Annonce
Sport

Lewandowski udbygger vild målrekord i Bayern-sejr

Sven Hoppe/Ritzau Scanpix
Robert Lewandowski var igen på pletten, da Bayern München lørdag aften tog en vigtig sejr over Dortmund.

Bayern München var altdominerende i lørdagens tyske topbrag mod Borussia Dortmund, som hjemmeholdet vandt med 4-0.

Robert Lewandowski spillede igen en afgørende rolle, da han scorede for ellevte ligakamp på stribe.

Angriberen bragte hjemmeholdet foran med 1-0 i det 17. minut, da den tidligere Dortmund-spiller stensikkert headede et indlæg fra Benjamin Pavard i nettet.

Et kvarter før tid lukkede han også kampen definitivt med sin scoring til 3-0.

Robert Lewandowski har nu scoret i samtlige Bayern Münchens første 11 ligakampe, og dermed udbyggede den polske angriber sin egen rekord for mål i flest ligakampe i træk i Bundesligaen.

Samtidig har Lewandowski også scoret i alle Bayern Münchens fire første Champions League-kampe i denne sæson. Her er det blevet til seks scoringer.

I Bundesligaen har den 31-årige angriber nu scoret 16 mål i 11 kampe.

Bayern München pressede efter scoringen hårdt på og var efter 26 minutter igen tæt på at score med store muligheder til både Serge Gnabry og Robert Lewandowski.

I det 38. minut fik Serge Gnabry bolden i mål, men scoringen blev korrekt annulleret for offside.

Et minut efter pausen var Serge Gnabry dog igen på pletten og gjorde det til 2-0. Målet blev i første omgang igen annulleret for offside, men efter et tjek af VAR fik det alligevel lov at stå.

Siden fulgte Robert Lewandowski op med sit mål til 3-0, og efter små 80 minutter var Dortmund-forsvareren Mats Hummels, der også har en fortid i Bayern München, så uheldig at rette et indlæg af, så det røg i eget mål.

Dermed kunne Bayern München notere sig en sejr på stensikre 4-0, der sender det forsvarende mesterhold op på en tredjeplads i Bundesligaen med 21 point for 11 kampe.

Dortmund er efter nederlaget nummer fem i rækken med 19 point for 11 kampe.

Thomas Delaney og Jacob Bruun Larsen sad begge på bænken i hele opgøret.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tarm

Sutsko giver lighed mellem kønnene i Nepal

Leder

De små snublesten - og det brændende spørgsmål til dig, der skændede gravstenene

Når du læser disse linjer, er jeg på vej mod Berlin. Engang Hitlers heilende nazi-inferno af en by. Senere en delt by, hvor murens iskolde zigzag-ar adskilte familier og venner. I dag en hjertelig og åben by, som - parallelt med alt det sprudlende og sjove - hele tiden minder verden om fortidens grusomheder. Berlin er byen, hvor mange tusinde Stolpersteine, snuble-sten, sætter små messing-mindesmærker i fortovene. Hver eneste sten er et minde over ét af de myrdede ofre for nazisterne. Messingstenene ligger foran de huse, hvor ofrene boede. På dem står der meget lidt og forfærdeligt meget: Et navn. En fødselsdato. En deportationsdato. Stedet for mordet: Auschwitz, Neuengamme, Sachsenhausen eller hvad dødsfabrikkerne ellers hed. Også på andre måder minder Berlin og Tyskland hele tiden sig selv og os andre om det, der aldrig må glemmes og aldrig må gentages. Som i den 19.000 kvadratmeter store 'skov' af betonsøjler, der er rejst tæt ved Brandenburger Tor til minde om de myrdede jøder. Som på Gleis 17 på S-bahnstation Grünewald - perronen, hvorfra nazisterne deporterede deres ofre direkte til udryddelseslejrene. Som i det jødiske museum, hvor arkitektur og udstilling i forening gør den besøgende svimmel og kvalm. Som gennem sporene efter Berlinmuren; spor, som man igen kun ser, hvis man kigger ned på fortovet netop der, hvor zigzag-arret er markeret. Over gadeplan er Øst- og Vestberlin i dag mange steder svære at skelne fra hinanden. Det samme er vi mennesker, når vi kigger ordentligt på hinanden. Er du jøde, asatroende eller grundtvigianer? Buddhist? Missionsk? Muslim? Katolik? Ateist? Hvad du end tror eller ikke tror på; uanset din hudfarve og din herkomst - så er du et menneske. Du skal behandles som ét, ligesom du skal behandle andre som netop det, de er: Mennesker. Tysklands mange 'Denkmahls' holder erindringens sår åbne for de, der tør røre ved dem. Når jeg om lidt går rundt i Berlin, vil jeg som altid kigge ned mod snublestenene i respekt for dem, der blev myrdet. Når jeg ser op igen, ville jeg gerne - ansigt til ansigt - møde ét af de mennesker, der valgte at markere Krystalnatten ved at skænde jødiske gravsten med maling og klistre nazistiske jødestjerner på postkasser. Dybest set har jeg bare ét spørgsmål: Hvorfor?

Skjern

Faster Andelskasse skal sammenlægges med københavnsk pengeinstitut

Annonce