Annonce
Erhverv

Lars Larsens bisættelse bliver uden højttalere foran kirken

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Der ventes kun plads til venner, familie og forretningsforbindelser i kirken til Lars Larsens bisættelse.

Når erhvervsmanden Lars Larsen torsdag klokken 14 bisættes fra Sejs-Svejbæk Kirke ved Silkeborg, vil der i kirken kun være plads til folk, der kendte ham.

Det skriver Midtjyllands Avis.

Det har været meldt ud, at alle er velkommen til begravelsen, men man skal ikke forvente plads i kirken, der er forbeholdt Lars Larsens familie, venner og forretningsforbindelser.

Bedemand Gert Kristoffersen fra Resenbro Begravelsesforretning havde tidligere luftet muligheden for, at der kunne komme højttalere op uden for kirken, så interesserede kunne følge bisættelsen.

Men det kommer til at forløbe som en helt almindelig bisættelse uden højttalere. Det fortæller sognepræst Marie Ginnerup Vestergaard.

- Og så håber jeg, at folk har den pli og moral, der skal til. At man respekterer, at familien er i sorg, og at man respekterer ligvognen, når den kører fra kirken, siger Marie Ginnerup Vestergaard til Midtjyllands Avis.

- At man eksempelvis viser den sidste respekt ved at holde tilbage i bil, og hvis man kommer på cykel, må man også gerne standse, siger hun.

Der er plads til omkring 180 mennesker i kirken. Marie Ginnerup Vestergaard har ikke nogen fornemmelse af, hvor mange mennesker der møder frem til bisættelsen.

Efter ceremonien i kirken vil familie og forretningsforbindelser mødes på Jysks hovedkontor i Brabrand.

Lars Larsen døde mandag morgen, 71 år gammel. Han havde i flere måneder været syg af leverkræft.

Lars Larsen efterlader sig sin kone, Kristine, to børn og fire børnebørn.

Sønnen Jacob Brunsborg har overtaget posten som bestyrelsesformand i Jysk, som Lars Larsen stiftede i 1979.

/ritzau/

Annonce
Link til artikel på Midtjyllands Avis'' hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Kvinder: Gå hjem og hold fri resten af året

Læserbrev: Danske mænd får i gennemsnit 15 procent mere end deres kvindelige kolleger. Det er sådan cirka halvanden månedsløn. Så hvis kvinder og mænd skal have lige løn for lige arbejde, skal kvinderne have sidste arbejdsdag den 13. november og først møde op igen til januar. I 1976 fik Danmark lov om ligeløn. Det er 43 år siden, men målet er ikke nået endnu. Skal vi for alvor gøre noget ved det, så skal der ny lovgivning til. Ellers har ligelønnen meget lange udsigter. Det vil være absurd, hvis vores børns eller børnebørns generationer på arbejdsmarkedet skal arve uligelønnen. I England har de fået en lov, der pålægger arbejdspladser med flere end 250 ansatte at offentliggøre seks bestemte nøgletal for de ansatte kvinders og mænds løn – herunder forskellen på dem. Derudover skal virksomhederne forklare, hvorfor der er forskel, og hvad man vil gøre for at nedbringe den. Det kunne jeg godt tænke mig at se her også. Det ville være relativt nemt at starte med at stille krav om offentlige, kønsopdelte lønstatistikker. Barselsorloven er et andet område, som vil kunne sætte fart på udligningen. Far skal mere hjem på barsel – og mor tidligere tilbage på job. I både Sverige og Norge tager mere end dobbelt så mange fædre barselsorlov. I denne sammenhæng er det derfor positivt, at et EU-direktiv om øremærket barsel til mænd skal være implementeret herhjemme senest i 2022. Det, at tale åbent om løn på arbejdspladserne, vil også være med til at fremme vilkårene for at få ligeløn. Det er hverken forbudt eller farligt at tale om, hvad man hver især får i løn, så tag snakken med dine kolleger. Lige løn for lige arbejde er et fair krav at stille. Vil du have flere argumenter til ligelønssnakken, så følg med på Kvindernes Sidste Arbejdsdag på facebook.

Annonce