Annonce
Udland

Libyens oprørsleder tøver med at indgå våbenhvile

Handout./Reuters

Det internationale samfund har banet vej for fredsaftale og stabilisering af Libyen. Men oprørsleder tøver.

Libyens FN-støttede premierminister og landets rivaliserende regering har gjort fremskridt frem mod en fredsaftale i Moskva, oplyser den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov.

Men oprørslederen Khalifa Haftar har ifølge Lavrov bedt om mere tid til at analysere aftalen.

Forhandlingerne i Moskva var indirekte, og der blev ikke opnået enighed om en betingelsesløs våbenhvile på ubestemt tid.

Forhandlingerne varede omkring otte timer.

Russiske og tyrkiske mæglere opfordrede de krigende parter til at indgå en aftale om at afslutte en ni måneder lang krig og skabe grundlag for en stabilisering af det nordafrikanske land.

Haftar støttes af Rusland, Egypten og De Forenede Arabiske Emirater, mens Fayez al-Serraj og den internationalt anerkendte regering i Tripoli støttes af EU og USA.

- Fayez al-Serraj har underskrevet aftalen om våbenhvilen, siger Lavrov.

Men den tyrkiske udenrigsminister, Mevlüt Çavusoglu, siger at Khalifa Haftar har udbedt sig betænkningstid.

Muligheden for en våbenhvile er kommet i stand, efter at Tyrkiet og Rusland har opfordret alle parter i konflikten til at indstille fjendtlighederne og indgå en våbenhvile.

Det nordafrikanske land har udviklet sig til et kaos, efter at en Nato-støttet opstand førte til den autoritære leder Muammar Gaddafis fald og død i 2011.

I 2019 forværredes situationen. Det skete, da general Khalifa Haftar og hans milits, som leder i den østlige del af landet, indledte en offensiv mod regeringen i Tripoli i den vestlige ende af landet i april.

Tyskland har gjort forberedelser til et snarligt topmøde om Libyen i Berlin.

Fayez al-Serraj har udtrykt støtte til "Berliner-processen" og opfordrer til våbenhvile og våbenembargo samt forhandlinger under ledelse af FN.

Den tyske udenrigsminister, Heiko Maas, har advaret om, at det må undgås, at i Libyen bliver et nyt Syrien.

Den tyske forbundsregering har forberedt en proces om Libyen i måneder, og det var planen, at den skulle have fundet sted i slutningen af 2019.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det lyder godt, men: De passer ikke på Danmark

Det er så let at stille sig op og sige, at ”jeg passer på Danmark”. Det lyder godt. Man virker handlekraftig. Men når man som Mette Frederiksen er statsminister, har man andre forpligtelser end at gå med de nemme og populære løsninger, som hun gjorde, da hun præsenterede regeringens bud på, hvordan vi forhindrer terrordømte i at planlægge og udføre mere terror, når de er sluppet ud af fængslet. En regeringschef har pligt til at vælge løsninger, der holder sig inden for rammerne af, hvilken type land vi gerne vil være. Og her svigtede Mette Frederiksen. Hun foreslår nemlig, at personer, der har afsonet en dom for terror, kan forbydes at færdes i bestemte områder og have kontakt til bestemte personer i op til ti år. For at undersøge, om de overholder forbuddet, skal politiet have ret til uden dommerkendelse at trænge ind i deres hjem og undersøge deres computere. Det er her, statsministeren glemmer sin forpligtelse over for retsstatens principper. Grundloven siger helt uden dikkedarer i paragraf 72, at både husundersøgelser og undersøgelser af borgernes kommunikation kun kan ske efter en retskendelse. Der står dog også, at man kan lave love, der giver undtagelse fra paragraffen, og det er så dét, regeringen vil gøre. Men det er grundlæggende helt forkert. Regeringens forslag om at øge straffene for terror og terrorrelaterede forbrydelser betragteligt er helt i orden. Det er også rimeligt at udstede forbud om ophold og kommunikation for denne ekstraordinært usympatiske gruppe af forbrydere. Og spark dem endelig ud af landet, når der er lovhjemmel til det. Det må bare aldrig blive andre end en domstol, der gør domstolenes arbejde. Magtens tredeling er et princip, der ikke må fraviges. Hverken politikere eller myndigheder skal afsige domme eller udstede retskendelser. Det skal kun dommere. Det har regeringens normale støtter forstået, men de borgerlige partier sikrer flertallet til endnu et skridt væk fra retsstaten. De skulle skamme sig. De passer ikke på Danmark.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];