Debat

Lejere forskelsbehandles unødigt hårdt

Christen Sørensen

Mens skatterabatten fastholdes for ejere, der beholder deres bolig, aftrappes skatterabatten for lejere. Denne negative og unødvendige forskelsbehandling af lejere vil blive en følge af boligbeskatningsaftalen fra 2017, når denne træder i kraft fra 2021. Alle ejendomme vil for 2021 få to officielle vurderinger: én efter de hidtil gældende regler med skattestop osv. og en efter den vurdering, som et nyt ejendomsvurderingssystem skal beregne. For 2021 vil der i tilknytning hertil blive beregnet ejendomsværdiskat og grundskyld efter begge vurderinger. Såfremt ejendomsskatterne efter det nye system bliver ansat højere end efter de hidtil gældende regler, vil der for 2021 blive givet en skatterabat, så hverken grundskyld eller ejendomsværdiskat bliver højere end efter de hidtil gældende regler. Såfremt ejendomsskatterne efter det nye system bliver lavere, vil disse lavere skatter også blive de pålignede skatter. Efter 2021 er det kun vurderinger fra det nye system, der skal anvendes. Mens den for 2021 beregnede skatterabat for ejere videreføres uændret efter 2021, hvis boligen bibeholdes, vil skatterabatten for lejere blive påbegyndt afviklet fra 2022. Der er dog sat grænser for, hvor meget grundskylden kan stige fra år til år. Stigningen kan højst udgøre fem pct. af grundskylden uden skatterabat for det pågældende år. Dette kaldes i boligbeskatningsaftalen for den moderniserede stigningsbegrænsningsregel – et rigtigt spindoktorudtryk!

Baggrunden for, at der er valgt forskellige modeller, er tilsyneladende, at der er taget udgangspunkt i det personlige ejerboligsegment, hvor ejerperioden er opad begrænset af ejerpersonernes levetid, og hvor det kan være naturligt, at skatterabatten ophører ved ejerskifte. Lejeboliger, som i boligbeskatningsaftalen betegnes erhvervsejendomme, har derimod ikke en opad begrænset ejerperiode, idet lejeboliger fortrinsvist ejes af aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsboligselskaber, almennyttige boligselskaber m.v. Det udtrykkes lidt kryptisk således i boligbeskatningsaftalen: ”Skatterabatten udfases over tid, da erhvervsejendomme meget sjældent handles uden for portefølje. Derfor bortfalder skatterabatten for erhvervsejendomme ikke ved evt. salg.”

Erhvervsejendomme omfatter i boligbeskatningsaftalen såvel ejendomme uden boliger samt ejendomme med boliger. Men for boligdelen af erhvervsejendomme havde det hverken været en nødvendig eller hensigtsmæssig følgeslutning, at udfasningsmodellen skulle afvige fra udfasningsmodellen for ejerboliger. Udfasningen af skatterabatten kunne følge helt samme retningslinjer for personlige lejere som for personer med ejerboliger ved at mindske reduktionen i grundskylden på erhvervsejendomme svarende til skatterabatten for de boliglejemål, som der fra og med 2021 fraflyttes fra. Lejere skifter bolig, når de flytter. Det gør ejere også, samtidig med at den hidtidige boligejendom typisk sælges. Den moderniserede stigningsbegrænsningsregel kunne således begrænses til kun at anvendes for erhvervslejemål.

Boligbeskatningsaftalen blev indgået uden at offentligheden - via betænkninger eller på anden måde - blev inddraget i diskussioner om udformningen af denne aftale. Det har måske øget muligheden for en politisk aftale. Hvis dette er acceptabelt, burde det også være acceptabelt med ikke blot efterfølgende kritik, men også - såfremt kritikken er væsentligt - at aftalen justeres. Og det er ikke blot urimeligt, at der er anvendt forskellige udfasningsmodeller for skatterabatten for hhv. ejerboliger og lejeboliger. Forskellen er også udtryk for dårligt håndværk, da den som anført let kunne være undgået.

