Annonce
Ringkøbing-Skjern

Se kortet: - Ledningen kommer lige hen over gylletanken – og mors hus ryger nok

Tirsag har Energinet offentliggjort linjeføringen for den kommende Vestkystforbindelse fra Idomlund og til grænsen.
Energinet har tirsdag morgen offentliggjort linjeføringen for strømforbindelsen, der skal gå vest om Videbæk.

Videbæk: Det er dommens dag for mange familier bosat vest for Videbæk. I dag har Energinet offentliggjort linjeføringen for den kommende Vestkystforbindelse fra Idomlund og til grænsen.

På kortet ses, at Energinet vil skåne den følsomme natur omkring Skjern Å og anlægge jordkabler. Men ellers vil der i resten af kommunen blive etableret højspændingsledninger, der skal monteres på 35 meter høje og 35 meter brede master, der vil blive placeret med 335 meters mellemrum.

Beboerne i Vester Herborg har protesteret voldsomt mod etableringen af strømforbindelsen, og nogle beboere vil blive ramt direkte.

Landmand H.C. Vad på Adelvej 2 får ledningen lige hen over sin gylletank.

- Den kommer tæt på, men det var vi advaret om. Jeg er træt af det, men vi må erkende, at det er et stort apparat, vi er oppe imod, der ikke tager imod sund fornuft eller vise ord fra forskere. Vi er trætte af det, men ledningerne kommer et par hundrede meter fra beboelsen, så en eller anden form for erstatning, eller rettere sagt lommepenge, vil vi få. Det er forbandet svært at vurdere, men det er jo mastodontmaster.

Lige syd for H.C. Vads gård bor hans mor.

- Mors hus kommer til at ligge meget tæt på ledningen, så det ryger nok, siger H.C. Vad, der forventer, at huset bliver overtaget af Energinet.

Ejendomme, der ligger mindre end 80 meter fra højspændingsledningerne, vil blive tilbudt købt af Energinet. Ejendomme, der ligger mellem 80 og 280 meter væk vil få en erstatning, mens der ikke er noget til ejendomme længere væk.

Ledningen kommer ifølge kortet til at løbe lige hen over huset på Gl. Landevej 10. Der er tale om et nybygget hus fra 2017, ejet af Jane og Nikolaj Haarh Nielsen.

- Jeg ved slet ingenting endnu. Jeg har forsøgt at ringe derind. Andre er blevet ringet op i sidste uge og er blevet advaret, men vi har intet hørt, heller ikke pr. brev. Det skal vi da have en snak med dem om. Jeg håber da, de tilbyder at købe huset, siger Jane Haarh Nielsen.

Længere mod vest på Gl. Landevej går familien Holmgaards ejendom fri.

- Det har været en lang proces og under al kritik at vi har skulle sidde i så lang en venteposition. Uvisheden har været træls, siger Nicoline Holmgaard.

Bent K. Søndergaard, talsmand for de protesterende Herborg-borgere, vil ikke selv blive direkte berørt at ledningen – ”bortset fra udsigten mod øst, som ryger”.

- Vi har brugt halvandet år forgæves. Alt er jo klappet og klart. Det er vores oplevelse. Vores modstand har været forgæves. Alt er kørt så langt frem, og gudhjælpemig, om vores energiminister ikke siger, at det vil være åndssvagt at stoppe Viking Link. ’Vi har skrevet under på kontrakter på viking Link’, siger han, og Vestkystforbindelsen skal jo opføres på grund af Viking Link, siger Bent K. Søndergaard.

Han forsikrer, at sagen vil blive fulgt til dørs med indsigelser, men han er ikke optimist.

- Vi har erfaret, at det ikke nytter, men vi må jo se, hvad vi nu kan gøre. Vi bestrider stadig lovligheden i at ekspropriere, fordi det ikke kommer samfundet til gode, men kun strømproducenterne. Vattenfall har et overskud på 10 milliarder årligt. Det er ikke samfundet, siger Bent K. Søndergaard.

