Annonce
Sport

Lirekassemanden Fuglsang: Lige pludselig fløj jeg bare

Anne-Christine Poujoulat/Ritzau Scanpix

Jakob Fuglsang beskriver i en klumme i B.T. styrtet på 16. etape, der betød, at han måtte udgå.

En af de største skuffelser i cykelkarrieren.

Sådan beskriver Jakob Fuglsang i en klumme i B.T. styrtet på 16. etape i Tour de France, som kostede ham videre deltagelse.

- Jeg synes, det er uretfærdigt. Jeg slår mig selv til lirekassemand og ender med at udgå, selv om jeg ikke er skyld i styrtet, skriver Fuglsang i klummen.

Han forklarer i detaljer om selve styrtet, som der ikke findes gode tv-billeder af.

- I rundkørslen sad der to mand ved siden af mig, og jeg så, at en Wanty-mand styrtede, han sad inderst i rundkørslen. Det lignede et solostyrt, men så rev han sin sidemand ned, en Sunweb-rytter.

- Så forsvandt cyklen under mig. Lige pludselig fløj jeg bare. Så gled jeg hen ad asfalten med hænderne forrest og rullede rundt. Det gjorde nas, skriver Astana-danskeren.

Fuglsangs første reaktion var at sætte sig op og rense et sår på højre knæ med en dunk med det samme og køre videre.

- Så fik jeg øje på et sår på mit andet knæ, og jeg kunne mærke mine albuer. Da jeg kiggede ned på min venstre hånd, kunne jeg se, at min handske var gået i stykker.

- Og jeg havde en bule på hånden på størrelse med en golfbold. Noget måtte være brækket, selv om mine knæ gjorde mest ondt, beskriver danskeren situationen i B.T.

Det viste sig senere, at der ikke var brud nogle steder.

/ritzau/

Annonce
Se nyhed hos BT SPORT
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen

Læserbrev: Indlægget “Lad der ikke gå sognepolitik i sagen” om Innovests husning af de kommunale arbejdspladser havde nogle gode pointer, der førte til den rigtige konklusion i et dilemma. Der savnes nogle tal på økonomien, og jeg kan betvivle, kommunalbestyrelsen har det vigtigste; det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede omsætning i detailhandelen. Butikkerne vil miste omsætning. Ikke blot til nabobyerne, men også til storcentrene i de større byer og til netbutikkerne udenfor kommunen. Det vil koste arbejdspladser, give tomme butikslejemål og tomhed i bymidten. Så på den måde et paradoks, når et erhvervscenter er omdrejningspunktet for at trække kunderne væk fra de små lokale erhvervsdrivende. Vi har jo lige fulgt kampen for købmanden i Stauning, og her er det så i større målestok. Du kan blot se til Esbjerg, hvad det har betydet i Kongensgade, at kontorer er flyttet på havnen. Og omvendt, hvad de gør i Billund for at trække folk til midtbyen. Så byrådet bør have det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede detailomsætning i kommunen med i ligningen. Det er ikke nok med en kort tilbagebetalingstid på investeringen i Excel-arket. Så jeg er enig med Jacob Agerbo i, at der ikke skal gå sognepolitik i sagen. For det handler ikke kun om finansiering og besparelser, men også om tabt detailhandel. Ikke “bare” i Skjern midtby. Men i kommunen. For der ingen garanti for, at omsætningen affødt af butiksdøden bliver i Skjern/Tarm, eller for den sags skyld i kommunen. Så derfor vedkommer det også borgerne udenfor Skjern ... Så herfra skal opfordringen lyde; lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen.

Annonce