Boligbeskatningsaftalen viser tillige, hvor kompliceret og omkostningsfyldt det kan være at måtte omgøre en i beslutningssituationen politisk populistisk beslutning, som skattestoppet for ejendomsværdiskat var udtryk for. Men omgørelse var nødvendig, men blev desværre også forbundet med unødvendige svagheder. Om ikke andet så bør dette kunne bidrage til, at populistiske forslag, der i beslutningssituationen kan nyde stor tilslutning, fremover mødes med større modstand og derved forhindres.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Hvide Sande

Fanø har taget principiel kamp: Nu fjernes forlist Hvide Sande-kutter i 11. time

Skjern

Forbudt med slag og spark: Ny judoklub slår dørene op i Skjern

Leder For abonnenter

Hilde-sagen: Skal kun de stærke have chancen for at vinde?

Vestjylland For abonnenter

Ormefiskeriet i Varde Å vil formentlig blive begrænset

Vestjylland For abonnenter

Varmen og orm er værre end antallet af genudsættelser af vardelaks

Leder For abonnenter

Det mener Dagbladet: Lyt til 'praksis-partisanens' gode råd

Praksis-partisan. Sådan kalder Peder Sørensen sig selv. Han har gennem 11 år været leder af Produktionsskolen i Skjern og ved derfor af erfaring, at en praktisk tilgang til liv og læring virker bedre end alverdens bøger. I hvert fald for de elever, som er kommet på netop den skole, fordi de af den ene eller den anden grund er løbet sur i det almindelige skolesystem. Mange af dem har ikke verdens bedste oplevelser med sig i skoletasken, og før de kan blive klar til igen at binde an med bøger og teori, skal de lære at tro på sig selv. Det sker ifølge Peder Sørensen bedst gennem netop praktisk arbejde. Det er i der, langt hovedparten af eleverne har deres styrke, og det er derfor her, der er en basis, man kan bygge en selvtillid op på. At det virker, viser de tørre tal fra skolen i Skjern: 70 procent af eleverne er kommet videre i uddannelse eller arbejde. Med andre ord masser af solstrålehistorier om mennesker, der blev grebet, efter at de var snublet i starten, og som lærte at stå på egne ben. Men nu er det slut: Skolens seneste afgangshold blev også det sidste. Landets produktionsskoler lukker nemlig med udgangen af juli og bliver i stedet til FGU'er - Forberedende Grunduddannelse, der også skal hjælpe eleverne videre til uddannelse eller arbejde. På FGU kommer eleverne ind på ét af tre spor: Et, hvor de kan forbedre sig i boglige fag, et andet til de unge, der kan lide praktisk arbejde, men som også gerne vil forbedre sig i dansk og matematik, og endelig et tredje spor, hvor de unge er i virksomhedspraktik det meste af tiden og resten af tiden i skolepraktik med undervisning i fag, der er relevante for praktikken. Forhåbentlig vil den nye uddannelse vise sig lige så effektiv til at hjælpe ikke mindst de skrøbelige blandt eleverne videre, som Produktionsskolen var. Det er som bekendt ligegyldigt, hvilken farve katten har og hvad den hedder - bare den kan fange mus. Men det vil være klogt at lytte til erfaringerne fra 'praksis-partisaner' som Peder Sørensen. For hvis man vil skabe nye solstrålehistorier, er det afgørende at have fokus på hver enkelt elevs muligheder. Først når de tror på sig selv, kan de være de klar til de boglige fag. Det lyder både enkelt og indlysende.

112

Dåsekaster i BMW fik kolde fødder: Meldte sig selv til politiet

Vestjylland For abonnenter

Leo fra Vemb blev 80 år: - Han var en klippe

Tarm

Har du skjulte skatte? Så vil TV2 Fri gerne se dig til Markedsdage i Tarm

Skjern

Flere vil i de ukendtes grav - kirkegård åbner ny afdeling med anonyme grave

Annonce