Annonce
Indland

Lars Midtiby bliver ny direktør for naturfredningsforening

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Tidligere partisekretær for Socialdemokratiet skal være direktør for Danmarks Naturfredningsforening.

Lars Midtiby skifter stillingen som direktør for Danske Handicaporganisationer ud med posten som direktør i Danmarks Naturfredningsforening.

Og selv om det er med "et stik i hjertet", at han forlader handicaporganisationen, glæder han sig til den nye opgave.

- Vi skal sikre, at den grønne omstilling kommer på skinner. Det er en kæmpe udfordring at nå at gøre det i tide, så vi kan passe på vores natur og passe på klimaet og miljøet. Og det er vores vigtigste opgave.

- Vi har haft et fantastisk grønt folketingsvalg, men ord gør det ikke alene. Og der har Danmarks Naturfredningsforening en vigtig opgave i at sikre, at politikken mellem valgene også er grøn, siger Lars Midtiby.

41-årige Midtiby har tidligere været partisekretær i Socialdemokratiet i flere år. Han har været i Danske Handicaporganisationer siden 2016 og tiltræder den nye stilling hos Danmarks Naturfredningsforening den 1. september.

Ifølge Midtiby kan han i sin nye stilling drage fordel af, at han både har erfaring fra et politisk miljø og fra en anden organisation.

I Danmarks Naturfredningsforening skal han arbejde sammen med foreningens præsident, Maria Reumert Gjerding, som står i spidsen for foreningens politiske arbejde. Lars Midtiby bliver som direktør den øverste administrative leder.

- Jeg tror, at vi kommer til at være et stærkt makkerpar. Jeg glæder mig i hvert fald enormt meget til samarbejdet, siger Lars Midtiby.

Danmarks Naturfredningsforenings kommende direktør var partisekretær i Socialdemokratiet fra 2007 til 2016.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Kvinder: Gå hjem og hold fri resten af året

Læserbrev: Danske mænd får i gennemsnit 15 procent mere end deres kvindelige kolleger. Det er sådan cirka halvanden månedsløn. Så hvis kvinder og mænd skal have lige løn for lige arbejde, skal kvinderne have sidste arbejdsdag den 13. november og først møde op igen til januar. I 1976 fik Danmark lov om ligeløn. Det er 43 år siden, men målet er ikke nået endnu. Skal vi for alvor gøre noget ved det, så skal der ny lovgivning til. Ellers har ligelønnen meget lange udsigter. Det vil være absurd, hvis vores børns eller børnebørns generationer på arbejdsmarkedet skal arve uligelønnen. I England har de fået en lov, der pålægger arbejdspladser med flere end 250 ansatte at offentliggøre seks bestemte nøgletal for de ansatte kvinders og mænds løn – herunder forskellen på dem. Derudover skal virksomhederne forklare, hvorfor der er forskel, og hvad man vil gøre for at nedbringe den. Det kunne jeg godt tænke mig at se her også. Det ville være relativt nemt at starte med at stille krav om offentlige, kønsopdelte lønstatistikker. Barselsorloven er et andet område, som vil kunne sætte fart på udligningen. Far skal mere hjem på barsel – og mor tidligere tilbage på job. I både Sverige og Norge tager mere end dobbelt så mange fædre barselsorlov. I denne sammenhæng er det derfor positivt, at et EU-direktiv om øremærket barsel til mænd skal være implementeret herhjemme senest i 2022. Det, at tale åbent om løn på arbejdspladserne, vil også være med til at fremme vilkårene for at få ligeløn. Det er hverken forbudt eller farligt at tale om, hvad man hver især får i løn, så tag snakken med dine kolleger. Lige løn for lige arbejde er et fair krav at stille. Vil du have flere argumenter til ligelønssnakken, så følg med på Kvindernes Sidste Arbejdsdag på facebook.

Annonce