Annonce
Som forventet vil Energinet lade elforbindelsen passere Skjern Å som jordkabler, der graves ned. Foto: Energinet

Tager hensyn

Ifølge Energinet byger forslaget til linjeføring på principper og hensyn til natur, fredninger, anden planlægning, fortidsminder, visuelle forhold og de mennesker, som bor i områderne. - Vi har bestræbt os på at lave et forslag, som tager så mange hensyn som muligt. Især har vi lagt vægt på hensyn til de borgere, som bor i områderne, og vi har bestræbt os på at lægge linjeføringen så langt væk fra bymæssig bebyggelse som muligt og forsøgt at minimere påvirkningen af boliger i det åbne land. Der er dog desværre enkelte husstande, som kan få luftledningen særdeles tæt på, hvis det nuværende forslag realiseres. Disse borgere har vi talt med, og vi vil lytte særligt opmærksomt til deres behov og ønsker, siger projektleder Christian Jensen i en pressemeddelelse.

Behov og ønsker

Energinet opfordrer borgerne til at kigge nærmere på forslaget til linjeføring og sende deres bemærkninger inden den 21. oktober.

- For at vi kan tage mere individuelle hensyn til de berørte borgere, skal vi kende deres behov og ønsker. For eksempel vil vi gerne vide, om der er landmænd med planer om at udvide bedriften, og om der er boligejere, der bor tæt på anlægget, som ønsker at sælge huset. Det giver os mulighed for at justere vores forslag, inden vi sender et endeligt forslag sammen med miljøkonsekvensrapporten til Miljøstyrelsen, der behandler miljøkonsekvenserne af den valgte linjeføring, siger Christian Jensen.

De sorte prikker markerer, hvor højspændingsmasterne skal placeres. Foto: Energinet
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Beklageligt men vigtigt: Danmarks Naturfredningsforening demonstrerer ikke sin magt

