Annonce
Erhverv

Lemvig er nordvestjysk duks: Her vælger flest unge en erhvervsuddannelse

18-årige Magnus Agergaard fra Nørlem er tømrerlærling og en af de knap 28 procent af unge fra Lemvig Kommune, som går i lære efter folkeskolen. Foto: Thomas Maxe
Erhvervsliv, forældre og gode kammerater med en sund arbejdsmoral er vejen til at få unge i gang med en erhvervsuddannelse, lyder det fra uddannelsesledere.
Annonce

ELEMVIG/HOLSTEBRO: Alle veje fører til Rom, lyder et gammelt ordsprog.

Det må have været Lemvig-forstaden Rom, der er tænkt på, for noget tyder på, at Lemvig Kommune har fundet den gyldne vej – i hvert fald vejen til at få de unge til at vælge en erhvervsuddannelse.

Ifølge en opgørelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har 27,7 procent af de unge i Lemvig Kommune valgt en erhvervsuddannelse efter at have afsluttet grundskolen. Det er bedre end det politiske mål om, at mindst 25 procent skal vælge den vej – og meget bedre end landsgennemsnittet på blot 20 procent.

I nabokommunerne Struer og Holstebro er det henholdsvis 25,6 og 18,7 procent af de unge, der vælger en erhvervsuddannelse.

- Vi yder den samme vejledning og service i de tre nordvestjyske kommuner, men vi får tre forskellige resultater, konstaterer Hanne Paustian Tind, leder af UU Nordvestjylland, der rådgiver unge om ungdomsuddannelser.

Annonce

Stolthed i kedeldragt

Hun er dog ikke i tvivl om, hvad der har fået Lemvig Kommune til at skille sig positivt ud i statistikken:

- Der er en stærk erhvervskultur i hele Lemvig Kommune. Det ligger i områdets dna, hvor mange af virksomheder er ejet af lokale kræfter. Områdets særkende er, at man er driftig, og her bærer man sin kedeldragt med stolthed, lyder analysen fra Hanne Paustian Tind.


Du kan måske blive reddet af Gud eller æ’ haw, men du er altså også nødt til at gøre noget selv! Og selv om du er en ”puller-røv”, så skal vi nok finde noget til dig.

UU-leder Hanne Paustian Tind om den særlige kultur på Lemvig-kanten


Hun påpeger, at den gode søgning til erhvervsuddannelser ikke sker på bekostning af gymnasier og handelsskoler.

- Der er generelt en meget høj uddannelsesfrekvens i Lemvig Kommune. Der har man altid været bevidst om, at du måske nok kan blive reddet af Gud eller æ’ haw, men du er altså også nødt til at gøre noget selv! Og selv om du er en ”puller-røv”, så skal vi nok finde noget til dig, siger Hanne Paustian Lind og fortsætter:

- Det ligger dybt i kulturen, at det ikke går bare at ligge hjemme på sofaen. Derfor ser vi også en høj erhvervsfrekvens og en meget høj beskæftigelsesfrekvens.

Annonce

Et kærligt puf

Dermed er både familie, venner og skolen med til at give de unge et kærligt puf i retning af uddannelse og job. Men det er i høj grad også virksomhederne, som fortjener stor ros.

- I Lemvig, Thyborøn, Harboøre og de andre lokalsamfund tager man gerne både de unge, der klarer sig godt, ind som lærlinge - men man er også flink til at tage dem, der er lidt skæve eksistenser, og som måske har nogle særlige behov. Virksomhederne sætter en ære i at lære de unge op, og hvis de ikke selv kan bruge dem bagefter, så kan nabovirksomheden sikkert. Så man føler også et fælles ansvar for at sikre faglært arbejdskraft, siger Hanne Paustian Tind.

Afgangselever fra grundskoler som vælger erhvervsuddannelse

  • Ikast-Brande: 29,8 procent
  • Lemvig: 27,7 procent
  • Skive: 27,4 procent
  • Struer: 25,6 procent
  • Ringkøbing-Skjern: 24,4 procent
  • Herning: 22,2 procent
  • Holstebro: 18,7 procent

Mange af de unge lemvigere tager til Holstebro for at gå på en erhvervsskole. På UCH – Uddannelsescenter Holstebro er Kirsten Skov Bertelsen udviklingschef, og hun har også bemærket, at erhvervslivet i Lemvig er flinke til at tage elever.

