Annonce
Biler

Langt skrappere krav til bilernes sikkerhed

Den nye Ford Kuga suv er en af de bilmodeller, som nåede at komme med under 2019-reglerne sidste år, hvor den hentede 5 Euro NCAP-stjerner. Foto: Euro NCAP
Fra 2020 kommer der højere krav til crashtest, nødbremser, børnesikkerhed og elektroniske hjælpesystemer, så der skal der langt mere til for at få de maksimale 5 Euro NCAP-stjerner.

Fra nytår bliver der stillet markant større krav til sikkerheden i nye biler. Det betyder, at det bliver sværere at få de maksimale 5 stjerner hos Euro NCAP, som sikkerhedstester biler.

Søren W. Rasmussen, der er bilteknisk redaktør på FDM’s blad, Motor, og dansk repræsentant i Euro NCAP, forklarer, hvad ændringerne betyder.

- 2020 bliver et nyt kapitel. Det bliver sværere at få 5 stjerner, og det bliver umuligt at sammenligne testene bagudrettet. Euro NCAP-testen er løbende blevet forfinet og bliver nu meget mere kompleks. Den bliver mere realistisk, både hvad angår sikkerheden for børn og voksne, og så kigger man med mere skarpe øjne på beskyttelsen af bløde trafikanten som cyklister og fodgængere, siger han.

Derfor er der nærmest også kø her op mod årsskiftet, hvor en lang række bilproducenter har travlt med at få testet modeller efter de gamle regler.

Annonce

Skærpede krav

De nye Euro NCAP-sikkerhedskrav omfatter blandt andet:

- Mere realistiske chrashtests, hvor bilerne deformeres på en anden måde.

- Crashtest dukker, som reagerer og måler mere realistisk.

- Mere fokus på børnesikkerhed.

- Flere point til nødbremser, der kan reagere på bløde trafikanter som fodgængere og cyklister.

- Belønning til bilproducenter bag hybrid, plug-in og elbiler, der informerer grundigt om, hvor og hvordan man finder stærkstrømskabler ved ulykker og afbryder disse.

Nye teknologier

Det handler nu i stigende grad om langt mere end selve mødet med muren i crashtesten. Denne bliver dog også ændret, så sammenstødene bliver mere realistiske, mens sikkerheden for børn bliver bedømt anderledes og opsætningen af de såkaldte ”crashtest dummies”-dukker ændret.

Samtidig bliver der stillet større krav til hjælpeudstyr som nødbremser, der også skal tage højde for bløde trafikanter som fodgængere og cyklister. Det vil også give point at have effektivt såkaldt car-2-car kommunikation, hvor bilerne kan tale sammen og for eks. advare om trafik-kø, uheld eller glatte veje. Det er noget, som f.eks er muligt i den nye VW Golf, mens Volvo har haft det i en periode på visse modeller. Desuden bliver der lagt vægt på, at udbydere af elbiler, hybrider og plug-in hybrider har en grundig information om, hvor og hvordan for eks. stærkstrømskabler kan afbrydes ved ulykker.

Søren W. Rasmussen forklarer den udvikling, som er i gang.

- I gamle dage kiggede man kun på selve crashtesten, så begyndte man at se på det udstyr, som skulle forhindre, at man kørte galt, som bl.a. ESC og linjevogterne. Nu kigger man også på, hvad der sker, når man er kørt galt, og hvordan fører og passager klarer sig så. Nu er det hele paletten både før under og efter et sammenstød, siger Søren W. Rasmussen.

Euro NCAP skal også vurdere de nye infotainment- og sikkerhedssystemer. Her er dog endnu ikke klarlagt retningslinjer for, hvordan det stigende antal storskærme skal vurderes. Der er heller ikke taget specifikt stilling til nye systemer, der ved hjælpe af kameraer i kabinen reagerer, hvis føreren er ved at falde i søvn eller bruger sin mobiltelefon under kørslen. Sådanne har Mazda og Subaru lanceret i år, mens BMW, Volvo og Mercedes har eller på vej med lignende systemer.

- De grundlæggende sikkerhedsmæssige ting i bilerne er gode, men nu kommer alle de her ”add ons” altså småelementer, som kan forebygge en ulykke, og dem er vi nødt til at kigge på, siger Søren W. Rasmussen.

De første biler forventes at blive testet efter de nye regler til februar.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Galloway-køer mangler stadig deres ejer

Læserbrev

Udbud af ambulancekørsel: Den gode idé opstår i samarbejdet

Læserbrev: I løbet af januar tager Region Midtjylland vigtige skridt i retning af at fastlægge fremtidens ambulancekørsel, når der tages stilling til det kommende udbud af kørslen. Der er meget på spil i regionsrådets måde at skrue udbuddet sammen på: Grundlæggende spørgsmål om, hvilken pris og kvalitet borgerne kan få for skattekronerne i de kommende år, og mulighederne for at bruge offentlig-privat samarbejde som driver for innovation i den offentlige sektor. I disse år går en stor generation på pension med udsigt til at leve længere, og færre er tilbage til at forsørge flere. Lige som vi står overfor udfordringer med at få sundhedskronerne til at række, fordi folk lever længere, og flere får kroniske sygdomme. Der er med andre ord grundlag for at tænke nyt og bruge det store potentiale, der ligger i samarbejdet mellem sektorerne, til at få mere for pengene og levere ny og innovative løsninger. De gode ideer og intelligente løsninger på sundhedsområdet er allerede mange – og regionerne er grundlæggende gode til at række ud til offentlig-privat samarbejde i udviklingen af nye innovative teknologier og måder at løse sundhedsudfordringen på. Historisk gælder det også indenfor det akutte og det præhospitale område, hvor vi har set forsøg med el-køretøjer, kunstig intelligens, stabilisering eller færdigbehandling af KOL-patienter. Og mange nye tiltag er for længst implementeret, som for eksempel den elektroniske patientjournal, der optimerer patientforløbet, eller EKG taget allerede i ambulancen, som sikrer, at hjertepatienter kommer til det rigtige hospital. Langt flere bliver i dag hjulpet hurtigere og bedre, fordi den fælles innovation fungerer. Region Midt står overfor de kommende udbud på ambulanceområdet, og her har regionen gode muligheder for at stille krav i udbud til andet og mere end blot økonomien. Udbud bliver dermed en vej til at omsætte innovationen og de smarte løsninger hos leverandørerne til realitet til gavn for borgerne. Man behøver ikke se længere end til Norge, hvor flere kommuner gik sammen om at stille krav om CO2-neutrale byggepladser til leverandørerne i forbindelse med et stort fælles byggeri. På den måde kommer offentlige økonomiske muskler i spil og bliver en driver for innovationen. På samme måde har Region Midtjylland med udbuddet gode muligheder for at skubbe på innovation på sundhedsområdet til patienternes og borgernes fordel.

Annonce