Annonce
Alarm 112

Landsret skærper ubetingede straffe i Atea-sag

Fem mænd ville frifindes i sag om bestikkelse af offentligt ansatte, men tre af dem har fået hårdere straffe.

Østre Landsret har fredag valgt at skærpe straffene mod tre mænd i ankesag om it-giganten Ateas bestikkelse af offentligt ansatte. To andre mænd har fået mildere straffe end i byretten.

Sagen drejer sig om luksuriøse rejser og middage, som selskabet i Atea har ydet til offentligt ansatte i Region Sjælland. Pengene kom fra en særlig konto, som blev brugt til at smøre kunder med.

Den slags går ikke, når kunden er fra det offentlige. Så er der nemlig tale om bestikkelse. Fire af mændene er dømt for bestikkelse, mens alle fem er skyldige i mandatsvig eller medvirken hertil.

- Jeg skal sige, at det er en enig landsret, der er nået frem til denne her dom. Det er en meget omfattende sag, lød det fra retsformand Finn Morten Andersen i forbindelse med domsafsigelsen.

En tidligere it-driftschef i Region Sjælland, René Clausen, og en tidligere salgschef i Atea, Per Juul Andersen, har fået ubetingede domme på henholdsvis to års fængsel og fængsel i et år og tre måneder.

I byretten lød straffen mod dem på henholdsvis halvandet og ét års fængsel.

De tre øvrige mænd, tidligere Atea-koncernchef Claus Hougesen, tidligere Atea-koncerndirektør Peter Trans og en tidligere it-udviklingschef i Region Sjælland, Michael Mølkær Jensen, får betingede domme.

Hougesen er idømt seks måneders fængsel, som ikke skal afsones, hvis han udfører 120 timers samfundstjeneste. I byretten fik han ti måneders fængsel, hvoraf tre skulle afsones.

Peter Trans slipper med tre måneders betinget fængsel. I byretten lød hans straf på otte måneders betinget fængsel.

Mølkær Jensen får dog en strengere straf end i byretten. Hans straf blev forhøjet fra 40 dages fængsel til fire måneder. En straf, som dog ikke skal afsones, hvis altså han udfører 100 timers samfundstjeneste.

Kun to af de dømte var mødt op i retten for at høre dommen, som i princippet ikke kan ankes.

Dog kan Procesbevillingsnævnet give en særlig tilladelse til at indbringe sagen for Højesteret.

Advokat Andro Vrlic, der repræsenterer René Clausen, fortæller, at han nu vil drøfte med sin klient, hvorvidt man vil forsøge at få sagen prøvet ved Højesteret.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Udvikling: Det er vores butik - vi har selv skabt den

Læserbrev: I eftersommeren 2018 mistede vi i Stauning vores brugsforening, hvor folk havde handlet gennem mere end 100 år. Tankstationen lukkede også. Det var en ringe trøst, at COOP-koncernen – tilsyneladende uden mange tanker om sine dybeste rødder – var i gang med at lade sine brugser i en lang række landsbyer gå konkurs. Som én af os i Stauning med velplaceret ironi udtrykte det: ’Det er da vist ligesom en so, der æder sine egne grise’. Men ulykken tog ikke gå-på-modet fra os. Tværtimod var der folk i Stauning, som omgående tog initiativet. De gik på med krum hals. De samlede Staunings kræfter. De fik ting til at ske. Der er nemlig det ved det, at det dér med at få noget til at ske - det ligger nærmest indbygget i Staunings DNA. Derfor skete det, at vi allerede i foråret 2019 – bare et halvt år efter brugsens lukning – kunne byde benzinselskabet Go’on velkommen til Stauning. Biler begyndte igen at dreje ind. Der var igen aktivitet. Og nu på lørdag, 23. november, sker der det, at vores nye købmand kan byde os velkommen – og vi ham – i en topmoderne dagligvareforretning, der er gennemgribende renoveret fra A til Z af professionelle håndværkere. Herudover har mange forskellige frivillige bidraget med oprydning, rengøring, opstilling af inventar - og sat 2500 varenumre på de rette hylder efter købmandens anvisninger. Det er mærkeligt at tænke på – ja, egentligt fantastisk, alt det der er nået på godt et år i et gnidningsløst og humørfyldt samarbejde. Det hele er nået, takket være stauningboernes kæmpeindsats, også økonomisk. Lige efter brugsens lukning strittede initiativerne naturligt nok lidt i alle retninger. Set udefra lignede det måske lidt situationen, når man kradser lidt med en pind i en myretue. Men ligesom myrer hurtigt organiserer sig og får skaderne repareret, når ødelæggelsens pind har kradset i deres tue, så samlede også Stauning sig hurtigt om det væsentlige: nemlig at få samlet økonomi nok til at købe det gamle nedlagte mejeri midt i byen, hvor brugsen havde butik fra omkring 1970. Og selve målet, det lå fast helt fra starten: senest ved udgangen af 2019, så skulle der igen være dagligvarebutik her i Stauning. At det mål er nået, det siger noget meget vigtigt om Stauning. Først og fremmest siger det, at vi er i stand til at samle os og stå sammen for at få ting til at ske. Men ligeså vigtigt: i Stauning har vi folk iblandt os, der besidder de mange vidt forskellige kompetencer, der gør det muligt at tingene faktisk også kommer til at ske – bliver til virkelighed. Det skal vi huske at fortælle hinanden, når vi går rundt og handler med vores nye købmand i vores nye butik. For den fortælling er en vigtig del af vores fælles historie. Den må vi aldrig glemme. Ligesom den gamle brugsforening, som vore forgængere for 100 år siden gik sammen om at skabe, blev en vigtig del af deres fælles historie. Men nu er det vores butik. Vi har selv skabt den. Den er vores værk. Det var os, der fik det til at ske. Uden os, så var vores butik der ikke. Og uden os – så er butikken der ikke! Det er også værd at minde hinanden om. Butikken har brug for os. Og vi har brug for butikken. Det var jo derfor, vi sørgede for, at den kom.

Annonce