Annonce
Indland

Lektor om vælgererklæringer: Danmark har allerede skrappe krav

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Flere politikere advokerer for, at det skal være sværere for partier at stille op til Folketinget.

Selv om flere fremtrædende nuværende og tidligere medlemmer af Folketinget slår til lyd for, at det er blevet for let at komme på stemmesedlen, så har Danmark i forvejen meget skrappe krav.

Det fortæller Carina Saxlund Bischoff, lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet (RUC).

Hun afsluttede i 2012 sin ph.d., hvor hun sammenlignede vestlige demokratiers krav til partier ved opstilling til parlamentsvalg.

- Den viste, at Danmark havde det højeste krav i Europa til, hvor mange vælgererklæringer et parti skulle indsamle per indbygger, siger hun.

Carina Saxlund Bischoff forklarer, at det eksempelvis kræver væsentligt færre vælgererklæringer at stille op til Stortinget i Norge end at stille op til Folketinget i Danmark.

I Norge har man mulighed for at stille op som et parti i hele landet - eller som en liste i en enkelt storkreds. I sidstnævnte tilfælde kræver det blot 500 vælgererklæringer at blive opstillingsberettiget.

Men så er listen også kun at finde på stemmesedlerne i én storkreds.

- Til gengæld er spærregrænsen lav i Danmark. I Norge og Sverige skal du for eksempel have fire procent af stemmerne for at komme ind i parlamentet, siger Carina Saxlund Bischoff.

Hun tager forbehold for, at der siden 2012 kan være lande, der har ændret deres krav, men påpeger, at den slags lovgivning meget sjældent ændres.

Til DR fortæller den norske valgforsker Bent Aardal, at et parti skal indsamle 1500 vælgererklæringer for at blive registreret i hele Norge.

De fremtrædende politikere, der ønsker at gøre det sværere for partier at stille op til Folketinget, er blandt andre Bertel Haarder (V), Mogens Lykketoft (S) og Holger K. Nielsen (SF).

Efter at partierne har fået mulighed for at indsamle vælgererklæringerne digitalt, er det blevet for let, lyder det.

Partierne Stram Kurs, Nye Borgerlige, Kristendemokraterne og Partiet Klaus Riskær Pedersen var på stemmesedlen ved det netop overståede folketingsvalg uden i forvejen at have plads i Folketingssalen.

Kun Nye Borgerlige kom over spærregrænsen på to procent.

Der er dog ikke grundlag for at konkludere, at valget bar præg af, at det var for let at stille op, mener Carina Saxlund Bischoff.

- Man kan se på de partier, der har stillet op, at de faktisk har fået stemmer, der nogenlunde svarer til de vælgererklæringer, som de havde indsamlet.

- Så systemet virker. Vi har ikke fået en masse opstillingsberettigede partier, som ikke har fået stemmer, og dermed er valget foregået helt efter ånden i vores valglovgivning, siger lektoren.

Heller ikke professor i statskundskab ved Aarhus Universitet Jørgen Elklit, køber præmissen om, at det er blevet for let for partierne.

- Jeg synes, det er en mærkelig reaktion (fra politikerne, red.). Vi har haft adskillige tilfælde, hvor der har været opstillet lige så mange eller flere partier til et folketingsvalg, siger Jørgen Elklit, der blandt rådgiver Indenrigsministeriet og Folketinget om valgspørgsmål.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Vil Socialdemokratiet skabe et Danmark i ubalance?

