Annonce
Indland

Livet i ghettoen er bedre end sit rygte

Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Beboere i udsatte boligområder og ghettoer føler sig trygge, viser undersøgelse blandt 10.000 beboere.

Overfald, bilafbrændinger og skræmte ældre, der knap tør forlade deres lejlighed.

Dårlige nyheder fra ghettoer og udsatte boligområder er der mange af, men virkeligheden for dem, der bor der, kan være anderledes positiv.

Syv ud af ti beboere føler sig trygge, viser en undersøgelse foretaget af Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Det er lidt færre end i resten af befolkningen, men alligevel overraskende mange, siger chefanalytiker Gunvor Christensen.

- På trods af de udfordringer, som vi ved, at der er i de udsatte boligområder, så er langt de fleste beboere trygge. De er tilfredse med der, hvor de bor, og føler sig trygge.

Det er første gang, at der i Danmark er lavet så stor en undersøgelse af tryghed og trivsel i ghettoer og udsatte boligområder. Flere end 10.000 beboere i 400 boligafdelinger over hele landet medvirker.

Mest trygge er børnefamilier, beboere med ikkevestlig baggrund og måske mere overraskende de ældste beboere.

- De fleste ældre er trygge og trives, og de er engagerede i fællesskaber, har tillid til offentlige myndigheder og er tilfredse med deres boligområde, siger Gunvor Christensen.

Undersøgelsen er lavet for Landsbyggefonden, som siden 2015 har uddelt 870 millioner kroner til de udsatte boligområder. Beløbet stammer fra en boligaftale indgået af et flertal i Folketinget i 2014.

I Slagelse Kommune har det sammen med penge fra kommunen sikret en boligsocial helhedsplan i fire områder.

De to, Mortalavej i Korsør og Ringparken i Slagelse, er på regeringens liste over hårde ghettoområder, mens de øvrige er i kategorien udsatte boligområder.

Foruden den sociale indsats, som blandt andet har fået flere i arbejde og styrket foreningslivet, så er samarbejdet med det lokale politi bedret, siger chef for helhedsplanen Ilir Shkoza.

- Tryghed er et flydende begreb. Har der været en brand eller et slagsmål, så kan det hele pludselig ændre sig. Men det samarbejde, vi har med politiet, har uden tvivl betydning for følelsen af tryghed.

- Beboerne har tillid til politiet. De er på fornavn med betjentene og oplever, at de færdes i områderne. Ikke bare når det brænder på, men også i det daglige, siger Ilir Shkoza.

Eksempelvis nævner han, at politiet i øjeblikket har travlt med at tale med de unge om fyrværkeri, ligesom de i sommer mødtes med beboerne, inden leder af Stram Kurs Rasmus Paludan skulle komme til Slagelse.

/ritzau/

Annonce
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Bøjer de i vinden? Vesterhav Syd og vores lokale erhverv

Læserbrev: Er Energistyrelsen og Vattenfall ligeglade med vore lokale erhverv? Og hvad agter byrådet nu at gøre? De spørgsmål stiller vi os uvilkårligt, efter at aktindsigt har vist, hvad VVM-tillægget for Vesterhav Syd-møllerne skal indeholde. Som du kan læse nedenfor, udelades nemlig to helt fundamentale undersøgelser for turismen og fiskeriet. Bevares, der kommes vidt omkring med “kollisionsrisiko for trækfugle og flagermus” samt “sejladsforhold og lystfiskeri i undersøgelsesområdet”, og meget andet mere eller mindre (u)nyttigt. Men som med mange af den slags rapporter er det værd at bemærke sig, hvad der ikke skal afdækkes i VVM-tillægget. Og her springer særligt to forhold i øjnene. Både at (s. 11) “Der skal ikke redegøres for økonomiske eller konkurrencemæssige forhold i relation til turismeerhvervet”. Det skriger jo til himlen med turismen som vort største erhverv og i betragtning af, at det nationale Center for Kystturisme er placeret i netop Hvide Sande. Og at der godt nok (s. 22) skal undersøges, hvad indvirkningerne er på fiskeriet, men IKKE hvorvidt det kan gøres muligt at fiske mellem møllerne. Eventuelt blot for mindre fartøjer under for eksempel 20, 15 eller 12 meter. Dette til trods for, at der i flere høringssvar er opfordret til at få netop dette klarlagt. Derimod skal der (s. 26) redegøres for kumulative effekter for andre planlagte projekter, i både Danmark, Holland og Tyskland. Og betydningen for de klimapolitiske mål og CO2-reduktionen skal beskrives. Alt sammen noget meget overordnet og fjernt for os, der bor her. Men noget, der kan bruges i den luftige argumentation for den grønne omstilling på Christiansborg. Det virker nu, som om projektet skal klemmes igennem! Og Energistyrelsen helt bevidst vælger at undlade krav om inddragelse af netop de to argumenter, der kan være med til at flytte Vesterhav Syd langt til havs. Nemlig at turismens indvendinger skal tages alvorligt, og fiskernes tabte fiskevand - ved at flytte møllerne længere til havs - kan kompenseres ved at åbne for fiskeri mellem møllerne. To forhold, der kan tale for at flytte møllerne, belyses nu helt bevidst ikke! Og Vattenfall erkendte jo på et møde d. 1. marts 2018 i Søndervig, at det drejer sig om småpenge, for at flytte møllerne … så hvorfor ikke? Nu hvor der også er god tid til at ændre i projektet … Hvad gør byrådet, formanden for erhvervsudvalget Søren Elbæk eller borgmesteren? Overlader de det endnu engang til brancheorganisationerne og de små erhvervsdrivende? Eller mander de sig op og går i brechen for to store erhverv i kommunen? Eller bøjer de i vinden? Jens Bollerup, cand. merc., Geflevej 221, Hvide Sande Dan Broesch Jensen, cand. merc. aud., Lyngvejen 100, Klegod Tonny Lemqvist, maskinmester, Præstegårdsmarken 35, Velling Karsten Fyhn, sommerhusudlejer, Sønder Klitvej 20, Hvide Sande Birgitte Vinding, journalist, Stauning Finn Ebbe Jakobsen, advokat, Beddingen 7, Ringkøbing Jens Møller, forretningsdrivende, Bakkevej 22, Hvide Sande

Annonce