- Der er en historisk tradition for at drive selvstændig virksomhed på Lemvig-egnen, og for mange unge er det naturligt at gå i lære efter 10. klasse. Og så står virksomhederne med åbne arme, siger hun.

UCH gør nu også en stor indsats for at gøre sig lækker over for de unge med skills-dage for 8. klasserne, besøg på folkeskoler, hvor unge lærlinge fortæller de unge om det gode liv som lærling.

Annonce

Mor foretrækker hue

Men den største barriere er stadig de unges forældre.

- Mor og far siger til de unge, at det er bedre at tage en gymnasial uddannelse. Og så kigger de unge jo også på, hvad kammeraterne gør. Men når de så har taget valget og kommer her på skolen, så er det godt at se, hvordan de trives med at kombinere praktik og teori i værkstederne: Tømrereleverne får arbejdsbukserne på, og så er det, som om de vokser en halv meter. Det bliver en stor del af deres identitet, fortæller Kirsten Skov Bertelsen.

Sammen med UU-vejlederne gør hun en del for at gøre de unge og deres forældre opmærksom på, at en erhvervsuddannelse sagtens kan være boglig også, for eksempel EUX, som kombinerer studentereksamen med en faguddannelse.

- EUX-uddannelsen er i fremgang, blandt andet fordi det giver de unge et studiemiljø på skolen, som de nogle gange savner på de kortere ophold på de andre erhvervsuddannelser. EUX’erne er dygtige og meget eftertragtede, siger Kirsten Skov Bertelsen og tilføjer, at hun også flere gange er blevet kontaktet af arbejdsgivere, som spørger efter studenter, som kunne tænke sig at gå i lære på en erhvervsuddannelse.

Hos UU-vejledningen er man også glad for EUX, men minder også om, at det er en krævende og noget lektietung uddannelse med mange afleveringsopgaver.

- Der er ikke længere noget, der hedder, at man ”bare” kan tage en erhvervsuddannelse. Alle uddannelserne stiller krav til eleverne. Og man skal også huske, at alle erhvervsuddannelser giver adgang til at læse videre, siger Hanne Paustian Tind.

Dermed understreger hun, at det ikke behøver være et valg mellem et svendebrev eller en bolig eksamen. Det kan sagtens være både-og.

Og når vi nu indledte med at sige, at ”alle veje fører til Rom”, så er det vel passende at afslutte med et tip: Entreprenørvirksomheden IBG i Rom er en af de mange virksomheder i Lemvig Kommune, der gerne vil modtage ansøgninger fra kommende lærlinge.

Erhvervsuddannelser

  • Det tager typisk cirka fire år at gennemføre en erhvervsuddannelse. Hvis man har en anden uddannelse og/eller er fyldt 25 år, kan man på nogle uddannelser få merit og gøre uddannelsen kortere.
  • Mange begynder med et grundforløb på en teknisk skole, mens andre starter med praktik i en virksomhed (”mesterlære”). Uddannelsen veksler mellem skole og praktik.
  • Der findes mange gode videoer på Youtube og på erhvervsskolernes hjemmesider, hvor unge fortæller om deres fag og dagligdagen på skolen. Søg for eksempel på ”erhvervsuddannelse” på Youtube for inspiration.
  • Det er en rigtig god idé at tale med en vejleder, inden man begynder på en uddannelse. Unge i Holstebro, Struer og Lemvig kan finde en vejleder på www.uuNordvestjylland.dk, mens unge i Ringkøbing-Skjern kan finde vejlederen på www.uu.rksk.dk.
  • Erhvervsskolerne forsøger så vidt muligt at afvikle åbent hus eller tilbyder besøg efter aftale. Se mere på www.ucholstebro.dk, www.ucrs.dk og www.lemvig-gym.dk.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Tarm

Ungersvende ville slå på hinanden

Ringkøbing-Skjern

Mandagens coronatal: 497 nye smittede - tre af dem bor i Ringkøbing-Skjern

Annonce