Indland

Lars fik lynbehandling for blodprop: Nu skal alle danskere kunne få det samme

Efter Lars Falk fik sin blodprop 1. april, har han købt sig et apparat, så han selv kan måle sit blodtryk. Foto: Morten Stricker
I Region Midtjylland identificerer de blodpropper i hjertet allerede, når man kommer ind i ambulancen. Det redder liv og sparer tid. Nu skal metoden bredes ud til hele landet.

Omkring 12.000 danskere bliver hvert år ramt af en blodprop i hjertet. Hvis det er en mindre prop, hvor hjertet stadig får tilført en smule blod, kan den først identificeres, når man bliver bragt til sygehuset. Og er man blevet kørt til et mindre sygehus, er det helt normalt, at man ligger tre dage, inden man bliver bragt til et hospital med hjertespecialister, der f.eks. kan lave en ballonudvidelse.

Sådan er det ikke i Region Midtjylland. Da smeden Lars Falk 1. april følte ubehag i brystet og smerter ud i venstre arm, havde ambulanceredderne allerede på de knap fire kilometer mellem hans hjem og akutafdelingen i Herning konstateret, at han havde en blodprop. Med udrykning ændrede ambulancen kurs til Aarhus Universitetshospital, hvor han kom ind ved 20-tiden. Klokken 13 dagen efter var Lars Falk ude af sygehuset i Skejby og på vej til Herning igen. Nu med en ballonudvidelse og en stent i pulsåren omkring hjertet.

- Vi sparede samfundet for minimum to-tre dages indlæggelse, han fik et kort forløb, hvor tingene skete hurtigt og professionelt, og havde der været komplikationer ved blodproppen, som der er i 15-20 procent at tilfældene, havde der været risiko for større og varig skade på hjertet, ustabil hjerterytme og ultimativt hjertestop og død. I sådanne tilfælde redder vores metode liv, siger hjertelæge Carsten Stengaard fra Aarhus Universitetshospital.

- Med det samme efter operationen følte jeg, at jeg havde mere energi end før, og sådan har jeg det stadig, siger Lars Falk fra hjemmet i den vestlige udkant af Herning.

Men nu skal den effektive lynbehandling for blodpropper ikke kun være forbeholdt patienter i Region Midtjylland, hvor man har udviklet metoden som de første i verden og siden midten af 2017 gjort den til rutine. Dansk Regionerne har besluttet, at den skal udbredes til hele Danmark.

Det redder liv og giver det almindelige liv hurtigere tilbage

Anders Kühnau (S), formand for Region Midtjylland

Centralisering og samarbejde

- Nu hvor vi har arbejdet med det i halvandet til to år, har vi fået en rimelig viden om, at det gør en positiv forskel, når vi identificerer de mindre blodpropper allerede i ambulancen, så derfor har vi i regionernes bestyrelse besluttet, at det nu skal foregå på den måde i hele landet, siger Anders Kühnau (S), formand for Region Midtjylland og medlem af Danske Regioners bestyrelse.

- Vi får kørt patenterne til det rigtige sted med det samme, de bliver udskrevet to dage tidligere og kan hurtigere vende tilbage til deres almindelige liv. Det redder liv og giver det almindelige liv hurtigere tilbage, siger han.

Metoden er ret simpel. Man har blot taget en blodprøve, hvor man via en såkaldt biomarkør kan konstatere iltmangel i hjertet, som oftest er forårsaget af blodpropper, og flyttet den fra hospitalet ud i ambulancen. Og den eneste reelle omkostning har været efteruddannelse af ambulanceredderne.

- Jeg bliver tit spurgt, hvordan det kan være, at vi ikke har gjort det noget før, men det er kun noget danskere spørger om, fordi vi har et så centraliseret sundhedsvæsen. Grunden til, at vi har kunnet gøre det som de første i verden, er vores niveau af teamwork, kommunikation og samarbejde. Internationalt kan der snildt være områder på størrelse med Midtjylland, hvor der er otte-ti ambulanceselskaber og otte-ti forskellige organisationer, der driver hospitalerne. Nøglen til, at vi kan gøre det i Danmark, er vores centralisering, hvor vi har så godt et samarbejde inden for regionerne, med alarmcentralerne og ambulanceselskaberne, siger hjertelæge Carsten Steengaard.

Større lighed

I Hjerteforeningen kalder man udbredelsen af metoden til hele landet for "et væsentligt skridt i den rigtige retning for større lighed i sundhedsvæsenet".

- Alle skal have lige muligheder uanset hvor i landet, man bor, og det er desværre ikke tilfældet i dag. Hurtig behandling kan være af afgørende betydning, for jo længere der gør uden behandling, desto større dele af hjertemusklen dør, hvilket er vigtigt for hjertets kraft på den lange bane, siger Anne Kaltoft, administrerende direktør i Hjerteforeningen.

Ud over at Region Midtjylland har udviklet og brugt metoden rutinemæssigt i knap to år nu, har Region Hovedstaden også været i gang i lidt under et år.

Fire fakta om blodpropper

1. Hvad er en blodprop i hjertet egentlig?

En blodprop i hjertet opstår på grund af en forsnævring i hjertets kranspulsårer- åreforkalkning. Hvis der går hul på kalkaflejringerne, går blodet i gang med at udbedre skaden på samme måde, som hvis man får en rift i huden og klumper sig sammen. Det giver proppen, som stopper eller nedsætter strømmen af blod til hjertet.

2. Hvor mange får en blodprop i hjertet?

Hjerteforeningen og Danske Regioner bruger tallet "omkring 9000" om året. Det tal dækker nye tilfælde, og regner ikke patienter, der tidligere har haft en blodprop med. Ifølge hjertelæge Carsten Stengaard på Aarhus Universitetshospital er det samlede tal af årlige tilfælde af blodpropper i hjertet cirka 12.000 - heraf er cirka 4000 store blodpropper, cirka 8000 er små blodpropper.

3. Hvad er en lille og hvad er en stor blodprop?

En stor blodprop lukker helt for gennemstrømning af blod i kranspulsåren. Den kan allerede nu identificeres i ambulancer i hele landet, fordi den kan ses på et hjertekardiogram. En lille blodprop lukker blot en del af strømmen af blod. Den kan man diagnosticere via en blodprøve, hvor tilstedeværelsen af et bestemt enzym - en biomarkør - afslører, hvis hjertet har modtaget mindre ilt på grund af den lavere tilførsel af blod.

4. Hvor mange dør af blodprop i hjertet?

Ifølge Hjerteforeningens opslagsværk Hjertetal.dk døde 1472 i 2015 af en blodprop i hjertet. Alle tilfældene ligger i aldersgruppen over 45 år, og mere end 1200 af dødsfaldene sker i aldersgruppen over 65 år.

Kilder: Hjertetal.dk, Sundhed.dk, hjertelæge Carsten Stengaard, AUH

0/0
Annonce
Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Heinz Peters' søn blev reddet efter flere timer i vandet: - Det eneste, man føler i det øjeblik, er ren taknemmelighed

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tarm

Færdiggørelse af cykelsti må vente til efter sommer: Nu skal broernes ben flyttes

Indland

Frivillige finder døde havfugle fyldt med plastik

Skjern For abonnenter

Cyklist om hullet cykelsti-projekt mellem Vostrup og Hemmet: Det er amatøragtigt

112 For abonnenter

Sejler du en lille smule, når du sejler? Sådan er reglerne for berusede sejlere

Læserbrev

Droner i Stauning Lufthavn? Det ville være som dræsinekørsel på Banedanmarks togstrækninger

Læserbrev: ”Velkommen ombord til byrådet, dette er kaptajn John G. Christensen, med ved roret har jeg direktøren for Stauning lufthavn. Dagens tur er en blindflyvning med mulighed for at se på luftkasteller”. Dettte kunne være den morsomme analogi til at vise, hvad politikerne bliver præsenteret for, når vi snakker om Stauning Lufthavn. Kaptajnen og co-piloten har nu siddet ved roret i henholdsvis 5 og knap 3 år, og hvad er der sket...? Alt personale er enten fyret, eller har søgt væk. At man overhovedet har kunnet finde nye folk, er mere held end forstand. Det nye personale har til gengæld ikke haft de fornødne kvalifikationer, hvilket har betydet, at man ikke har kunnet dække vagterne, og dermed måtte lukke for lufttrafiktjenesten. Dette har givet anledning til kritik fra trafikstyrelsen. Alt imens man har betalt fuld løn til en fyret medarbejder. Og kommunen står fortsat med en lufthavn som er totalt nedslidt og trafikunderlaget yderst sparsomt. Dilemmaet er, at hvis man lukker eller nedgraderer lufthavnen, lukker man også lufthavnens bedste og vel eneste aktiv – Benair, og dermed arbejdspladser som ikke flytter ind på gågaden. Benair er i sagens natur afhængig af, at der er en lufthavn til deres fly, og en vis form for lufttrafiktjeneste, med landingshjælpemidler for at sikre regulariteten. Opsætning af møller der vil påvirke lufthavnens indflyvning spøger fortsat, og for at afbøde det har det været på tale at installere et nyt landingssystem (ILS). Prisen vil være 11 millioner som skal afholdes af ejerne af møllerne. Men ILS-systemer nedlægges på andre lufthavne i Danmark og udlandet. Fremtiden er en GPS-baseret procedure. Ledelsen har altså arbejdet for at indføre et forældet system på en forældet lufthavn, hvilket selvfølgelig en glimrende løsning, hvis den skal bevares som et museum. Men enhver med kendskab til luftfart havde nok kigget fremad og arbejdet for en mere fremtidssikret løsning. GPS systemet kræver ingen vedligeholdelse, bruger ikke strøm og er fremtiden indenfor al navigation. Prisen ligger omkring 300.000 kroner. Samtidig plæderer ledelsen for en øget aktivitet af skoleflyvning. Stauning har haft masser af skoleflyvning, men de tider er forbi. At for eksempel MartinAir vil komme og benytte pladsen, vil aldrig give en aktivitet, der kan retfærdiggøre yderligere investeringer. Til slut vil man have droneaktiviteter ind på lufthavnen. Men er man i byrådet blevet informeret om konsekvenserne? Droner hører ikke til på en lufthavn, det er ren desperation fra ledelsens side. Droner hører til på, eller i nærheden, af et erhvervsområde. Når der er droner i luften, må der ikke være fly - og vice versa. Måske byrådet skulle tage på studietur til en anden hensygnende lufthavn, Odense, og høre, hvilke indtægter lufthavnen har på den konto. Husk også at besøge de tilbageværende flyfirmaer samme sted og høre deres mening om droneflyvning på en lufthavn. At tillade droneflyvning er, som hvis Banedanmark tillader dræsinekørsel på togstrækningerne. Inden lufthavnen mister opdriften med den nuværende ledelse, og ender som en bunke forvredet jern på en mark, var det måske på tide for byrådet at trække iltmaskerne på, så de kan begynde at tænke klart - og få en ny ledelse ind med erfaring inden for luftfart og tilknyttede erhverv hertil. Indrømmet.. det er ikke nemt, men lufthavnen kan slet ikke økonomisk bære direktørlønninger til ansatte, der ikke kan indgå i Lufttrafiktjenesten. Byrådet skulle måske i stedet lytte og hente ideer hos brugere, firmaer, foreninger og aktører, der i dag opererer på lufthavne, og måske også spørge tidligere ansatte!

Ringkøbing

Jobcenterchef efter kursændring i Hilde-sagen: Det sker, at der fremkommer nye oplysninger

Vestjylland For abonnenter

Efter ulvedrab på kvie: Ung ejer vil nu sætte vogteræsel ind som forsvar

Ringkøbing

Se video af redning: 20-årig sejler reddet op ad vandet efter flere timer i fjorden

Ringkøbing

Hilde vandt: Kræftsyg kvindes sygedagpenge forlænges på ubestemt tid

Annonce