Danmark

Kend EU-spidskandidaterne: Lige til grænsen - og over

EU skal ændres indefra, og regelbrud kan være et redskab, mener Enhedslistens EU-spidskandidat, Nikolaj Villumsen. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
For første gang stiller Enhedslisten op til et EU-valg. Spidskandidaten Nikolaj Villumsen mener, at skal de store grænseoverskridende problemer løses, skal EU-reglerne udfordres, for den sags skyld overtrædes.

Indtil i år har Enhedslisten som parti hidtil holdt sig ude af kampen om pladserne i Europa Parlamentet. Som EU-modstander har partiet i stedet lagt sit lod i vægtskålen hos Folkebevægelsen mod EU. Det er slut nu. Med 36-årige Nikolaj Villumsen som spidskandidat søger Enhedslisten sin egen repræsentation i parlamentet.

Det hidtidige politiske krav om en dansk udtræden af EU er med brexit-støjen som lydtapet modereret til ønsket om ikke at gøre noget hurtigt og overilet uden fuldt overblik over, i givet fald, hvilke modeller for dansk udtræden, der skal stemmes om.

- Alle ryster på hovedet over briternes kaotiske brexit-forløb. Det gode er, at alle har lært af det, også Enhedslisten: Der er ikke ligefrem brug for at kopiere briterne, siger Nikolaj Villumsen.

Men EU fungerer ikke godt. Det skal ændres, indefra, mener han og peger på, at mange forhold og regler i EU efter Enhedslistens opfattelse direkte hindrer en fornuftig udvikling.

- For eksempel kan vi i Danmark ikke forbyde benzin- og dieselbiler, og vi kan ikke i kampen mod social dumping indføre ansættelsesregler, der strider mod reglerne for det indre marked uden at ryge i en retssag med stor domsrisiko.

- Men jeg synes, at vi skal løbe risikoen på mange områder. Jeg tror, at indlysende vigtige ændringer hjælpes på vej, hvis enkeltlande sætter sig op mod regler og rigide systemer, siger Nikolaj Villumsen.

Dermed har han slået tonen an på de mærkesager, han vil tage med ind i parlamentet, hvis han bliver valgt:

1 Klimaet

Der er kamp om lygtepælene. Her har Nikolaj Villumsen klemt sig ind mellem et par radikale. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

- Vi skal have en grøn omstilling. Det skal gå hurtigt, og den skal være social retfærdig. Vi skal have en bindende klimaaftale EU-landene imellem, så vi kommer i mål med Paris-aftalen, siger Nikolaj Villumsen.

Han peger på, at der i dag ikke er noget reelt alternativ til flytransporten. Det kræver store investeringer i bæredygtig togdrift.

- Vi skal have hurtige og bekvemme tog mellem de større byer, så vi i en ruf kan komme fra for eksempel Aarhus til Paris og Rom, også om natten. Afgifter på flytransport er også en vej at følge, vel at mærke afgifter på flybrændstof, ikke på passagererne. Det vil tvinge flyselskaber- og producenter til at tænke mere i bæredygtige brændstofformer, siger han.

- Og så skal EU's støtte til fossile energiformer, for eksempel kulminedriften i Tyskland og Polen, stoppe helt. Det er vedvarende energiformer, der skal bruges ressourcer på: sol, vind og varmepumper.

2 Grådighed og skattely

EU har sviget fuldstændigt, hvad angår de store internationale selskabers skatteunddragelser, mener Nikolaj Villumsen.

- Grådigheden er hjulpet på vej, og det er en skamplet på EU, at der ikke sættes ind mod lande, som for eksempel Luxembourg, der lader disse selskaber gå i skattely.

- Det er kæmpestore milliardbeløb, og dermed en betydelig mænge velfærd, EU's befolkninger er gået glip af. Det er ikke kun de store selskaber, der holder os for nar, det gør også de lande, der byder dem indenfor med lav eller slet ingen beskatning. De lande skal og må EU sætte under pres og sortliste.

Villumsen er bevist om, at en sortlistning ikke er meget værd, hvis ikke den bliver brugt aktivt.

- Det skal være muligt for kommuner og offentlige arbejdspladser at fravælge virksomheder fra skattely-lande. Det vil have en virkning, siger han.

3 Social dumping

EU's regler om arbejdskraftens fri bevægelighed skal ændres, for som de er nu, giver tilrejsende underbetalt arbejdskraft et socialt ræs mod bunden og truer en række fag i de enkelte lande, mener Nikolaj Villumsen.

- Faglige rettigheder sættes over reglerne for det indre marked. Det vil kræve traktatændringer, og det kan nok blive svært at få de øvrige lande med til det.

- Men det er her, vi skal have modet til at bryde reglerne og tag en sag ved EU-domstolen. Den står vi nok til at tabe, men sådan en sag tager tid, og den tid vil givetvis modne spørgsmålet og skabe større vilje til at få løst et problem, der kun bliver værre og værre. Vi har jo før gjort noget lignende, da vi forbød giftige babysutter i Danmark - i øvrigt uden at det fik domstolskonsekvenser, siger Nikolaj Villumsen.

Mærkesager på dagsordenen

Hvis Nikolaj Villumsen bliver valgt, skal han eksamineres ved valget om fem år. Men han er varsom med alt for håndgribelige løfter.

- Jeg kan ikke love at levere det, vi gerne vil, men jeg kan love at sætte mine mærkesager på dagsordenen - i samarbejde med den øvrige europæiske venstrefløj. Til den tid vil jeg gerne vurderes på, om jeg har held med at sætte denne dagsorden i debatten, siger Nikolaj Villumsen.

Jeg tror, at indlysende vigtige ændringer hjælpes på vej, hvis enkeltlande sætter sig op mod regler og rigide systemer

Nikolaj Villumsen, EU-spidskandidat for Enhedslisten

Nikolaj Villumsen

Nikolaj Villumsen er 36 år og har siddet i Folketinget for Enhedslisten siden 2011. Han er næstformand for partiets folketingsgruppe.

I Folketinget har han været Enhedslistens ordfører i spørgsmål om Europarådet, integration, menneskerettigheder og udlændinge.

Han er uddannet inden for digital design og kommunikation og har en bachelor i historie fra Københavns Universitet.

Nikolaj Villumsen er født og opvokset i Aarhus. I dag bor han sammen med sin kæreste i Herlev.

0/0
Annonce
112 For abonnenter

Sejler du en lille smule, når du sejler? Sådan er reglerne for berusede sejlere

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Kram til alle i uniform fra mor og far, da 20-årig blev fundet i live i vandet på Ringkøbing Fjord

112

Knivstikkeri i Ådum: Fuld mand stak sin kammerat

112

Udrykning i nat til genbrugsplads: Småt brændbart futtede af

112 For abonnenter

Der gælder ingen promilleregler for små både

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Den indre varulv hyler, og det lyder ikke kønt

Da den sidste danske ulv i 1813 blev skudt ved Estvadgård lidt sydvest for Skive, var der næppe én, der fældede en tåre i den anledning. Da slet ikke de bønder på egnen, hvis får nu kunne være i fred. I et mangelsamfund som det danske for 200 år siden var der ganske enkelt ikke plads til ulven. I de mellemliggende par århundreder har næppe nogen skænket ulven en tanke - endsige savnet den. Den var ikke længere en del af den danske fauna. At den skulle vende tilbage, var der meget få, der havde fantasi til at forestille sig. Ikke desto mindre var det, hvad der skete omkring 2009, og lige siden har ulven forårsaget en slags kulturel borgerkrig i Danmark, der er helt ude af proportioner i forhold til dyrets indvirkning på den danske natur og dens formodede trussel eller mangel på samme mod mennesker. Skal man være lidt grov, kan man sige, at ulven har fået den indre varulv bragt frem i mange danskere. Det er ikke kønt. Som Anette Lund Andersens store reportage i Dagbladet i dag dokumenterer, er det rent ud forbløffende, i hvilket omfang og med hvilken lidenskab, mennesker engagerer sig i striden om ulven. Man tager sig til hovedet i vantro over en "ulvehader", der skyder en ulv med riffel ud af vinduet på sin bil. Og man flår sig i håret af frustration over en "ulveelsker", der truer folk på livet, og begår hærværk mod en lokal kirke for at understrege sit synspunkt. Mellem disse yderligheder er der alle mulige holdninger, der dog generelt tenderer mod det stadigt mere polariserede - hovedsageligt på grund af de forbistrede asociale medier, der nærmest pr. automatik synes at forstærke alle holdninger i ekstremistiske retninger. Det billede, Anette Lund Andersen tegner i sin reportage, er dybt forstemmende. Det fortæller om en debat og dens deltagende aktører, der synes at have mistet al proportionssans, evne og vilje til at lytte til andre menneskers synspunkter. Lederskribenten her føler sig fristet til at citere sin gamle, afdøde fars tilbagevendende kommentar, når medmennesker af den ene eller den anden grund bevægede sig ud ad en tangent: "Har de ikke andet at gå op i?!?" Det er måske dér, problemets rod ligger.

Ringkøbing-Skjern

Efter timelang eftersøgning: Helikopter finder ung sejler i god behold i vandet

112 For abonnenter

Grim ulykke i havnen var en ener: Meget få sejlere blander alkohol og sejlads

Ringkøbing

Slut med sygedagpenge: Jobcentret siger stadig nej til kræftramte Hilde

Erhverv

Udsigt til at blive servicehavn: Horns Rev 3 bliver indviet i Hvide Sande

Annonce