Læserbrev: Det glæder mig, at Socialdemokratiet efter massivt pres fra befolkningen og samtlige af folketingets partier har droppet planerne om at skære millioner i støtten til landets fri- og privatskoler. Det betyder, at ni skoler i Midtjylland kan ånde lettet op – for de planlagte besparelser ville have tvunget dem til at lukke og slukke. At det ikke sker, er en kæmpe gevinst for de små sogne, som er dybt afhængige af skolernes overlevelse. Desværre er Socialdemokratiets ambitioner om at skade landdistrikterne ikke lagt helt i graven. Det gælder flere centrale områder, hvor Venstre har kæmpet for et Danmark i bedre balance. En af disse er bredbåndsdækningen. For selvom, at Danmark er en af de mest digitaliserede samfund i verden, kan udviklingen ikke mærkes i alle dele af landet. Venstre arbejder derfor hårdt for en tidssvarende og tilgængelig digital infrastruktur i hele Danmark. Med vores ambitiøse bredbåndspulje har vi fra 2016-2018 givet tilskud til hurtigere internet til mere end 12.000 danske adresser – heraf 2.070 i Midtjylland. Målet var de tyndt befolkede områder, hvorfor det var helt naturligt at over 98 pct. af adresserne var i landzoner, sidst bredbåndspuljen blev uddelt. Disse initiativer var strengt nødvendige, da vi overtog regeringsmagten i 2015, hvor den afgåede socialdemokratiske regering havde overset området. Det samme gør sig gældende nu, hvor den nye socialdemokratiske regering ikke viderefører vores succesfulde bredbåndspulje i deres finanslovsforslag for 2020. Det bekymrer mig oprigtigt. For det er ikke rimeligt, at nogle danskere har begrænset adgang til eksempelvis kontakt med det offentlige eller en arbejdsdag hjemmefra. Ej heller skal forældre i landdistrikterne have flakkende internetforbindelse, når de logger på skolernes kommunikationsplatform Aula. Torsdag indkaldte Venstre Klima- Energi- og Forsyningsministeren Dan Jørgensen til samråd for at høre, hvordan ministeren vil sikre bedre bredbåndsdækning i alle dele af landet. Ministeren blev irriteret over, at vi kigger ham over skulderen. Men det er vi jo nødt til. For tænk sig, hvad der kunne være sket, hvis vi ikke havde kigget Børne- og undervisningsministeren over skulderen i debatten om friskolerne. Der tegner sig et mønster i Socialdemokratiets politik, som desværre ikke stopper ved friskolerne og bredbåndsdækningen. Venstre har gennemført en fødevare- og landbrugspakke, som udover at sikre landbruget gode rammevilkår, øger væksten og arbejdspladserne. Jeg er stolt af dansk landbrug, som er et af de mest klima- og miljøeffektive i EU, og jeg ved, at vi kan blive endnu bedre. Det skal vi arbejde sammen for at sikre. Men det er ikke den rigtige løsning at tilbagerulle fødevare- og landbrugspakken, som flere af regeringens støttepartier peger på. Strengere regulering vil tvinge produktionen til udlandet og i sidste ende ikke gøre noget godt for hverken klimaet eller de jobs i fødevareindustrien. Det undrer mig, hvis Socialdemokratiet vil ændre Venstres fødevare- og landbrugspakke, og dermed risikere danske arbejdspladser i landdistrikterne. God infrastruktur gør ligeledes livet lettere for borgerne i landdistrikterne. Det kan være hæmmende for både vækst og velfærd, når kollegerne eller mor og far er fastlåst i trafikken. Derfor prioriterede Venstre at investere i flere og bedre veje, da vi sidst sad i regering. Vi afsatte penge til at lukke motorvejshullerne om Herning og udvide både rute 15 til Ringkøbing og rute 34 til Skive. Det ærgrer mig, at Socialdemokratiet har sat området helt på standby. Samtidigt prioriteres flere dyre jernbaneprojekter, som man langt fra får glæde af i alle dele af landet. På denne baggrund bliver vi nødt til at spørge: Hvad har Socialdemokratiet tænkt sig at gøre for at forhindre et Danmark i ubalance?

Skjern For abonnenter

Sammenlægning af andelskasser: Faster Andelskasse beholder styrkeforholdet - og har tjekket bøgerne efter

Skjern

Faster Andelskasse skal sammenlægges med københavnsk pengeinstitut

Annonce