Annonce
Udland

Le Pen skal i retten for at dele billeder af IS-drab

Bertrand Guay/Ritzau Scanpix
Få uger efter et angreb, der kostede 130 mennesker livet i Paris, delte Marine Le Pen billeder af IS-drab.

Den franske nationalist Marine Le Pen, der står i spidsen for højrefløjspartiet National Samling, skal en tur i retten, som følge af at hun har delt billeder af drab udført af den militante gruppe Islamisk Stat.

Det oplyser en kilde i retssystemet onsdag.

Le Pen lagde de voldsomme billeder op på Twitter i december 2015.

Det skete, efter at nogle franske medier havde sammenlignet hendes parti Front National - i dag National Samling - med den militante gruppe.

Det var i øvrigt også, blot få uger efter at 130 mennesker blev dræbt ved et omfattende angreb i den franske hovedstad, Paris.

- Det her er Daesh!, lød Le Pens besked i tweetet.

Daesh er en arabisk betegnelse for Islamisk Stat.

National Samling-lederen skal nu retsforfølges for at have delt "voldsomme beskeder, der ansporer til terror, pornografi eller alvorligt skader menneskelig værdighed". Det har en dommer i Paris-bydelen Nanterre besluttet.

Et af de billeder, hun delte, viste liget af den amerikanske journalist James Foley. Han blev halshugget af ekstremister.

Den forestående retssag kaster yderligere juridisk grus i maskineriet for Marine Le Pen. Sidste måned blev hun således beordret af EU-Parlamentet til at betale 300.000 euro tilbage, som hun skal have snydt EU for.

Rent politisk kunne Marine Le Pen i maj fejre, at hendes parti blev det største ved det franske europaparlamentsvalg.

National Samling fik 23,32 procent af stemmerne. Det var knap ét procentpoint mere end præsident Emmanuel Macrons parti, der fik 22,41.

Le Pen tabte i 2017 det franske præsidentvalg til Macron.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Politisk opbakning til Sommerfuglen skyldes stedets kvaliteter

Læserbrev: Sommerfuglen er kommunes nye fritidstilbud til børn og unge med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Kongstanken er at have ét lokalt fritidstilbud af høj pædagogisk kvalitet i stedet for at benytte aflastningspladser på forskellige institutioner i egen og andre kommuner. Jeg er citeret i Dagbladet søndag for at sige, at den politiske opbakning til Sommerfuglen skyldes behovet for at få stedet fyldt op. Det er en udtalelse, der taget ud af en sammenhæng. Den politiske opbakning til Sommerfuglen hænger helt og aldeles sammen med tilbuddets kvaliteter. Børn med funktionsnedsættelser har svært ved at finde fritidsaktiviteter, der kan rumme deres udfordringer, og det begrænser muligheden for at knytte venskaber. Børnene på Sommerfuglen går typisk på specialskole, og det betyder, at de fleste går i skole og skaber relationer uden for deres nærmiljø. Med Sommerfuglen prioriterer vi, helt i tråd med børne- og familiepolitikken, at give børn og unge med særlige behov mulighed for at dyrke fritidsinteresser og danne trygge og nære relationer med andre børn i kommunen. Relationer de kan bygge videre på gennem deres opvækst, så Sommerfuglen bidrager til ambitionen om at skabe gode overgange fra børneområdet til voksenområdet. Politisk har vi besluttet, at Sommerfuglen som udgangspunkt er kommunens tilbud, med mindre der er faglige begrundelser for noget andet. Det har vi, fordi det er et godt tilbud, og fordi målsætningen om at skabe relationer mellem børn og unge på tværs af kommunen fordrer, at de er sammen. Jeg forstår godt, at det kan være en stor mundfuld for børn, unge og forældre at skulle flytte fra et sted, de kender og er glade for. Men jeg ved også, at de børn og unge, der er begyndt i Sommerfuglen, er glade for og trygge ved det. Der er foretaget en faglig vurdering af, hvorvidt hvert enkelt barns behov kan rummes i Sommerfuglen. I de tilfælde hvor det modsatte er konklusionen, er der fortsat et alternativt tilbud. Jeg forstår også godt, at de institutioner, kommunen hidtil har købt pladser hos, er kede af at miste børn. Men i denne sammenhæng er vores opgave som kommune først og fremmest at give børn og unge med særlige behov de samme muligheder, som andre børn og unge i kommunen. Det er klart, at dialogen med de berørte familier og institutioner skal foregå på en god og respektfuld måde. Når vi hører, at det ikke er oplevelsen alle steder, er der naturligvis grund til at vurdere, om vi kunne have gjort det anderledes. Det er i øvrigt helt almindelig praksis.

Annonce