Annonce
Skjern

Likør-producent inviteret i Folketinget

Mads Fuglede (V) besøgte mandag Westjysk Smag i Finderup. Han fik både smagsprøver og en snak om Benny og Dorte Agerbos udfordringer. Foto: Søren Palmelund.

Mandag fik Westjysk Smag besøg af folketingsmedlem Mads Fuglede (V). Dorte og Benny Agerbo fortalte om de udfordringer, de har oplevet med blandt andet Fødevarestyrelsen. De fik også en særlig invitation med på vejen.

Finderup: Mandag 4. marts fik Benny og Dorte Agerbo fra Westjysk Smag en sjælden chance for at fortælle et folketingsmedlem om de udfordringer, der er ved at drive en fødevarevirksomhed.

Mads Fuglede (V), der er formand for Folketingets Vin- og Spiritussocietet, lagde vejen forbi flere vestjyske virksomheder. Ved frokosttid kom turen til likør-producenterne i Finderup.

- Det gik rigtig godt. Han var god til at spørge ind til de besværligheder, som vi har oplevet. Vi snakkede blandt andet om, at Fødevarestyrelsen sender forskellige mennesker ud hver gang. De fortolker alle sammen reglerne forskelligt, så der er ikke helt klare retningslinjer, siger Dorte Agerbo.

- Ja, og de skal ud til en slagter den første dag, en bager den anden dag og et bryggeri den tredje dag. Så de, der kommer, er ikke specialiserede. Vi kunne godt tænke os, at der kom en person her, der ved noget om bryggerier, og hvordan det er at drive et bryggeri. Måske en, der kun er ude ved bryggerier, siger Benny Agerbo.

Annonce

Bolsjer giver etiketudfordringer

Det behøver for Dorte og Benny Agerbos skyld ikke at være den samme person hver gang, der kommer besøg fra Fødevarestyrelsen, men måske bare en lille flok.

På den måde er det ikke en helt ny, man møder hver gang. En anden udfordring, de snakkede med Mads Fuglede om, var etiketten på deres mælkebøttebolsjer.

- Det er meget mere kompliceret at lave etiketter til bolsjer end til likør. Det skal udspecificeres meget præcist, siger Dorte Agerbo.

- Ved almindelige bolsjer med kunstige farver og kunstige smagsstoffer er der nogle E-numre, man bare kan skrive på. Men hvilket E-nummer har en mælkebøtte? Når det er plantesaft, aner de ikke, hvad de skal skrive, så vi har været nødt til at få professionel hjælp til at lave bolsjeetiketterne, siger Benny Agerbo.

Inden Mads Fuglede måtte videre på sin tur i det vestjyske, lovede han at tage nogle af udfordringerne til efterretning. Og så kom der en invitation.

- Jeg spurgte ham, om besøget førte til, at vi måtte komme i Folketinget, og det sagde han ja til. Så efter sommerferien, når Folketinget åbner igen, bliver vi inviteret derover, hvor vi får lov til at præsentere vores varer. Det glæder vi os til, siger Dorte Agerbo.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Læserbrev

En ommer: Lad dog Skjern Produktforretning få lov at udvide

Læserbrev: Hvad er det, teknik og miljøudvalget spænder ben for? I disse grønne omstillingstider, endelig er der en virksomhed, der vil vækste, som I så vil bremse. Hvorfor kan produktforretningen ikke få lov at udvide med en ny hal? Jeg forstår da godt dit synspunkt, John Christensen, med at det er træls, at man har investeret i industrigrunde, som ikke er i brug. Det kunne ellers blive et flot syn med 4-6 meter høje rustne metalskrot-bunker i Skjern industrikvarter, har I tænkt på dette? Hvad så, hvis Ådum autoophug og Ringkøbing autoophug også vil udvide? Så skal de jo også flytte ind i industrikvarteret, som jo så snart ville blive for lille, men fantastisk farvestrålende at se på. Nej prøv for en gangs skyld ikke at se på kroner og øre, men brug den fornuftige del af hovedet. Er der nogle, der kan finde bedre placeringer til disse industrier end der, hvor de nu ligger? Hvem generes af Skjern produkthandel, hvor den er i dag? Jeg har læst om en tidligere miljømedarbejder ved kommunen, at der aldrig har været problemer med miljøet, så hvorfor prøve at tvinge dem til at flytte. Måske ud af kommunen, og væk er både arbejdspladser og skattekronerne. Men det har I jo prøvet før med HV transport i Hover. Synes I, det var en god ide? Hvor mange arbejdspladser og skattekroner kostede det? At man kan fejle én gang er da ikke ensbetydende med, at kommunen skal blive ved med dette. Jeg tror ikke, der er ret mange, som kører forbi Ringkøbingvej 17, der er klar over, hvad der ligger fantastisk flot gemt bag beplantede jordvolde og træer, nej lad blot dem udvide, hvis de har brug for dette. Måske til et par nye medarbejdere, som så kunne betale skat i kommunen. Og det kunne måske også være tænkeligt, at virksomheden også kunne lave mere overskud, som så kunne komme kommunekassen til gode. Det ville i hvert fald ikke ske, hvis den skulle flytte til industrikvarteret. Det er en ommer, teknik og miljøudvalg. Brug den fornuftige del af hovedet denne gang.

Annonce