Annonce
Ringkøbing

Lokal entreprenør skal bygge Naturkraft for en kvart milliard

Det bliver Hansen & Larsen, der skal stå for byggeriet af Naturkraft.

Entreprenørfirmaet Hansen & Larsen fra Dejbjerg var bedst og billigst, og skal stå for opførelsen af oplevelsescenter til en kvart milliard.

RINGKØBING: Det bliver Dejbjerg-firmaet Hansen & Larsen, der skal opføre oplevelses-centret Naturkraft.

Det fastslår Peter Sand, direktør for Naturkraft her til morgen.

- Det har været helt afgørende for os at vælge det økonomisk mest fordelagtige tilbud for Naturkraft. Selv om det er et stort projekt, og summerne kan forekomme relativt store, er det vores ambition til stadighed at tilsikre, at vi får mest mulig værdi for de midler, som blandt andet en af landets største fonde, A.P. Møller Fonden og Ringkøbing-Skjern Kommune har støttet projektet med, siger Peter Sand.

- Vi glæder os derfor over, at vi nu har fundet en samarbejdspartner, der bliver en integreret del af realiseringen af Naturkraft på de beskrevne præmisser - økonomi, kompetence og deltagelse i et integreret byggeri.

Ejendomsfonden Naturkraft har nemlig valgt at benytte en metode - kaldet integreret byggeri - hvor entreprenøren inddrages tidligere i processen end normalt.

Annonce

Naturkraft

Under arbejdsbetegnelsen KRAFT er Naturkraft over de seneste seks år udviklet med udgangspunkt i et initiativ i Ringkøbing-Skjern Kommune og med støtte fra vækstforum under Region Midtjylland, Vestas, Realdania med flere samt i partnerskab med Aarhus Universitet, Designskolen i Kolding, Arkitektskolen i Aarhus, og forskere og attraktionseksperter fra mange forskellige miljøer.Naturkraft skal placeres på et cirka 50 hektar stort område i den nordlige udkant af Ringkøbing mellem jernbanen, Vestre Ringvej og Vonå. Parken får et areal på cirka 30.000 kvadratmeter, omkranset af en stor ringvold og med en integreret hovedbygning på knap 3500 kvadratmeter, der vil huse de mange oplevelsesinstallationer og vidensplatforme.Naturkraft har et anlægsbudget på minimum 250 millioner og forventes indviet i 2020, hvor dørene slås op for et forventet årligt besøgstal på over 200.000.

Det er på dette areal i udkanten af Ringkøbing, der skal opføres et oplevelsescenter til en kvart milliard. Arkivfoto.

Integreret byggeri

- Det gør vi for at udnytte entreprenørens kompetencer bedst muligt til fordel for Naturkraft og lade entreprenøren indgå direkte og aktivt i projekteringen sammen med rådgiverne, siger Peter Sand.

- Normalt bygger man i Danmark på den måde, at arkitekterne tegner færdigt, og så tager entreprenøren over.

- Men med integreret byggeri fungerer det på den måde, at alle - arkitekter, ingeniører, konstruktører og entreprenør - sætter sig ned omkring bordet med hver sine kompetencer, og så er de gode løsninger i højsædet.

Hovedentreprisekontrakten for Naturkraft blev udbudt i sommeren 2017. Tre tilbudsgivere blev prækvalificeret blandt de syv oprindelige tilbudsgivere, der var kvalificeret til at afgive tilbud.

- Der var tale om en klar og entydig afgørelse, hvor Hansen & Larsen overordnet set vandt på alle kriterier; de ville virkelig det her, fastslår Peter Sand.

Glade entreprenører

Dette indtryk bekræfter projektleder Brian Meldgaard, Hansen & Larsen.

- Vi har med spænding fulgt projektet lige fra starten, været til alle informationsmøder, og virkelig lagt os i selen for at aflevere et godt tilbud. Derfor er vi også glade for, at det blev os, der fik opgaven. Til næste år har Hansen & Larsen 50 års jubilæum, og det er dejligt at gå ind i 2018 med sådan et projekt, siger Brian Meldgaard.

- Vi har lavet adskillige store projekter, men det her er den største opgave til dato - og det er noget helt unikt: Et projekt, der er til glæde for os alle.

Brian Meldgaard tilføjer, at Hansen & Larsen før har arbejdet og haft gode erfaringer med integreret byggeri. Faktisk sad han her i formiddag til møde med alle de øvrige parter, da Dagbladet fik fat i ham på mobilen.

Hansen & Larsen regner med at skulle bruge lokale underentreprenører; der er allerede sat navn på de første: Stauning Maskinstation og Lauge Bonde, der har stor erfaring med jordarbejde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

De små snublesten - og det brændende spørgsmål til dig, der skændede gravstenene

Når du læser disse linjer, er jeg på vej mod Berlin. Engang Hitlers heilende nazi-inferno af en by. Senere en delt by, hvor murens iskolde zigzag-ar adskilte familier og venner. I dag en hjertelig og åben by, som - parallelt med alt det sprudlende og sjove - hele tiden minder verden om fortidens grusomheder. Berlin er byen, hvor mange tusinde Stolpersteine, snuble-sten, sætter små messing-mindesmærker i fortovene. Hver eneste sten er et minde over ét af de myrdede ofre for nazisterne. Messingstenene ligger foran de huse, hvor ofrene boede. På dem står der meget lidt og forfærdeligt meget: Et navn. En fødselsdato. En deportationsdato. Stedet for mordet: Auschwitz, Neuengamme, Sachsenhausen eller hvad dødsfabrikkerne ellers hed. Også på andre måder minder Berlin og Tyskland hele tiden sig selv og os andre om det, der aldrig må glemmes og aldrig må gentages. Som i den 19.000 kvadratmeter store 'skov' af betonsøjler, der er rejst tæt ved Brandenburger Tor til minde om de myrdede jøder. Som på Gleis 17 på S-bahnstation Grünewald - perronen, hvorfra nazisterne deporterede deres ofre direkte til udryddelseslejrene. Som i det jødiske museum, hvor arkitektur og udstilling i forening gør den besøgende svimmel og kvalm. Som gennem sporene efter Berlinmuren; spor, som man igen kun ser, hvis man kigger ned på fortovet netop der, hvor zigzag-arret er markeret. Over gadeplan er Øst- og Vestberlin i dag mange steder svære at skelne fra hinanden. Det samme er vi mennesker, når vi kigger ordentligt på hinanden. Er du jøde, asatroende eller grundtvigianer? Buddhist? Missionsk? Muslim? Katolik? Ateist? Hvad du end tror eller ikke tror på; uanset din hudfarve og din herkomst - så er du et menneske. Du skal behandles som ét, ligesom du skal behandle andre som netop det, de er: Mennesker. Tysklands mange 'Denkmahls' holder erindringens sår åbne for de, der tør røre ved dem. Når jeg om lidt går rundt i Berlin, vil jeg som altid kigge ned mod snublestenene i respekt for dem, der blev myrdet. Når jeg ser op igen, ville jeg gerne - ansigt til ansigt - møde ét af de mennesker, der valgte at markere Krystalnatten ved at skænde jødiske gravsten med maling og klistre nazistiske jødestjerner på postkasser. Dybest set har jeg bare ét spørgsmål: Hvorfor?

Annonce