Læserbrev: I Dagbladet lørdag den 22. februar bliver Danmarks Naturfredningsforening beskyldt for at demonstrere sin magt af en vred Leif K. Christensen. Til det er der kun at sige, at DN ikke har magt til bestemme noget som helst. Det har myndighederne, og sådan skal det være i en liberal demokratisk retsstat som den danske. DN har derimod som frivillig NGO ret til på lige fod med andre frivillige i civilsamfundet at bidrage til, at borgere og myndigheder sørger for at passe så godt som muligt på miljøet og den natur, som er vores fælles værdier. Men DN bestemmer ikke, om disse værdier bliver beskyttet eller ødelagt. Det er den enkelte borgers, grundejers og myndighedernes ansvar. Hvorfor rette sin vrede mod DN, når problemerne skyldes lovgivning, som Folketinget finder nødvendig, og myndighedernes administration af de givne lovbestemmelser? Hvorfor ikke sætte pris på, at der en frivillig organisation, som holder øje med kommunens administration af lovgivningen og støtter borgere, som med rette gør opmærksom på mulige ulovligheder? Årsagen til vreden er, at kommunens dispensationer til sommerhusbyggeri på nogle beskyttede heder på Holmsland Klit er blevet påklaget af DN til det statslige klagenævn. Det har DN gjort, fordi der er rejst tvivl, om kommunen har handlet korrekt i forhold til lovgivningen om beskyttelse af heder og andre naturarealer, og fordi det er vigtigt at få afklaret ved en statslig myndighed, om det er tilfældet. Om kommunen har handlet korrekt eller ej, det ikke er noget, DN skal bestemme. Det gør klagenævnet ud fra vurderinger af lovbestemmelserne og intentionerne bag disse. Det er ikke et spørgsmål om juristeri, men om, at vi bor i en retsstat, hvor også kommunen skal følge lovgivningen. Hvis DN havde undladt at påklage disse prøvesager, ville det have været DN, der bestemte, at kommunen havde handlet korrekt og kunne fortsætte med at give dispensationer til byggeri på beskyttede heder. Det er ikke op til interesseorganisationer at afgøre den slags, men en statslig opgave. Problemerne er opstået, fordi staten for cirka 50 år siden fastlagde, hvor der ikke kunne bygges sommerhuse på Holmsland Klit, og hvor der ville være mulighed for at udlægge sommerhusområder gennem vedtagelse af lokalplaner. Nogle år senere vedtog Folketinget imidlertid lovbestemmelser, som blandt andet beskytter klitheder og klitter mod f.eks. økonomisk udnyttelse til landbrug, byggeri og anlæg, bl.a. fordi Danmark på europæisk plan har et særligt ansvar overfor disse naturområder. Dog er der mulighed for myndighederne til ”i særlige tilfælde at gøre undtagelser fra bestemmelserne”, for eksempel ved at give dispensation til ændringer på vilkår om, at der tages særlige naturhensyn eller andet steds omlægges landbrugsjord til natur. Disse lovbestemmelser kom også til at gælde alle områder på Holmsland Klit, som ikke var udlagt til sommerhusområde i bygningsvedtægt eller med en lokalplan. Kommunen vedtager alligevel i de efterfølgende år en række lokalplaner, som udlægger beskyttede klitheder og klitter til sommerhusbebyggelse. Kommunen mener ikke, at der skal gives dispensation fra naturbeskyttelsen til byggeri og giver derfor i årene efter et stort antal almindelige byggetilladelser til nye sommerhuse, tilbygninger med videre - også selvom der i nogle af lokalplanerne står, at ansøgninger skal behandles i forhold til naturbeskyttelsen af heder og klitter. Hvis det statslige klagenævn afgør, at det er i overensstemmelse med lovgivningen at give tilladelse til byggeri på beskyttede heder og dispensationer fra beskyttelsen af klitheder, så tager DN det til efterretning. Kommunen kan så give byggetilladelser og eventuelt dispensationer på de arealer i lokalplanerne, som ikke er bebygget, og til tilbygninger, skure og lignende under hensyntagen til naturværdierne og på særlige vilkår. Hvis klagenævnet beslutter, at det er i strid med lovgivningen at give tilladelser til byggeri på beskyttede heder, så er det et problem for kommunen, som i så fald har givet mange ulovlige byggetilladelser og givet mange grundejere forventninger om at kunne bygge i henhold til de kommunale lokalplaner. Kommunen burde i så fald have undladt at vedtage lokalplaner, som omfatter byggeri på beskyttede heder, og staten burde have meddelt kommunen, at der i almindelighed ikke kan gives dispensation fra naturbeskyttelsen af klitheder og andre naturarealer. Under alle omstændigheder er det ikke DN, der er årsag til problemerne. DN er først i 2019 blevet bekendt med situationen, fordi kommunen i mange år ikke har dispenseret fra beskyttelsen af hederne til byggeri med videre, og først nu i år fremsender konkrete dispensationer på grund af den tvivl, der er rejst om kommunens administration. DN har derfor set sig nødsaget til at påklage nogle af kommunens afgørelser til klagenævnet for at få afgjort, hvad der er korrekt administration af lovgivningen – ikke for at demonstrere magt. DN påklager meget få kommunale afgørelser om året og får medhold i langt de fleste ved klagenævnet. Det er beklageligt, at nogle få bygherrer på Holmsland Klit må vente nogle måneder på klagenævnets afgørelse, men det er vigtigt at få afklaret de væsentlige problemer en gang for alle.

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Ørskov: Jeg ville gerne have vidst, at min mor havde fået tilbudt jobbet

Ringkøbing

Tre gymnasier søger alle en ny rektor: - Vi er selvfølgelig i en konkurrencesituation

Annonce