Annonce
Sport

Lauge efter EM-fiasko: Der skal råbes og skriges, hvis det er det, der skal til

Det danske herrelandshold skal have snakket EM-fiaskoen godt igennem indbyrdes, mener Rasmus Lauge (11). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Rasmus Lauge lægger op til selvransagelse både individuelt og som hold efter den danske EM-fiasko. Henrik Møllgaard mener, danskerne lignede nogen, der helst ikke ville være på banen.

EM-fiaskoen i Malmø skal munde ud i selvransagelse for det danske landshold.

Det var der bred enighed om blandt de danske spillere, der torsdag kunne køre over Øresundsbroen og hjem til Danmark mindre end seks døgn efter ankomsten til EM.

- Mest af alt synes jeg, vi skylder Danmark og os selv at levere bedre, når vi ved, vi kan levere bedre. Så hvad der lige er sket i de første to kampe, er svært at finde en løsning på lige nu, siger Rasmus Lauge.

Han er både på og uden for banen en af holdets ledere, og han forventer, at truppen skal have en alvorlig snak.

- Nu bliver vi nødt til at have nogle småmøder næste gang, vi samles, hvor vi sidder og kigger hinanden dybt i øjnene og får snakket tingene ud. Det, tror jeg, vi alle har brug for. Det er noget, der skal vendes og snakkes om. Der skal råbes og skriges, hvis det er det, der skal til. Blive uvenner og blive venner igen bagefter. Finde ud af, hvad folk mener om hinanden. Der skal folk være klar til at sige deres ærlige mening, for ellers kommer vi ikke videre herfra. Jeg er sikker på, at vi er dygtige nok til at tackle det. Den her situation har vi desværre været i et par gange, og de møder har vi også haft et par gange. Der kommer nok ikke noget helt nyt under solen, men det er nok det, der skal til, vurderer Lauge.

Han mener, at Danmark har forberedt sig til EM og grebet tingene an på nøjagtig samme måde som ved VM-triumfen for et år siden og forbløffelsen over for nedturen er markant.

- Jeg har aldrig troet, at et dansk hold med denne kvalitet skulle tage hjem fra en slutrunde, før det blev rigtig sjovt, men nu har vi så også prøvet det, og så har vi skrevet håndboldhistorie både det ene og det andet år, men bare med omvendt fortegn.

Annonce

Trykket af presset

En anden leder på det danske landshold, Henrik Møllgaard, mener, at Danmark lignede et hold uden mod på tingene.

- Vi dumpede simpelt hen som hold. Det var ikke på fagligheden, om afleveringen lå ordentligt eller afslutningen var for dårlig. Det var simpelt hen et spørgsmål om, hvad vi kan hive ud af sådan et hold af energi og sammenhold, og det var frygteligt. Det var dér, hvor jeg virkelig oplevede, at vi hentede noget på hjemmebane (ved VM sidste år, red.), hvor vi virkelig kunne mose de andre, og de andre kunne fornemme, at der ikke var noget at komme efter. Var vi foran med fire, var kampen slut, siger Møllgaard, der peger på en markant anderledes attitude denne gang.

- Vi ser ud som om, vi ikke tør spille og helst ikke vil være på banen. Det er jeg skuffet over, at vi så hurtigt kom dertil.

Henrik Møllgaard savnede energi fra det danske hold og bebrejdede også sig selv.

- Det her, synes jeg, er slemt, for det er et hold, der ikke ser ud, som det skal. Det er jo ikke et spørgsmål om, at der var en masse individualister, der stikker ud og gør deres egne ting. Det er et hold uden energi og mod, da vi havde brug for det, og det, synes jeg, er langt mere alarmerende. Det er jeg skuffet over. Også på egne vegne, for jeg formåede jo heller ikke at få løftet holdet ud af det. Det var for sent at begynde at reagere på det og rette nogle ting til efter Ungarn-kampen. De ting skulle vi have løst i første halvleg eller som minimum i pausen (af Ungarn-kampen, red). Jeg kan ikke huske, at jeg har set vores hold være så skræmt af den videre skæbne i en hel kamp. Vi har åbenbart været trykket af presset, vurderer Møllgaard.

Danmarks næste turnering er OL i Japan, hvor Danmark automatisk er kvalificeret som forsvarende mester.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Dagbladet mener: Man bliver stolt over de fastboendes 'folkebevægelse'

Man bliver flov overfor turisterne. Sådan lyder den korte, kontante begrundelse for et initiativ, der forleden fik 20 lokale frivillige til at trække i gummistøvlerne og trodse møgvejret for at bruge deres lørdag på at samle de store mængder affald op, som i månedsvis har skæmmet grøfterne langs Klitvejen. Bag initiativet står Hvide Sande-parret Heidi Broe Vrist og Lars Anker Hansen. Det er dem, der har følt sig så flove over at se den smukke Margueritrute omdannet til en skamfuld skralderute, at de har valgt at tage affaldssækken i egen hånd og gøre noget ved sagen. I første hug blev 74 sække fyldt med øldåser, flasker, slikposer og meget andet skidt. 74 sække! Men der er såmænd tilstrækkeligt med skrald tilbage til, at man kan samle lige så meget op og mere til, når succesen gentages lørdag 29. februar - selvfølgelig forudsat, at der også denne gang dukker en pæn flok frivillige kræfter op, som vil bruge lidt af weekenden på en fælles forskønnelse af grøftekanten. De store mængder affald dukkede op til overfladen, da kommunens folk for nogle måneder siden rensede grøfterne op for at gøre dem i stand til bedre at kunne tage de store mængder af regnvand. Der var røster fremme om, at kommunen burde rydde op efter oprensningen, men afdelingsleder for Vej og Park Kristian Korsholm måtte med beklagelse afvise, at det kunne komme på tale. Det ville kræve mandetimer, der ikke er budget til, forklarede han. Det er sund fornuft, at kommunens ressourcer lige nu gør bedst fyldest ved at blive brugt på at skaffe afløb for de enorme vandmængder. Og det er udtryk for et beundringsværdigt borgersind, når private mennesker som Heidi Broe Vrist og Lars Anker Hansen ikke nøjes med at brokke sig over kommunen eller måske rense lidt på egen matrikel, men i stedet går forrest i en hel lille 'folkebevægelse'. Herfra letter vi på sydvesten og bukker i stor respekt for initiativet. Mennesker som jer er der god grund til at være stolt af! Der er mulighed for at blive en del af 'bevægelsen', hvis man møder op på parkeringspladsen ved genbrugsstationen i Hvide Sande lørdag 29. februar klokken 10. Det er ganske gratis at deltage. Og hvis andre byer skulle lade sig inspirere, fortæller vi gerne om det i Dagbladet.

Annonce