Debat

Lejere forskelsbehandles unødigt hårdt

Christen Sørensen

Mens skatterabatten fastholdes for ejere, der beholder deres bolig, aftrappes skatterabatten for lejere. Denne negative og unødvendige forskelsbehandling af lejere vil blive en følge af boligbeskatningsaftalen fra 2017, når denne træder i kraft fra 2021. Alle ejendomme vil for 2021 få to officielle vurderinger: én efter de hidtil gældende regler med skattestop osv. og en efter den vurdering, som et nyt ejendomsvurderingssystem skal beregne. For 2021 vil der i tilknytning hertil blive beregnet ejendomsværdiskat og grundskyld efter begge vurderinger. Såfremt ejendomsskatterne efter det nye system bliver ansat højere end efter de hidtil gældende regler, vil der for 2021 blive givet en skatterabat, så hverken grundskyld eller ejendomsværdiskat bliver højere end efter de hidtil gældende regler. Såfremt ejendomsskatterne efter det nye system bliver lavere, vil disse lavere skatter også blive de pålignede skatter. Efter 2021 er det kun vurderinger fra det nye system, der skal anvendes. Mens den for 2021 beregnede skatterabat for ejere videreføres uændret efter 2021, hvis boligen bibeholdes, vil skatterabatten for lejere blive påbegyndt afviklet fra 2022. Der er dog sat grænser for, hvor meget grundskylden kan stige fra år til år. Stigningen kan højst udgøre fem pct. af grundskylden uden skatterabat for det pågældende år. Dette kaldes i boligbeskatningsaftalen for den moderniserede stigningsbegrænsningsregel – et rigtigt spindoktorudtryk!

Baggrunden for, at der er valgt forskellige modeller, er tilsyneladende, at der er taget udgangspunkt i det personlige ejerboligsegment, hvor ejerperioden er opad begrænset af ejerpersonernes levetid, og hvor det kan være naturligt, at skatterabatten ophører ved ejerskifte. Lejeboliger, som i boligbeskatningsaftalen betegnes erhvervsejendomme, har derimod ikke en opad begrænset ejerperiode, idet lejeboliger fortrinsvist ejes af aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsboligselskaber, almennyttige boligselskaber m.v. Det udtrykkes lidt kryptisk således i boligbeskatningsaftalen: ”Skatterabatten udfases over tid, da erhvervsejendomme meget sjældent handles uden for portefølje. Derfor bortfalder skatterabatten for erhvervsejendomme ikke ved evt. salg.”

Erhvervsejendomme omfatter i boligbeskatningsaftalen såvel ejendomme uden boliger samt ejendomme med boliger. Men for boligdelen af erhvervsejendomme havde det hverken været en nødvendig eller hensigtsmæssig følgeslutning, at udfasningsmodellen skulle afvige fra udfasningsmodellen for ejerboliger. Udfasningen af skatterabatten kunne følge helt samme retningslinjer for personlige lejere som for personer med ejerboliger ved at mindske reduktionen i grundskylden på erhvervsejendomme svarende til skatterabatten for de boliglejemål, som der fra og med 2021 fraflyttes fra. Lejere skifter bolig, når de flytter. Det gør ejere også, samtidig med at den hidtidige boligejendom typisk sælges. Den moderniserede stigningsbegrænsningsregel kunne således begrænses til kun at anvendes for erhvervslejemål.

Boligbeskatningsaftalen blev indgået uden at offentligheden - via betænkninger eller på anden måde - blev inddraget i diskussioner om udformningen af denne aftale. Det har måske øget muligheden for en politisk aftale. Hvis dette er acceptabelt, burde det også være acceptabelt med ikke blot efterfølgende kritik, men også - såfremt kritikken er væsentligt - at aftalen justeres. Og det er ikke blot urimeligt, at der er anvendt forskellige udfasningsmodeller for skatterabatten for hhv. ejerboliger og lejeboliger. Forskellen er også udtryk for dårligt håndværk, da den som anført let kunne være undgået.

Boligbeskatningsaftalen viser tillige, hvor kompliceret og omkostningsfyldt det kan være at måtte omgøre en i beslutningssituationen politisk populistisk beslutning, som skattestoppet for ejendomsværdiskat var udtryk for. Men omgørelse var nødvendig, men blev desværre også forbundet med unødvendige svagheder. Om ikke andet så bør dette kunne bidrage til, at populistiske forslag, der i beslutningssituationen kan nyde stor tilslutning, fremover mødes med større modstand og derved forhindres.

0/0
Klumme

Ugens Prædiken: Påskemorgen er som en håbets hilsen fra Guds fremtid

Klumme

Martine om at blive gammel: Måske er det andet end medicin og ømme muskler?

Klumme

Ugens Prædiken: Mere kærlighed, end vi fatter og forstår

Klumme

Kommer du til årets grundlovsfest?

Leder For abonnenter

Terroristerne vil aldrig vinde: Vores værdier er de stærkeste

Vi har skrevet denne leder før, men vi gør det igen. Vi skriver den, hver gang feje terrorister har ramt os som nu i påsken i Sri Lanka. Vi skriver den, fordi det er nødvendigt. Og vi skriver den for at fortælle dem, at de aldrig kommer til at vinde. Vi er nemlig de stærkeste. Vi fyldes med afsky og vrede, hver gang det sker. At selvmordere sprænger sig selv og uskyldige ofre til døde i kirker og hoteller i Colombo går over vores forstand. Vi bliver bange for, at det kan ske for os eller vores nærmeste. Al vores sympati og medfølelse samler sig om dem, der blev ramt. Vi som danskere føler selvfølgelig i særlig grad med Bestseller-ejeren Anders Holch Povlsens familie, hvis børn var de tre danske ofre. Vi er i følelsesmæssigt stormvejr, ellers ville vi jo ikke være mennesker. Når stormen lægger sig, er det afgørende, at vi husker, hvem der har retten på sin side. Det har vi. Terroristerne tror på drab af uskyldige og tilfældige som middel til opnå den verdensorden, de ønsker. Langt den største del af terrorangreb verden over udføres af islamistiske fundamentalister, men der er også kristne gerningsmænd, som det var tilfældet på Utøya i 2011 og i Christchurch på New Zealand i marts i år. Uanset deres tro og motiver er deres værdier de modsatte af vores. Vi tror på demokrati og samtale som middel til at løse problemer. Vi tror på enhvers ret til at ytre sin mening. Vi tror på friheden til at vælge og udleve sin religion. Vi tror på minoriteters ret til at blive respekteret. Vi tror på lov og orden hånd i hånd med retssikkerhed for den enkelte. Det er vores værdier. De er de rigtige. Derfor er vi de stærkeste, og derfor vil vi vinde i det lange løb, hvis vi står fast på vores grundholdninger. Dem må vi ikke give køb på, fordi vi bliver bange. Det er præcis, hvad terroristerne ønsker. At vi af frygt for dem begynder at skære hjørner af vores frihed og tillid. Derfor skriver vi denne leder igen og er indstillede på, at det desværre nok ikke bliver sidste gang.

Klumme

Amagerpigens tak til Bork Havn Efterskole: I var vinden under mine vinger