Lesbiske spiser også frikadeller: Mette og Anton håber at udstilling giver et nuanceret indblik i vestjysk homoliv

RINGKØBING: - Prøv at se der: I 1981 blev homoseksualitet fjernet fra listen over sindssygdomme. Jeg var tre år! Længere er det ikke siden.

Man mærker Mette Nørgaards indignation, når man går med hende rundt på den særudstilling, som hun har lavet på Ringkøbing Museum i anledningen af West Coast Pride, der finder sted i august. En udstilling, der fortæller om livet for bøsser, lesbiske og transpersoner i Vestjylland gennem historien. De har altid været der, men det var ikke noget, man talte højt om. Men der er sket noget bare indenfor de seneste 10 år, der har forandret synet på det folk, der indtil for få år siden levede i skjul.

Det er 14-årige Anton Dybdahl Madsen fra Ringkøbing et lysende eksempel på. Han er homoseksuel og fuldstændig åben om det. Han er en del af en ny og rummelig generation, og Anton Dybdahl Madsen føler stor accept i sin omgangskreds, omend han mærker, at ordet bøsse stadig bliver brugt som et skældsord, hvilket han er ked af. Hans moster er homoseksuel, og for hans far kom det nu ikke som den store overraskelse. Faktisk regnede han med det, for helt fra han var lille, var det stiletter og kjoler, der interesserede Anton Dybdahl Madsen, når han besøgte sin mormor.

Mette Nørgaard er imponeret over Anton Dybdahl Madsens selvindsigt. Hun var selv over 30, da hun sprang ud som lesbisk, og første gang hun hørte om homoseksualitet, var dengang Queen-forsangeren Freddie Mercury døde af AIDS i 1991. Det viser lidt om den forandring, der er sket på kun tre årtier- men det er der også noget andet, der gør på udstillingen. Noget som fortæller om, hvordan synet på homoseksuelle i nogle kredse var for ikke så mange år siden.

Vi skal tilbage til 1989. AIDS er en sygdom, som skræmmer befolkningen, mens den spredes blandt mange homoseksuelle. Tilmed kommer loven om registreret partnerskab samme år. I Skjern skriver den indremissionske Emmy Fomsgaard et læserbrev som bringes i Dagbladet, hvor hun skriver homosex er den ækleste form for hor, og ”Er en homofil ikke en slags tyv? Stjæler han ikke sin næstes ære, og måske hans liv, ved at udnytte ham og måske påføre ham AIDS?". Emmy Fomsgaard bliver politianmeldt. Sagen ender i byretten og senere i landsretten, hvor hun begge steder bliver frikendt.

Læserbrevet hænger nu i forstørret udgave på museet. Mette Nørgaard sørgede for at hænge nogle regnbueflag op ved siden af læserbrevet, for at skabe en slags balance, for hun bliver inderst inde vred, når hun læser, at hun som lesbisk skulle være en tyv og være ækel.

Anton Dybdahl Madsen trækker mere på skulderen over det 32 år gamle læserbrev.

- Det er da lidt sjovt. Nu er jeg selv ateist, men det jeg får en klump i halsen over, er at religionen bliver brugt til at presse en mening ned over hovedet på folk med. Men de personer der gør det, vil ikke selv have presset LGBT ned over deres hoveder, konstaterer han.

Mette Nørgaards ide med udstillingen handler netop om at give nuanceret indblik i en verden, som mange især ældre vestjyder ikke er fortrolige med. Et museum er et sted, de er vant til at komme, og hendes håb er også, at hvis de mærker uretfærdigheden, når de eksempelvis ser læserbrevet, vil det appellere til deres accept og beskytterånd, hvilket hun håber vil komme LGBT-personer til gavn.

Og det giver en anden og virkelighedsnær forståelse at stå med en binder, som transkønnede bruger til at stramme deres bryster ind med, og mærke, hvor stram og ubehagelig sådan en er for kroppen. Men det handler også om at forstå, at livet i regnbuefarver kan være noget så jævnt og almindeligt. På udstillingen møder man også fortællinger fra hverdagstilværelsen som homoseksuel i Vestjylland.

- Jeg mødte engang en lesbisk, der sagde: Vi spiser jo også frikadeller, fortæller Mette Nørgaard.

Hun bor sammen med sin datter i Tarm. Hun har de sødeste naboer, som i øvrigt er missionske, og så arbejder hun som leder på Hemmet Plejehjem. Så almindeligt og vestjysk som det overhovedet kan blive.

- Folk er ofte overrasket over at jeg er homoseksuel. Så tænker jeg bare: Tror I, jeg er sprøjtet ind i glitter, eller hva´, griner Mette Nørgaard.

Men der er noget om det. For når folk ser pride-optog i fjernsynet, så kan det nemt gå lidt for meget fjerboa, pailletter og Melodi Grand Prix i det. Under EM var der meget debat om regnbueflaget. I Mette Nørgaards homoseksuelle hjerte gør det ondt, at der ikke var plads til det, men på den anden side mener hun heller ikke, at man skal blande politik og fodbold sammen. Og apropos politik, så blev hun glad, da det ved konstitueringen efter byrådsvalget for fire år siden blev et tema, at alle skulle kunne vies af borgmesteren på rådhuset. Men det handler om en balance, som går begge veje.

- Der er nok nogle, der kommer til at udstille sig selv, og det tror jeg ikke gavner os som homoseksuelle. Jeg gider heller ikke at se på folk, der står og snaver på hinanden nede i Netto, uanset om de er homoseksuelle eller heteroseksuelle, for man ved ikke hvor man skal kigge hen, når de gør det, forklarer Mette Nørgaard.

Når alt kommer til alt, så handler det om hverdagen, og Anton Dybdahl Madsen håber, at udstillingen kan give mere accept af livet som homoseksuel.

- Jo mere accepteret og normalt, det bliver at være homoseksuel, jo mere kan det være, at folk dropper at have noget imod det, siger Anton Dybdahl Madsen.

Mandag fremgik det af Dagbladets artikel om LGBT-udstillingen på Ringkøbing Museum, at udstillingen skulle videre til museet KØN i Aarhus, hvilket Dagbladet havde fået oplyst. Det er dog ikke korrekt. Museumsdirektør Mette Bjerrum Jensen fortæller til Dagbladet, at der ikke er en aftale med KØN, men at man har et ønske om at den kan bruges på andre museer.