Annonce
Tarm

Litauer: Det kan være svært at forstå, hvad man gør i Danmark

Monika Laurinaviciute Jasilione, som arbejder i hjemmeplejen, har været bekymret for, hvad der skal ske med hendes børn, hvis hun og deres far bliver syge. Arkivfoto: Jørgen Kirk.
Når man er udlænding, kan coronakrisen give andre bekymringer og spørgsmål, end danskere sidder med.

ÅDUM: Da corona-virussen kom til Danmark blev Monika Laurinaviciute Jasilione først ked af det og bekymret. Så blev hun frustreret og sur. Men som så mange andre har hun nu accepteret, at tingene er, som de er.

- Jeg har det godt nu og ved, at det bare handler om at vente til, det er ovre, fortæller hun med ro i stemmen.

Monika Laurinaviciute Jasilione er fra Litauen og bor i Ådum ved Tarm med sin litauiske mand og deres to børn på tre og otte år. Hun er arbejder i hjemmeplejen som social- og sundhedshjælper, mens hendes mand er ved landbruget, hvor der dyrkes kartofler.

- I begyndelsen tænkte jeg rigtig meget på, hvad der skulle ske, hvis vi bliver syge. Hvem skal så passe vores børn, for vi er kun min mand og jeg. Vi har ingen familie i Danmark, bortset fra min mands søster i Aalborg, så jeg havde en masse tanker i hovedet, fortæller hun.

Annonce
Monika Laurinaviciute Jasilione og hendes børn. Privatfoto

Anderledes sygevæsen

I hjemmeplejen har hun heldigvis en masse gode kolleger, som har lyttet til hendes bekymringer og har forsikret hende om, at hvis der sker noget, så hjælper de hende. Det er hun glad for.

Men hun har også haft en anden bekymring.

- I januar havde begge vores børn feber og halsbetændelse, men da jeg ringede til lægevagten, fik jeg at vide, at jeg bare skulle vente. Hvis det havde været i Litauen, var de blevet indlagt. Det gør mig usikker på, hvordan det danske sundhedsvæsen vil tage imod os, om de vil afvise os, måske fordi vi er udlændinge, forklarer hun bekymret.

En forsikring fra en anden mor om, at de fleste danske forældre, der ringer til lægevagten med febersyge børn, også har fået besked om at vente og se tiden an, giver hende ro på:

- Jeg er bare usikker på, hvordan man gør i Danmark i forhold til Litauen, siger hun med et lille smil.

Hjemmeskole

Både Monika og hendes mand går på arbejde, men de har valgt ikke at sende deres to børn i nødpasning. I stedet har de indrettet sig i et skiftehold, hvor hun går på arbejde fra morgenen, mens han passer børnene. Om eftermiddagen tager hun over, så han arbejder eftermiddag og aften.

- Vi får det til at fungere, siger Monika Laurinaviciute Jasilione.

Hendes mand taler ikke dansk, så hun står for at oversætte informationer fra myndighederne, som de dog også får oversat via de Facebook-grupper for litauere i Danmark, som de er medlem af. Monika klarer også hjemmeskolen for den otteårige datter. Selvom dansk ikke er hendes modersmål, går det fint, for opgaverne er ikke så svære i 2. klasse. Problemet er at finde tiden.

- Jeg skal jo stadig lave mad, lege med dem og sørge for aktiviteter. Det er kun, når vi begge er hjemme hen på aftenen, at jeg kan lave opgaver med hende og så er hun træt, forklarer Monika Laurinaviciute Jasilione.

Det er svært at finde tid til at hjælpe datteren med lektier, når både far og mor skal passe arbejdet. Privatfoto

Bekymring for familie

I løbet af dagen har hun også kontakt med sin familie i Litauen.

- Vi har lavet en gruppe for hele familien på Messenger, hvor vi taler sammen og sender fotos. Min søster er gravid og skal snart føde. De har det godt, og ingen af dem er syge. Men jeg er selvfølgelig bekymret for mine gamle bedsteforældre, for hvis de bliver syge og dør, så kan jeg jo ikke rejse over til dem, men jeg håber, at det nok skal gå, siger Monika.

Hendes far arbejder ved kommunen i hjembyen i Litauen, og for tiden er hans opgave at desinficere veje, parker og legepladser, hvor der kommer mange mennesker.

- Hvorfor gør man egentlig ikke det i Danmark, spørger hun undrende.

- Børnene har jo brug for at komme ud at få frisk luft og lege, men på legepladserne kommer der jo mange børn, tilføjer hun.

Børnene skal aktiveres i løbet af dagen. Privatfoto

Glad for tandlægen

Hendes egne børn savner legekammeraterne og at komme på legepladsen. Men Monika er påpasselig med at holde dem hjemme for at undgå smitte. Det gav en lidt spøjs oplevelse forleden.

- Min datter skulle til tandplejen i Skjern, og hun var helt vild glad for det. Men det var også første gang i tre uger, at hun kom med nogen steder hen, fortæller Monika Laurinaviciute Jasilione med et grin.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce