Annonce
Ringkøbing-Skjern

Langfredag: Når Jesus følte sig alene, kan vi også gøre det

Sognepræst Mogens Thams, Rindum. Arkivfoto: Jørgen Kirk
Hvordan kan Gud lade det ske, og er der en Gud midt i alt det her? Det er et stort spørgsmål for mange, når nøden er størst, men lige der er Gud også til stede, lyder det fra sognepræst Mogens Thams i dagens påskerefleksion.

Vi begynder denne dags påskerefleksion langt fra Danmark. Bergamo i Italien har været vidner til uhyrlige scener i flere uger. Død fra morgen til aften. Aviser fyldt med dødsannoncer. Evigt hylende ambulancer. Coronaen svinger sin ubønhørlig le over en magtesløs befolkning, der står i en mosesump af elendighed og uoverskuelig sorg.

Måske er der en sjæl eller to der har tænkt tanken: Hvor er Gud i alt det her, og er han her overhovedet?

Det er en tanke, der kan forekomme kættersk, men ikke desto mindre er det en tanke, der netop gøres legal af langfredags fortælling. Fra korset råber Jesus i den niende time: Min Gud, min gud, hvorfor har du forladt mig? Midt i den værste lidelse er Jesus helt alene. Han ved godt, hvor det fører hen, og han er også bange og usikker.

Sognepræst Mogens Thams, Rindum, har mødt den følelse hos mange mennesker, der står i deres værste krise.

- De kan genkende sig selv i den fortælling. De spørger: Hvor er Gud dog henne? Tavsheden kan næsten blive råbende, og det er svært at acceptere, når man har det allerværst. Når man har følelsen af, at Gud er tavs, så er man der, hvor man næsten føler, at det var nemmere at være ateist, for så havde man da ikke også det at bøvle med. Men det fantastiske i langfredag er, at den følelse sættes der ord på, fordi Jesus også har været der. Så er man dog ikke alene, for så er der også en anden, der har været der, og man er ikke alene i sin tvivl og forladthed.

Mogens Thams hørte engang en præstekollega fortælle om sine brydninger med Vorherre. Han var derude, hvor han skulle til at give Gud en fyreseddel, fordi han ikke kunne få det, han oplevede, til at stemme med Guds ord. Han følte sig forladt – og lige som han skulle til at overrække Gud fyresedlen, så dukkede Jesu ord op: Hvorfor har du forladt mig? Gud undgik en fyring, for præsten så sig selv i samme situation som Jesus på korset, og da var Gud også i forladtheden.

Annonce

Når man har følelsen af, at Gud er tavs, så er man der, hvor man næsten føler, at det var nemmere at være ateist, for så havde man da ikke også det at bøvle med.

Mogens Thams, præst

Har været i alle lidelser

Et er, hvor Gud er i situationen. Noget helt andet er, om der overhovedet er en Gud, når han kan være svær at få øje på.

- Det er umuligt at bevise Guds eksistens, når et menneske føler sig forladt. Det er ikke et bevis, men det er et svar på, at selvom man føler sig alene og forladt, så er man ikke den eneste. Følelsen af at være helt alene er svær at leve med. Mange siger: Hvordan kan Gud lade det ske? Det kan jeg heller ikke forstå, men det vi kan tage med os er, at Gud også er i smerten, forladtheden og lidelsen. Vi er ikke lovet guld, grønne skove og garantier, men han er også der, hvor det sværeste er, og det er jo det fantastiske ved kristendommen.

Fortællingen om langfredag er fortællingen om lidelsen, når den er fuldkommen uden ende. Jesus døde ikke af at sluge en pille, der var øjeblikkeligt dræbende. Han blev trukket ind mod døden med en stikkende tornekrans på hovedet, og han havde fået så mange tæsk, at Simon af Kyrene måtte bære hans kors, fordi Jesu krop var for svag og udmattet til selv at gøre det. Det er ikke for ingenting, at vejen, de gik ad til Golgatha, kaldes Via Dolorosa, smertens vej.

Men lige der i lidelsen skal man se sit eget liv, og det er i det lys, man skal se sin egen smerte. For intet menneske kan bøjes dybere og intet menneske kan komme længere ud i smerte, end Jesus har været. Selv ude i den smerte, hvor mennesket er allermest alene og hvor det gør allermest ondt, har Jesus været.

- Jeg kan ikke befinde mig et sted, hvor Gud ikke har været. Der er et solidaritetsbudskab i det med os mennesker, og det giver også en accept af sig selv. Når Gud har været i det, kan han også rumme mig og mine fejl. Han tager hele universets skyld og smerte på sig, og giver sig selv i kærlighed. Det er at sætte andre først.

For Mogens Thams fortæller langfredag os også om de slag, livet giver. Den pris, man må betale. I disse dage forstår folk, at livet i sin enkelhed er en stor gave, men det er også en sårbar gave.

- Jesus valgte selv Jerusalem. Den sårbarhed knytter sig til livet. Vi kan ikke blive ved med at isolere os, for så lever vi ikke alligevel.

Påskerefleksion 2020

I krisetider har folk søgt kirken, men midt i den største sundhedskrise i nyere tid er kirkedørene lukket, og for første gang i kirkens historie her i Danmark, er kirkerne lukket til påske på grund af risikoen for smitte med corona-virus.

Derfor findes der nu på andre alternativer for at få påskens budskab ud, og Påskerefleksion 2020 er Dagbladets bidrag. Fire lokale præster sætter ord på påskens fire akter – og det sker i lyset af de ting, der sker i verden omkring os lige nu.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce