. Det bliver nu forstærket af, at indefodbold ikke er en aktivitet, der længere udløser aktivitetstilskud. Det vil også ramme hallerne på timeudlejningen. Disse ting gør næppe kommunen til den bedste fritidskommune, og det er en defensiv taktik. Vi kan jo spare os ihjel og tage gejsten fra de mange frivillige ledere og trænere i samtlige kommunens idrætsforeninger. Vi skal i stedet være offensive og følge befolkningsudviklingen med, at flere og flere dyrker idræt. Vi skal afskaffe 25 års reglen for de foreninger, der benytter vore idrætshaller. Det kan faktisk gøres gratis og dermed uden ekstra omkostninger for Kommunen. Vi skal forhøje lokaletilskuddet fra de nuværende 68 procent (= nettoudgift for foreninger p.t. 191 kroner pr. time) til f.eks. 78 procent (= nettoudgift for foreninger 131 kroner pr. time), hvilket vil animere idrætsforeningerne til at leje yderligere haltimer. Håndboldklubberne og deres frivillige får så mere tid til at tænke på andet end økonomi. Det vil – ud fra mine oplysninger – betyde en merudgift for kommunen på cirka 2.500.000 kroner, men er en god investering og er tillidsskabende for idrætshallernes daglige brugere, som dermed giver bedre økonomi forfor eksempel håndbold uden at skade hallernes økonomi, snarere tværtimod.

112

Brand hos Nordsø Fisk: Flammerne brændte hul i taget

Danmark For abonnenter

At være læge, eller ikke at være læge: Stig Gerdes og Styrelsen for Patientsikkerhed mødes i retten

Ringkøbing-Skjern

Markant udvikling: Færre kommer hjem til knuste ruder og gennemrodede skuffer

Ringkøbing IF

Endelig scorede RIF: Alligevel blev det til nul point på kontoen

Annonce